Plante agurk i drivhuset

I dag tog jeg beslutningen – nu skal de agurker plantes ud i drivhuset. De har de sidste dage været på dagsophold i drivhuset og inde om natten – og ærligt talt, så var de ved at være for store til at transportere. Men jeg ved jo, hvor let de kommer til at hænge med bladene, når de bliver plantet ud, så jeg har altid lidt svært ved at tage beslutningen.

Agurker er en af de sarteste planter at have med at gøre, nogen gange i hvert fald, andre gange går det glat og de vokser, som var de betalt for det. Betalt er de i hvert fald, 30 kr for 4 frø. Til den pris ville der være godt med en grogaranti.

Foreløbig er der en rigtig fin rodudvikling med fine hvide sunde rødder, og det lover godt. Er rødderne brune, har de det ikke ret godt.

Agurkplanten har rigtig fine hvide rødder.

Agurkplanten har rigtig fine hvide rødder.

Det, som oftest slår agurkplanternes trivsel ud af kurs, er for kold jord, for lave nattemperaturer, bagende sol og for meget vand omkring rodhalsen. Rodhalsen er der, hvor stænglen kommer op af jorden. Derfor har jeg lært at tage mine forholdsregler.

Jordtemperaturen i drivhusjorden var her til morgen 20°, og vejrudsigten siger ikke under 10° om natten, så derfor besluttede jeg at plante ud i dag. Første nat endda 15°.

Jordtemperaturen er 21°.

Jordtemperaturen er 21°.

Hvis solen bager fra en skyfri himmel, så er det godt her de første 1-2 uger at hænge et stykke fiberdug eller andet op på solsiden, så lyset dæmpes lidt midt på dagen. I eftermiddag, da jeg lige skulle ud og sejle en tur, blev det også hængt op, da solen var lidt fremme, bare for en sikkerjeds skyld her første dag.

Vand omkring rodhalsen er let at undgå, når jeg planter mine agurkplanter på en forhøjning. Jeg laver en vold af jorden, som for at give ekstra dræning er iblandet sand. På toppen af den graver jeg et tilpas dybt hul, så overkanten af rodklumpen ikke kommer under jordniveau efter plantning og tilvanding. Resultater er, at vandet løber væk fra rodhalsen, og det er en god ide at vande rundt om rodhalsen, men ikke helt inde omkring den.

Agurkplanten har rigtig fine hvide rødder.

Agurkerne plantes på toppen af en forhøjning. – hullet fyldes med vand.

Inden jeg planter mine agurkplanter, fylder jeg plantehullet helt op med vand, og så lader jeg det trække godt, inden jeg planter. Ikke noget med at plante i mudder. Jeg laver simpelthen noget andet i en times tid, så jeg ikke fristes til at plante for tidligt. Alle andre planter i potter dypper jeg i vand inden plantningen, så rodklumpen er mættet med vand – det gør jeg IKKE med agurk. Den tages ud af potten og sættes forsigtigt ned i det fugtige plantehul, så rødderne ikke beskadiges.

Planterne er forsigtigt sat ned i hullerne.

Planterne er forsigtigt sat ned i hullerne.

Derefter fyldes der jord rundt om potteklumpen, men ingen jord hen over, og den må gerne stikke 1 cm over jordniveau  ved plantningen. Til sidst overbruser jeg jorden, så der kommer jordkontakt mellem plantens rødder og den ny omgivende jord.

De første dage er det vigtigt at vande både rodklumpen og jorden lige rundt om, hvor meget afhænger af vejret. En gråvejrsdag skal der måske slet ikke vandes. Det er vigtigt ikke at vande for meget, da våd jord kan give svampeangreb på rodsystemet. Det er oftest derfor, at agurker begynder at hænge med bladene. Hænger bladene først, er løsningen ikke at vande mere, men mindre. Selvfølgelig skal man lige være sikker på, at planten ikke mangler vand. Det er en balancegang.

Måske har du lagt mærke til , at de tre agurkplanter står ret tæt. Egentlig skal der kun være to planter, men jeg planter altid en tredje mellem de to. Det er en midlertidig plante, som fjernes, når de to andre giver nok agurker til at dække vores forbrug. Denne tredje plante får lov til at sætte såkaldte stammeagurker, og dermed giver den lidt tidligere agurker. Der er allerede nogle på vej.

Planten får lov til at udvikle de små agurker direkte på stammen

Planten får lov til at udvikle de små agurker direkte på stammen. Og øv, jeg kom til at knække bladet af.

De to blivende planter skal dyrkes med agurker på sideskuddene, da det giver flest agurker. Her fjerner jeg alle agurker sat direkte på stammen. I hvert bladhjørne kommer der kort tid efter et sideskud, hvor der udvikles små agurker. Alle sideskud nippes af over 2. blad. Senere udvikles der sideskud på sideskuddene. Disse knibes over 1 blad. En regelret beskæring plejer at give en jævn forsyning med agurker, men man får også masser af agurker, selv om beskæringen ikke bliver helt efter bogen. Men beskærer man ikke, får man et vildnis af lange ranker. Beskæringen vil jeg vise senere.

Stammeagurkplanten snos bare op om en tomatspiral, der stikkes ned i jorden. De blivende planter snos op om en kraftig snor, der er fastgjort til drivhusprofilen. Men først skal de i vækst.

Der er nok ca. 10 dage, til vi kan smage den første lille agurk. Indtil må vi nøjes med masser af sprød salat, spinat, radiser, asparges, purløg, dild, kinesisk purløg. Og i dag vi vi de lækreste nye kartofler med persilledrys.

Lige efter frokost fik jeg øje på en bi, som fløj ned i det fineste lille hul i jorden. Jeg sad virkelig længe og ventede på at tage billedet af den, når den kom op. Den kom ikke – måske er den kommet retur meget hurtigt, mens jeg rakte ud efter kameraet. Så her er kun et billede af hullet, som jeg vil holde øje med.

Det fine lille hul tilhører en jordbi,

Det fine lille hul tilhører en jordbi.

Sidste år såede jeg kvæsurt, som jeg synes er rigtig fin både i blomst og de finnede blade, som oven i købet kan spises. Men den vælter ud til alle sider nu, hvor den begynder at blomstre. Lidt irriterende. Kun et sted står den pænt, lidt klemt inde mellem andre lidt høje planter.

Kvæsurt, salvie, buksbom

Kvæsurt, salvie, buksbom og lavendel i skøn forening. Det er kvæsurten lige foran den mørkrøde akeleje.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

7 kommentarer

  • SVAR

    Jeg har ikke vist det med at fjerne agurkerne fra stammen, så har aldrig gjorte det.

    Er det for sent at gøre nu? Alle argurkerne står fortsat i stuen og har sat mange stammeagurker.

    • SVAR

      Du kan sagtens nå at fjerne dem nu. Selvom du ikke fjerner dem, kommer der jo sideskud senere. Nogle gange har jeg valgt at lade et par stykker sidde på hver plante for at få tidlige agurker og så fjerne resten. Så det er ikke et must at fjerne alle stammeagurker.

  • SVAR

    Mine tomater, agurker og chilier er plantet i drivhuset og de stor trives. Det er en fantastisk tid hvor man kan se planterne udvikle sig dag for dag. Tak for dine skønne beskrivelser som jeg læser med glæde.

  • SVAR

    Ja, der er kun en vej for prisen på hybrider og det er op 🙂

    Jeg er ved at lære mig kunsten at dyrke de frøægte agurker og efter et par år med Arola, vil jeg prøve den gamle Telegraph.

    Min plan er, at dyrke to med stammeagurker og to med sideagurker. Ved du tilfældigvis om Telegraph giver bedst ved en af de to metoder?

    • SVAR

      Jeg har ikke prøvet Telegraph, så det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Jeg må vist have et større drivhus – ikke plads til at eksperimentere.

  • SVAR

    Kære Karna. Der er ikke noget der er så dårligt at det ikke er godt for noget 🙂 Hullerne i bladene på mine kål, blev grunden til at jeg fandt ud af , at du stadigvæk deler ud af din store viden om økologisk dyrkning . Tak for det <3 Jeg har haft insektnet af den gode dyre slags over mine 4 forskellige slags kål , men fjernede dem i maj fordi jeg blev træt af at se op hvide nethuse i stedet for smukke grønne planter. Nu har jeg kålmøl overalt , så jeg har høstet en del championkål og lavet en slags juice til fryseren. De værste blade har jeg klippet i små stykker og puttet i en lukket kompostering. Var det mon dumt i forhold til at få utøjet ud af haven. Har fravalgt kål næste år, fordi min have er så lille at jeg efterhånden ikke kan holde 6 års pauser i sædskifte for at fore bygge kålbrok. Det var grunden til at jeg gav den hele kål armen i år og det er ærgeligt at det lige er det år kålmøl invaderer. Kan planterne overleve angrebene – sådan ser det ikke ud lige nu. På forhånd tak.
    Mange glade havehilsner <3

    • SVAR

      De kålmøl kom vist bag på os alle. Jeg afventer stadig, om der mon bliver spidskål at høste på mine. Jeg er lige kommet hjem efter at have været væk i 3 dage, og jeg synes der er færre larver nu. Men det er en stakket frist, da kålmøl har 3-4 generationer på en sommer. Larverne ender som kokoner på bagsiden af kålbladene, og de klækkes til nye kålmøl. Men de kommer også kålmøl flyvende til haven. Lige nu tror jeg, at det er vigtigt at få dækket kålbede med insektnet på et tidspunkt, hvor der ikke er kålmøl af se. De flyver i skumringen, men sidder om dagen og gemmer sig i kålbedet.