Frost ude, men 20° indenfor

Frost ude, men 20° indenfor

I dag kom solen endelig – vi har ikke set solen i over en uge. Her har været gråt, frostvejr og blæsende. Haven er helt frosset til, kun i drivtunnelen har der været frostfri jord. Kun en enkelt morgen var den udækkede jord begyndt at blive frossen i jordoverfladen. Men planterne har haft det fint under fiberdugen. I morges var der -3° udenfor og 1° inde i drivtunnelen.

Solen skal ikke skinne ret lang tid, før temperaturen ryger op. 20° var den nået op på, før jeg kom derned og fik lukket dørene op.

Udenfor ligger der lidt sne og jorden er frossen, men for varmt indenfor.
Udenfor ligger der lidt sne og jorden er frossen, men for varmt indenfor.

Planterne har ikke godt af så store temperaturudsving, så jeg ventilerer, så temperaturen holdes på 8-12° om dagen. Jeg har jo ingen erfaring med det, men jeg har læst mig til, at andre med drivtunnel åbner vinduer, så snart det ikke er frostvejr. Det giver også tørre planter og lavere luftfugtighed.

Planterne har det fint, og om få dage har vi igen 10 timers dagslys, og så begynder planterne at vokse. Det passer fint med, at vi også får mildt vejr. Pak choi er begyndt at sende blomsterstilk op, så nu skal de snart høstes til en wokret. I dag kunne jeg se begyndende blomsterknopper i de flotte tatsoi rosetter, så de skal også snart høstes.

Tat soi er nok den plante, som er vokset mest hen over vinteren. Nu danner den blomsterknopper.
Tat soi er nok den plante, som er vokset mest hen over vinteren. Nu danner den blomsterknopper.

Derimod er der ikke tegn på blomsterdannelse i sennep, mizuna og komatsuna. Men det passer også med mine erfaringer på friland med overvintrende asiatiske bladgrønsager.

Sennep Red Giant trives indefor, mens der ligger sne lige på den anden side af pladerne.
Sennep Red Giant trives indefor, mens der ligger sne lige på den anden side af polycarbonatpladerne, som isolerer lidt.

Sidst i januar plantede jeg persilleplanter og nogle salatplanter ud. De har klaret udplantningen fint. Hvornår mon jeg kan få nyt persille? Til de nye kartofler? Jeg sætter første hold kartofler i kartoffelpotter inde i mit køkken, så snart jeg kan få fat i kompost igen. Jeg håber, at de kan komme i drivtunnelen fra marts, når de er kommet op. Medmindre vi skal have mere vinter.

Persilleplanterne klarer sig fint - de blev plantet ud 28. januar.
Persilleplanterne klarer sig fint – de blev plantet ud 28. januar dag

I dag plantede jeg en halv snes salatplanter mere ud – denne gang rød egebladet. Og sikke nogle flotte rødder, de har dannet i vintertiden.

Helt fantastisk fine rødder på de små salatplanter.
Helt fantastisk fine rødder på de små salatplanter.

Den 28. januar såede jeg nogle rækker gulerødder, men nåede den dag ikke at så salat, dild, spinat og radiser som planlagt. På gund af vintervejret har jeg ventet til i dag, hvor der nu var lidt varme igen og udsigt til lunere vejr.

Så blev der sået røde, runde radiser.
Så blev der sået røde, runde radiser.

5 thoughts on “Frost ude, men 20° indenfor

  1. Det er dog fantastisk en forskel på vejret i lille Danmark. Her nordpå har det været flot, frostklart solskin over et smukt snedrys de seneste dage. De der asiatiske bladgrøntsager er vel nok sukke, de kunne næsten dyrkes i staudebedet. Mine arme persilleplanter, små selvsåede og ynkelige, oer gået til i frosten.
    Jeg har en plan om at så radiser i de kommende dage. Mne nu får vi se. Mit drivhus trænger også til en kærlig hånd, plastikken blev flået temmeligt kraftigt i vinterstormene.

  2. Du skal ikke helt opgive persilleplanterne endnu. På friland har jeg nogle kimplanter stående, som heller ikke ser ud til at være ret meget i live. Men jeg ved af erfaring, at de nok kommer i gang alligvel. Måske spirer der også flere frem.

  3. Hej
    Jeg er igang med at finde ud af, hvilket drivhus jeg vil købe. Dit ligner polycarbonat tunnelen fra dancover, som er på min liste over muligheder.
    Kan forstå, at det var svært at sætte op?
    Hvis du skulle starte forfra, ville du så vælge det, eller ville du foretrække et mere traditionelt glasdrivhus?
    Vh Vibeke

    1. Jeg er mere glad for min tunnel til at dyrke i. Og jeg sidder ikke derinde – gjorde jeg det, ville jeg have valgt et glasdrivhus.
      Det fra Dancover er samme fabrikat som mit, men pladerne er kun 4 mm tykke, mine er 6 mm, så det gør en lille forskel, hvis vi igen skulle få vinter. Mit er købt hos Bjarnes Frø og planter.
      Det tager tid at sætte det op, og du skal sørge for at grunden er vandret og huset står i lod, inden du lægger plader på, ellers vil de ikke passe.

Skriv et svar til Charlotte O-J Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere