Bønner, kål og sukkerærter

Bønner, kål og sukkerærter

Jeg glæder mig til de første bønner – og det bliver en af de første dage, at jeg kan høste et par håndfulde lilla snitbønner af sorten Purpiat. Jeg har forkultiveret og plantet både stangbønner og lave bønner. Jeg plantede 4 planter af Purpiat i drivtunnelen mellem peberplanterne og 4 på friland. Planterne i drivtunnelen giver ca. en uge tidligere bønner end på friland. Det er vist en afgrøde, som skal sås og plantes tidligere endnu i drivtunnelen. Den ser ud til at trives mellem peberplanterne.

På friland er stangbønnen Eva på vej med mange helt små bønner – og der er mange blomster på vej. Her kan nok høstes de første bønner om en halv snes dage. Håber mine to børnebørn når at få friske bønner – de kommer på ferie fra søndag.

Lilla bønner af sorten Purpiat mellem peberplanter i drivtunnelen.
Lilla bønner af sorten Purpiat mellem peberplanter i drivtunnelen. Indrømmet – ikke det mest skarpe billede.

Bønnesorter har forskellig udviklingtid. En af mine favoritsorter er Blue Lake, som er noget senere end Eva. Den blev sået samtidig med Eva, men er først nu begyndt at gå til vejrs. Jeg har lige sat bambustænger op til den at klatre op ad.

Et gammelt gyngestativ er solidt som bønnestativ med bambus til bønnerne at klatre op ad.
Et gammelt gyngestativ er solidt som bønnestativ med bambus til bønnerne at klatre op ad.

Bønnestativet er placeret strategisk omkring stubben fra en stor thuja, vi fældede i efteråret, og som vi har måttet opgive at fjerne. Den er lige under jordoverfladen. Planterne vokser rigtig godt, selv om det ikke var en særlig god jord, der var rundt om træet og fyldt med rødder. Men den er blevet bearbejdet grundigt og græsrødderne er blevet vendt ned og formuldet i løbet af vinteren.

Yderst de forkultiverede planter, inderst de direktsåede.
Yderst de forkultiverede planter, inderst de direktsåede. I midten er der sået sneglebælg hen over træstubben. Her er også et par selvsåede morgenfruer og rucola.
Bedet med frilandstomater er også nyopdyrket på området, hvor thujaen har stået.
Bedet med frilandstomater er også nyopdyrket på området, hvor thujaen har stået.

I dag høstede jeg et meget stort kålhovede i drivtunnelen. Der står en kålplante mere, som først nu er i gang med at danne kålhovede. Jeg har kun sået og plantet spidskål, men de her to sidste kålhoveder har runde hoveder med blødere blade. Det blev til stuvet kål til frikadellerne – nok til tre personer.

Det store kålhovede til venstre blev høstet i dag - det giver mere plads til agurkplanten.
Det store kålhovede til venstre blev høstet i dag – det giver mere plads til agurkplanten.
Her kan man se, hvor stor og flot kålplanten var.
Her kan man se, hvor stor og flot kålplanten var.

Lige nu spiser vi masser af sukkerærter. Det er vigtigt få dem plukket og spist, mens de er små og lækre. Så snart de begynder at udvikle bare helt små ærter, udvikles der seje hinder og strenge i bælgen. Når børnebørnene kommer på søndag, så behøver jeg næppe at tænke mere på at høste ærter, de forsvinder n0k helt af sig selv.

Sukkerærter - strategisk placeret ved siden af vandtønden. Ærter tåler ikke at mangle vand.
Sukkerærter – strategisk placeret ved siden af vandtønden. Ærter tåler ikke at mangle vand.

 

 

 

3 thoughts on “Bønner, kål og sukkerærter

  1. For en flott kål – bladene helt uten angrep av skadedyr. Virkelig et flott syn ( og smak).
    Heldigvis har det hittil i år ikke vært kålmøllinvasjon. Så vi får krysse fingre for et godt kålår. Jeg har begynt å høste blomkål, men spisskålen er ennå ikke klar.
    Jeg har alle kål under nett, men har vansker med å få tak i nett som er store nok.
    Hittil har jeg sydd sammen gardiner fra Ikea, men det hadde vært fint å få tak i noen som passet åker. Hvor får du tak i dine kålnett?

    1. Her har slet ikke været kålmøl i år, heldigvis. Jeg har endnu ikke set de hvide kålsommerfugle. Jeg har spidskål, men endnu ikke blomkål, da første hold gik til efter udplantning.

      I Danmark kan du købe bionet her – de har forskellig bredde på deres net. Hos frøtorvet har jeg tidligere spurgt og fået lov til at købe i metermål, så det passede til mine bedes længde:
      http://www.robinie.dk/insektnet.php
      http://www.froetorvet.dk/category/bionet-og-fuglenet-712/

      Du kan også bestille i England – det er lidt billigere kan jeg se i mit engelske køkkenhaveblad, f.eks. her
      https://www.harrodhorticultural.com/insect-mesh-netting-pid7513.html

      1. Tusen takk for linkene. Det var veldig snilt av deg.
        Drivtunnelen din er riktig frodig og flott ?

Skriv et svar til Benni Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere