Nu forkultiverer jeg nye planter til at plante i juli

Nu forkultiverer jeg nye planter til at plante i juli

Nu er haven sået og plantet til, og der er stort set ikke en firkant jord, hvor jeg kan så eller plante nyt.

Der er nu planter på alle mine bede i køkkenhaven.
Der er nu planter på alle mine bede i køkkenhaven.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg sætter mig ned og slapper af. Tværtimod.

Om kun 3-4 uger er der masser af ledig jord, når løgene tages op, ærterne er færdighøstede, 2. års jordbær er gravet op, salaten er spist, de tidlige kartofler er høstede. Det giver mulighed for en afgrøde mere på de samme bede, hvis jeg sår eller planter til den tid. Når jeg forkultiverer og planter ud, er der mange flere afgrøder, jeg kan vælge at dyrke som 2. afgrøde. Vælger jeg at så til den tid, er der ikke så mange grønsager, der kan nå at vokse sig store i løbet af efteråret.

Derfor har jeg hele eftermiddagen nydt at stå ude i dejligt stille og lunt vejr med lidt solstrejf og så en masse nye frø. Jeg sår nu, hvor jeg kan se, at løgene er godt i gang med at blive dannet, og jordbærsæsonen har godt 2 uger tilbage, salathovederne er ved at blive store, og vi henter nye kartofler løbende. Så kommer det nok til at passe med at planterne er klar til at blive plantet ud, når der er ledig jord.

Såjord til bønner
Pottebordet er fundet frem og der skal blandes en såjord til bønner.

Kartoffelbedet sår og planter jeg i, efterhånden som jeg høster. for nogle dage siden blev der plantet peberplanter ud midt i bedet. I går såede jeg fire forskellige slag pluksalat på den ene side af peberplanterne – det bliver nok rigtig flot om en måned.

Og hvad har jeg sået i dag?

Jeg har først og fremmest sået stangbønner til 5 bønnestativer med 24 planter til hvert stativ. Det blev 2 med lilla Blauhilde, 2 med den gule Neckariesen, 1 med grønne Helda. Jeg såede også 12 stk majs, da Peter Norris i en kommentar her på bloggen har skrevet, at han sår majs så sent som midt i juni, og at han i gode efterår kan høste majskolber. Det skal selvfølgelig lige prøves.

Rootrainere gjort klar til at så bønner.
Rootrainere gjort klar til at så bønner.

Grønkål og palmekål dyrker jeg altid som 2. afgrøde, så her blev sået både purpurkål, grønkål, palmekål  og lidt broccoli.

Frøposer med diverse kålfrø til dagens såning.
Frøposer med diverse kålfrø til dagens såning.

Næste rootrainer blev sået til med hovedsalat, som kan plantes ud, hvor der lige bliver plads. Min favoritsalat Little Gem blev der sået flest af, men også to slags icebergsalat med lidt forskellig udviklingstid, en Bataviasalat og en rigtig dejlig mormorsalat, som endnu er en forsøgssalat fra Bingenheimer  og derfor foreløbig hedder KS-SAK-CHE-CIN.

Salatsorter
Salatsorter sået i dag.

Jeg såede også lige 4 potter til med basilikum – eget frø høstet på en storbladet grøn sidste efterår. Så må jeg se, hvordan afkommet ser ud. Det frø, som jeg høstede på en rødbladet basilikum, giver både røde, grønne og lidt mixet afkom, men det smager fint, og planterne er store og meget produktive.

Jeg fik en plugbox i fødselsdagsgave i går, og sådan en har jeg ikke haft før, så den skulle lige afprøves. Men her har jeg nok gjort i nælderne, for først efter at jeg havde sået flere forskellige slags frø i den, gik det op for mig, at den er indrettet, så man skal løsne alle celler på en gang. Modsat rootraineren, hvor jeg kan tage en række med 4 planter ud ad gangen uden problemer. Det jeg har sået i plugboxen har ikke samme udviklingstid, så nu må jeg se, om jeg kan snyde mig til at presse planterne op enkeltvis, når jeg skal plante dem ud. Her blev sået rødbeder, bladbeder, rød pibeløg, salat, knoldfennikel. Det er små rum at så i, så frøene skal sås enkeltvis, og for at sikre god jordkontakt, måtte jeg bruge enden af en blyant til at trykke frøet fast til jorden, inden jeg dækkede det. I øvrigt er jeg spændt på, om det overhovedet lykkes med min egen såjord.

Frøene trykkes med blyanten, så de får god jordkontakt.
Frøene trykkes med blyanten, så de får god jordkontakt.

Og så kom jeg i tanke om, at jeg ikke fik sået nok tagetes i det tidlige forår. Jeg plantede ud i går og såede lidt appelsintagetes forskellige steder i haven. Men det vil være godt også at plante mellem 2. afgrødeplanterne. Derfor såede jeg endnu en bakke med mindre rum til, og ud over appelsintagetes såede jeg to slags knudekål, en orange bladbede og aspargesært (som jeg helt havde glemt at så).

Alt det såede har forskellige krav til spiringstemperatur. Bønner og majs er kommet ind i huset til de er spiret – det er lige i underkanten udenfor om natten temperaturmæssigt. Kål og salat skal ikke havet det for varmt, så de står ude i skyggen. Såbakken med tagetes er kommet i drivhuset. Basilikum er selvfølge lig også havnet i drivhuset.

Det var en perfekt eftermiddag – jeg kan rigtig godt lide at putte frø i jorden.

Dagen sluttede med at plukke jordbær, og det er den rene fornøjelse – der er mange og mange meget store. Nu håber jeg ikke, at de får alt for meget gråskimmel, når der kommer regnvejrsdage – hvis det virkelig bliver til noget.

Store og meget velsmagende jordbær.
Store og meget velsmagende jordbær fra 1. års jordbærbedet.
Jordbær på vej.
Der er mange jordbær på vej endnu.

Lige ved siden af jordbærbedet står de meget store og flotte hvidløg af sorten Rød Estisk Slangehvidløg, og lige nu er der virkelig slanger i bedet. Slangerne er sprøde og fine lige nu, så skal man ikke bruge topløg af alle hvidløg, så er det bare at plukke dem. Når man plukker dem af, bliver hvidløget lidt større. I løbet af ret kort tid er slangern mindre delikate, så spis dem unge.

Slangerne er meget dekorative og spiselige.
Slangerne er både dekorative og spiselige.

10 thoughts on “Nu forkultiverer jeg nye planter til at plante i juli

  1. Mht. plugboxen, er det ikke så kritisk – Jo, man løsninger alle felter på én gang, men man kan sagtens skubbe de planter på plads igen, som ikke skal plantes ud som de første.

    Jeg har købt Charles Dowdings bog om “Vinter Vegetables” og inspireret af den, vil jeg snart til at så blomkål, som skal overvintre og give en tidlig afgrøde i 2017. Og så først i midt-august sår jeg spidskål til overvintring. Jeg er meget spændt på hvordan det bliver 🙂

    1. Jeg har fået mange forslag på Facebook med at skubbe den enkelte plante op med et eller andet – forslag finger, priklepind, blyant.
      Jeg købte Charles Dowdings bog for et par år siden, og den er inspirerende at læse, det svære er at oversætte hans så- og plantetider til danske forhold. Jeg forsøger stadig at finde det perfekte tidspunkt at så spidskål på – tror jeg i år sår omkring 1. august. Hvis bare man vidste, hvordan efteråret blev, det er lidt en dark horse i det spil.

  2. Hej Karna.
    Jeg læser med stor fornøjelse dine indlæg på FB og her. Jeg kan nemlig måle om jeg er med eller bagud i min egen køkkenhave – som jeg slet ikke har styr på!!

    Glæder mig til du udgiver en ‘køkkenhave bog’ 😉

    1. Jeg bruger mange timer i min have i år, så lad være med at måle alt op mod det, som jeg når. Det afhænger jo helt af, hvor meget tid, du har. Ja, det med køkkenhavebogen er jeg ikke nået til. Nu tager jeg sommeren ude i haven, og så overvejer jeg det senere.

  3. man kan godt løfte plugoksen og skubbe enkelt celler ud af gangen – men det er jo selvfølgelig ikke hvad den er beregnet til 🙂

    1. Jeg er allerede gået i gang med at overveje en løsning, hvor jeg kan skubbe en række på 7 blokke op på en gang, for jeg vil nok typisk så en række af hver af de grønsager, som der skal sås lidt af, men tit. Min mand kan nok sætte en dække dyvler i et stykke træ med den rigtige afstand, tænker jeg. I foråret har jeg planer om at prøve at så selleri i den i stedet for i en flad bakke, hvor planterne står alt for tæt. Her skal alle løftes op på en gang. Men spændende at afprøve en ny model til forkultivering.

      1. Jeg fik selv en plugbox til forkultivering i det tidlige forår, og løb ind i samme problem da alle planterne ikke var klar til omplantning samtidigt.
        Her passede det lige med størrelsen af knoppen på en stor strikkepind til at skubbe én plante op ad gangen. Så kunne jeg tage de forskellige planter efterhånden som de var klar.

        1. Endnu en god ide. Jeg har masser af store strikkepinde i samlingen – jeg strikker kun lidt sokker og vanter til børnebørnene på dem uden knopper. Lige nu venter jeg på, at det spirer i pluggboxen.

  4. Mht. efterårssåning af kål – man skal passe på ikke at så for tidligt. Planterne skal være ret små inden vinteren, for ellers tror de, at de er to år gamle til foråret, og går i blomst…

    Så en kombination af held og god timing er vigtig 🙂

    1. Held er vigtigt, for det er ikke til at vide, hvor meget de vil nå at vokse i efteråret, og derfor nøjagtig det er bedst at så. Jeg overvejer at prøve at så med en uges mellemrum omkring 1 august. Til frøhøst af spidskål sår de faktisk først sidst i august, og de kommer alligevel i blomst i løbet af forsommeren, kun få danner hoved. Jeg tror der er flere faktorer, også sortsforskelle, som vi ikke har overblik over.

Skriv et svar til Gitte Tjørnehøj Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere