Dagens oplevelse fik jeg inde i hasselhækken, hvor jeg var på hugst efter nogle hasselkæppe til at binde de store Favorita tomater op til, som jeg plantede ud for få dage siden. Egentlig var de bundet op en bambuspind, men som kom der en sms fra vores forsikringsselskab med varsel for skybrud og kraftig vind. Der stod nu ikke noget om, at jeg skulle sørge for at få bundet mine tomater solidt op, men det er da det, der ikke er forsikret, jeg skal tage vare på. Nu bliver det hele ikke til noget – DMI har aflyst det for Vestlolland, vi får ikke besøg af uvejr – og altså heller ingen regn.

Men bedst som jeg var i gang med at udvælge hasselkæp nr. 3, fik jeg øje på noget, som stak frem bag en stolpe i naboens gamle carport. Det var da vist en fuglerede. Den så gammel ud, men jeg skulle lige kigge – og så var den fuld af solsorteunger. Nu kunne jeg også høre, at solsorten var utilfreds. Men det var intet imod nogle timer tidliger, hvor fuglene havde skabt sig helt åndsvagt i den del af haven. Der må have været en kat på besøg. Men fuglereden havde klaret frisag. Der var 4 unger i den. Og fældningen af hasselkæppen måtte aflyses, da den var tag over fuglereden. Jeg måtte flytte fældningstedet lidt længere hen i hækken.

Dagens planlagte arbejde var at plante knoldselleri og bladselleri ud – der var jo lovet regnvejr. Men dagen startede med sol, det var ikke nu, der skulle udplantes. Og jeg var stadig lidt i tvivl, om jeg skulle plante eller vente. Planterne var store og helt perfekte til at plante ud. Men ville det være en god ide at vente alligevel – det skulle blive både varmt og sol, godt nok med lidt skyer.

I stedet for gjorde jeg et bed klart til at så vintergulerødder i. Jeg havde nemlig forregnet mig, så der skulle lige laves en feberredning. Jeg havde planlagt, at der skulle sås vintergulerødder efter høst af de overvintrede spidskål. Jeg må have glemt, at de først sætter kåhoveder i løbet af juni. Vintergulerødder skal helst sås inden 5. juni, for at de kan nå fuld udvikling. Så det gik jo slet ikke. Jeg havde så heldigvis et halvt bed, hvor der stod diverse. Nu står der vintergulerødder.

Den anden del af bedet er der salatbed. Det er så planen, at jeg efter høst af salalten sår gulerødder her. Enten sår jeg sommergulerødder, som i øvrigt holder sig fint om vinteren og smager fortræffeligt, når de opbevares i jorden. Eller også forsøger jeg at så vintergulerødder og ser, hvordan det går med for sen såning i forhold til det vedtagne – eller begge dele. Vækstsæsonen er blevet længere de sidste 20 år, også i efteråret. Sidste år voksede gulerødderne til december.

Det var nok en fejl, da jeg midt på eftermiddagen besluttede at udplante alle mine selleri. Men på det tidspunkt var prognosen masser af regn i løbet af aftenen. Heldigvis fulgte jeg sædvanlig praksis med at vande rigtig godt i plantehullerne, og også efter plantningen. Det betyder, at jeg må vande de næste dage, så de ikke kommer til at mangle vand. Men det bliver varmt og sol – håber på godt med skyer . Både for planternes og min skyld. Jeg trives ikke ved temperaturer over 22-23°.

Jeg så selleri inde i vindueskarmen midt i marts, planter dem over i en stor kasse i drivhuset omkring 1. maj. Det giver planter med et rigtig stort og godt rodnet, så der plejer ikke at være problemer med at plante dem ud.

Det allervigtigste for at få succes med knoldselleri er, at de ikke plantes for dybt. På billedet nedenfor kan man se den øverste del af roden lidt over jorden. Bliver planten begravet i jorden, danner den ikke knold.

Det er meget vigtigt, at selleri får gødning nok tilført, og at de plantes med tilstrækkelig stor afstand. Jeg planter 3 rækker på 110-120 cm bredt bed. De plantes i forbandt og med 40 cm afstand  i rækkerne. Mange dyrker med 50 cm afstand, men mine selleri bliver rigeligt store til en husstand på kun 2 voksne.

Når jeg har plantet selleriplanter ud, så vælter de rundt, lige som de gjorde ved udplantningen i kassen tidligere. De rejser sig i løbet af nogle dage. Står de i rækker og geleder som soldater, så er de sikkert plantet for dybt.

Bladselleri plantes på samme måde, men kun med 20-25 cm afstand i rækken. I år har jeg sat antallet lidt ned, da vi slet ikke kunne nå at spise dem alle, inden frosten kom. Der er i øvrigt en væsentlig forskel på de to slags selleri. Knoldselleri skal helst have fuld sol, eller i hvert fald størstedelen af dagen. Bladselleri vokser fint et sted, hvor der er skygge en del af dagen. Bladselleri skal heller ikke gødskes lige så meget som knoldselleri – det siger næsten sig selv, der er knolden til forskel.

Og så slutter vi lige søndagen af med et billede af havens pryd lige nu: Velduftende aftenstjerne – og den dufter virkelig så dejligt om aftenen.