Efterafgrøde – er det for sent at så sidst i september?

Efterafgrøde – er det for sent at så sidst i september?

Jeg vil gerne have en flot grøn køkkenhave med efterafgrøde på alle afhøstede bede. Men i år har det været lidt svært at få noget til at spire på alt for tør jord og med sommertemperaturer.

De to kartoffelbede, hvor jeg såede grøngødning i august, efter at kartoflerne var taget op, står rigtig flotte og frodige. Her blomstrer boghveden nu.

Efterafgrøde sået midt i august - boghveden blomstrer.
Efterafgrøde sået midt i august – boghveden blomstrer.

Selvfølgelig kan jeg ikke få så frodige bede ved at så efterafgrøde nu. Dagene bliver hurtigt kortere, og dermed aftager væksten. Men jeg er villig til at forsøge at så efterafgrøde nu og se, hvordan det går. Jeg kan huske sidste efterår, hvor mange planter voksede helt til december. De mest sikre planter at så her i september er rug og vintervikke. Jeg har både lidt vintervikke og lidt stauderug. Og vil så supplere med noget kløver og boghvede.

Jeg såede faktisk for ikke ret mange dage siden boghvede og kløver i bedet med sommerhvidkål og spidskål, hvor der efterhånden er bar jord efter høst af en del af kålene. Og i dag kan jeg se, at kløveren er spiret frem. Jeg vandede efter bredsåningen, og igen nogle kander vand i går.

Klkøver spirer frem.
Fremspirende kløver.

I eftermiddags ryddede jeg et majsbed for at så efterafgrøde. Jorden var let at kultivere efter at majsplantern var gravet op. Jeg kunne godt have valgt at lade majsplanternes rødder stå og formulde og bare have klippet planterne af i jordoverfladen, og så have sået i bedet. Jeg fortrød faktisk opgravningen. Det andet havde givet ekstra plantemateriale til jorden i bedet. Nu bliver det til kompost i stedet for. Majs giver faktisk meget plantemateriale til kompost. Jeg kunne også have valgt at lægge planterne ud på jorden som begyndelsen til et lag vinterdække.

Meget kompostmateriale fr majsbedet.
Meget kompostmateriale fra majsbedet.

Jorden er nu kultiveret og revet fint og klar til at så i. Jeg måtte opgive at så, da jeg havde ca. 100 myg, som forsøgte at stikke mig. Jeg sår i morgen tidlig, og håber at der kommer regn i morgen eftermiddag. Jorden er for tør til, at frøene kan spire uden vand. Så alternativet er nogle kander vand, hvis der ikke kommer regn. Det ser ud til, at der i hvert fald kommer regn i næste uge – det glæder jeg mig til. Men de udskyder det hele tiden – nu bliver det først torsdag.

Jorden er tør i det ryddede majsbed.
Jorden er tør i det ryddede majsbed.

Jeg har i dag måttet vande en del af planterne i jordbærbedene, som hang virkelig meget. Jordbær har ikke rødderne ret langt nede i jorden. Jeg var mere overrasket over, at mellemrækkerne med jordkløver næsten er ved at gå ud på grund af vandmangel.

Vanding for at redde jordbærplanterne.
Vanding for at redde jordbærplanterne.

Jeg har også ryddet et andet majsbed i dag. Her har jeg sået 4 rækker med kruspersille. De nyhøstede frø har jeg forspiret i et vådt viskestykke i en plastpose i køleskabet. De har ligget i køleskabets låge i øverste rum – det er det varmeste sted i køleskabet. I dag kunne jeg se de første spirer – frøene blev derfor sået, inden flere spirer dukkede frem og kunne knække ved såningen. Håber det spirer – det giver ny persille flere uger før end ved at så i det tidlige forår. Men det lykkes ikke altid at få persillen til at spire i eftersommeren. Normalt sår jeg først i september. Køleskabsmetoden er ny – det var for varmt til at så for 10 dage siden.

I dag har jeg glædet mig over min succes med peberfrugter på friland. Jeg har nu høstet to store fine røde peberfrugter. De smager dejligt og er ret tykvæggede. Og der er flere på vej.

Udbyttet svinger mellem 1 og 3 frugter pr. plante. Planterne er ret små - de blev først sået i starten af april.
Udbyttet svinger mellem 1 og 3 frugter pr. plante. Planterne er ret små – de blev først sået i starten af april.

8 thoughts on “Efterafgrøde – er det for sent at så sidst i september?

  1. Jeg er super glad for din blog. Den er informativ, du lægger skønne billeder på og fortæller om netop de ting vi har brug for her og nu.
    Jeg har et spørgsmål som ikke vedrører havedyrkning, og derfor lægger jeg i stedet en besked til dig. Tak for din dejlige blog.
    Juana

  2. Hej Karna, ja jeg går også og sukker efter vand her. I morgen står jeg tidligt op og vander haven grundigt, om aften bliver man nemlig ædt af myg hvis man står stille!
    Jeg er efterhånd skeptisk med udsigt til regn, som du siger, de skubber det hele tiden. Jorden er knas tør her og jeg sår ikke mere i år.
    Fennikel ser ok ud ( jeg vander)og den er ikke gået i stok trods det varmt vejr. Hvordan ser dine ud?
    hilsen Anne

    1. Jeg fik sørme en byge i går eftermiddags, men vandet er hurtigt væk – der blev ikke vådt under de store planter.

      Mine fennikel er ikke gået i stok. Når jeg er optimistisk, så synes jeg det ser ud som om de vil til at vokse i tykkelsen. Det næste øjeblik tænker jeg, at det kan jeg ikke se.

      1. > Jeps vi fik en byge også om aften men det batter ikke noget!
        Jeg har det samme med mine fennikel. De vokser måske lige rigeligt i højden..og jeg har dem nok lidt for tæt, jeg må hiv nogle op tænker jeg…
        god søndag hilsen Anne

  3. Jeg har lig opdaget din blog og glæder mig til at følge den.Du vil gerne have jorddække efter kartofler, skriver du. Det fik jeg helt naturligt da vi i år måtte inddrage halvdelen af det højbed, hvor jeg fast har sommerblomster. Der lå nemlig tallerkensmækkerfrø i jorden fra sidste år. De spirede selvfølgelig i foråret men blev holdt nede og der blev hyppet og da skimmelen har taget kartoffelplanterne og de var høstet, fik tallerkensmækkerne lov at gro og nu har jeg bunddække af de smukkeste blomster. Måske en ide du kan bruge

    1. Tak for dit forslag. Jeg har tidligere haft selvsåede tallerkensmækkere som bunddække, men det er snart nogle år siden, og der er åbenbart ikke flere frø i jorden ude i køkkenhaven. Jeg har tallerkensmækkere i bunden af drivhuset. Men det kan være, at jeg skal prøve at så nogle ude i køkkenhaven i de afhøstede bede. Måske kan jeg samle lidt frø i drivhuset her sidst på sæsonen.

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere