Jordbær, yacon, agurk og ærtesåning

Jordbær, yacon, agurk og ærtesåning

Endnu en varm junidag, hvor planterne hænger med bladene i solen, men det giver hurtigt mange modne jordbær. I dag har vi plukket en hel tallerkenfuld til dessert. Lige nu kræver det dog også vanding jævnligt, da vi ikke har fået regn af betydning meget længe. Hele Vestlolland er helt oppe i det orange felt i tørkeindekset.

Jordbær
De dufter og de smager fantastisk.

Dag for dag bliver der flere grønsager, vi kan hente derude. Kartofler og asparges, salat, dild, persille og nu er der også agurker.

Jeg har tre agurkeplanter. Den ene har fået lov til at sætte agurker direkte på stænglen, såkaldte stammeagurker, og her kan vi høste ca. 1 agurk om dagen. Alle tre agurkplanter er miniagurker, også kaldet skoleagurker. Meget velegnede til at have med i en madpakke som gnaveagurker.

De to andre beskærer jeg efter et bestemt princip, som giver en ret god sikkerhed for, at der er agurker hele tiden – hvis jeg altså sørger for at få det gjort. Lige nu vokser der masser af sideskud ud, og dem kniber jeg over 2. blad. Hvert sideskud giver 2-4 agurker. Og fra hver af de to bladhjørner på sideskuddet vil der om et kort tid komme et sideskud på sideskuddet. Det skal knibes over 1. blad. Af og til går der kuk i beskæringen, og så får agurken måske ansat flere agurker, og det kan på sigt få planten til ikke at udvikle agurker eller ret få i perioden efter.

Knibning af agurkeskud over 2. blad
Knibning af agurkeskud over 2. blad.
Topsluddeter nu knebet af.
Topsluddet er nu knebet af.

Det er altid sjovt at prøve at dyrke en helt ny art i køkkenhaven. I november var jeg i Mere Liv i Haven netværket i Næstved og holde foredrag, og her fik jeg en yacon med hjem – jeg havde spurgt Lars, som er med i netværket, om han havde nogen i overskud. Det tror jeg måske ikke, at han havde, men han havde en lille plante, som jeg kunne få. Yacon tilhører kurvblomstfamilien ligesom jordskok og den danner knolde og kan givet et meget stort udbytte, men planten fylder også godt i haven. Læs mere om den på Gourmethaven.dk

Yacon tåler ikke frost, så den overvintrede ovenpå i et koldt, men frostfrit værelse. I april kom den i drivhuset, og snart skød der nye blade  frem. Den må ikke udplantes før  nattefrosten er forbi, og det mente jeg jo nok, at den var i dag med 26° varme. Det blev derfor dagen, hvor min yacon blev plantet ud. Jeg har tænkt over placeringen i et stykke tid, da Lars og Lone i Dyrkningshåndbogen på Havelyst.dk om dyrkning af yacon skriver, at deres blev 2 m høje og store planter. Den er nu plantet i det nye bed foran hasselhækken mellem stangbønner og det kommende majsbed.

Yacon plantes ud.
Yacon plantes ud.
Yacon - en smuk og frodig plante.
Yacon – en smuk og frodig plante.

 

Havearbejdet er i øjeblikket kun formiddag og efter kl. 18 – jeg kan simpelthen ikke lave noget i den varme. Jeg har det nogenlunde lige som planterne.

Tørke og hestebænner
Mine valske bønner tåler ikke middagsheden, Men stod fint igen i aften.

 

 

Her i aften fik jeg dog sået de ærter, som jeg satte i blød i går. Desuden blev der sået forårsløg i de huller, der er blevet i bedet med de udplantede løg og forårsløg. Det var frø af White Lissabon og en rød forårsløg ved navn LIliac. Jeg har endnu engang ikke succes med at så og udplante løg, men jeg må jo prøve igen. Planterne fik en gang vand, og måske er der et lille håb, jeg kunne se nye blade titte frem.

Ærterne er udblødte og kan sås.
Ærterne er udblødte og kan sås.
ært_frø_så_JOF_3055
Der skal vandes godt inden såning, når det er så tørt og varmt.

Jeg har også sået to rækker radiser, men det var lidt i desperation over det kålbed med  Filderkraut spidskål, som ikke vil vokse, men hænger med bladene, så snart solen titter frem. Nu har jeg prøvet med vanding og skygge, men lige meget hjælper det. I dag lavede jeg en oprydning i kålplanterne ved at hive i hver enkelt plante, og mange af dem slap uden modstand – der var simpelthen ingen rødder tilbage.

Kålplanterne kunne lige hives op - stort set ingen rødder tilbage.
Kålplanterne kunne lige hives op – stort set ingen rødder tilbage.

Jeg har tjekket løbende, om der var kålfluelarver i røddene, og jeg har ingen fundet. Så andre må have været på spil og ædt løs. Selv om jeg gravede, fandt jeg ingen synlige skadegørere. Jeg har nye spidskål klar til at plante ud om en god uges tid, og de skal helst ikke lide samme skæbne. Jeg tænkte derfor, at jeg kunne så radiser, så var der flere rødder at æde af. Og bliver de ikke ædt, så kan vi selv spise dem.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere