Jeg kan godt lide planter, som bare vil overleve, uanset hvad man byder dem. I dag har jeg høstet en meget velsmagende agurk af sorten Chinese Slangen – og det er fantastisk, når jeg tænker på, hvor den har stået og hvor lidt vand den har fået i den tørre sommer i min have.

Som det kan ses på billedet ovenfor, så er bladene ret små. Den har virkelig kæmpet for at overleve. Og der er nye blomster på vej. Som belønning har den lige fået en kande vand.

Vi høster majskolber nu fra bedet, så snart er den ene om pladsen. Gad vide hvad den kan nå at sætte i verden i september. Hvis den var blevet forkælet med vand, gødning og sol – så var den da nok gået helt agurk. Eller hvis den var blevet sået lidt tidligere. Den er først sået 26. maj – det var nok først der, jeg fik den gratis pose frø og lige måtte prøve at så den.

Den har et uhyggeligt ydre – meget små stikkende pigge og et ydre, der mere minder om krybdyrhud end om en gængs agurk. Piggene kan fjernes – lige som de små stikker kan på citronagurken.

Den smager rigtig fint, og på trods af en meget tør jord, er den ikke bitter. Der perlede dråber frem i skærefladen, da jeg skar den midt over. Den har et lidt højere tørstofindhold, men om det også gælder, hvis den vokser i fugtig jord, er ikke godt at vide.

Håber frøene fra i år spirer næste forår, for den skal helt sikkert prøves igen under lidt bedre forhold, men også under majs igen.