Tomat, chili og peber er flyttet i drivtunnel

Tomat, chili og peber er flyttet i drivtunnel

Jeg har i mange dage haft de største tomat- og chiliplanter i drivhuset om dagen, og i forgårs blev de derude. Jeg dækkede dem med to lag vinterfiberdug (30 g). I går morges var der 12° under overdækningen. Jeg besluttede at forsøge natten til i dag også, selv om de havde lovet ned til 4° udenfor. I morges var der også 12°.

De største chili og tomatplanter.
De største chili og tomatplanter. De står i kasser, så de i tilfælde af for kolde nætter hurtigt kan tages ind.
Tomatplanten er en Favorita cherrytomat og rigtig fin og kompakt. Billedkvaliteten er til gengæld elendig.
Tomatplanten er en Favorita cherrytomat og rigtig fin og kompakt. Billedkvaliteten er til gengæld elendig.

I dag besluttede jeg at flytte de senest pottede planter derud – nattemperaturen er stigende. Og jordtemperaturen er åbenbart nu så høj, at den kan holde lufttemperaturen oppe på 12° under overdækningen.

.Auberginerne blev dog i stuevinduet sammen med de endnu små frilandstomater og to potter Habanero, som endu ikke er plantet ud i enkelte potter. Jeg ryddede op, så der blev god plads. Om 14 dage er de i større potter og fylder mere.

Nu er det let at dække til for natten med to lag fiberdug henover buerne.
Nu er det let at dække til for natten med to lag fiberdug henover buerne. Længst væk kasser med sprirende potter og rootrainer med kålplanter.

Det var meget blæsende i dag – og koldt at læsse afskårne grene på trailer. Så er det godt bagefter at have drivtunnelen at gå ind i og lave noget inde i læ og 20°.

Porrerne titter op nu i såkasserne, så jeg gav mig tid til at luge det ukrudt væk, som var nået at spire frem inden porrerne. Det er eneste ulempe ved egen såjord, men det tog ikke ret lang tid nu, hvor porrerne kun lige var på vej op. Det ser ud til at der er porrer på vej af alle de såede sorter.

De gulerødder, jeg såede midt i februar, skulle udtyndes. De blev ikke udtyndet til stor afstand endnu – jeg regner med at trække et hold helt små på et tidpunkt, så resten kan få mere plads.

Gulerødderne står for tæt.
Gulerodsrækker med alt for tæt bestand.
Gulerødderne er udtyndet, så det passer af trække hveranden som helt små gulerødder.
Gulerødderne er udtyndet, så det passer af trække hveranden som helt små gulerødder.
Dagens høst af rød egebladet salat.
Dagens høst af rød egebladet salat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere