Det helt sart lysegrønne blommetræ

Det helt sart lysegrønne blommetræ

Det er koldt om natten, så jeg dækker hver nat et lag fiberdug over kartofler og mine mange små planter i drivhuset. I morges var jeg nede og tage det af, så de kunne få gavn af morgensolen. Da jeg gik tilbage, kunne jeg i det lave sollys mod en lidt mørk himmel mod vest tydeligt se, at alle frugtræer er ved at springe ud. Eller rettere de første blade er så småt begyndt at komme frem af knopperne. Men det er nok til, at haven nærmest natten over har fået det meget sartgrønne udtryk, som er helt fantastisk.

Jeg hentede selvfølgelig kameraet, men inden jeg nåede ud, var lidt af fortryllelsen allerede væk, lyset var ændret. På billedet kan man dog stadig se det sart grønne.

Udspring
I morgensolen kunne jeg pludselig se, at træerne er ved at springe ud.

Jeg kunne se, at blommetræet som sædvanlig var mest på vej til at springe ud, og da jeg kom tæt nok på, kunne jeg også se, at der store knopper. Om få dage begynder det at blomstre, samtidig med at naboens mirabelletræ lpå den anden side af hegnet er begyndt at smide de hvide blomster.

Blommetræet er nu så langt fremme med blomsterne, at der helst ikke skal komme frost, for det kan skade blomsterne, så der kommer få eller ingen blommer. Og der skulle gerne komme blommer på i år.

Opalblommetræet har store hvide blomsterknopper.
Opalblommetræet har store hvide blomsterknopper.

Mit Opalblommetræ har de seneste år kun givet blommer hvert andet år. Og sidste år fik vi ingen, der var ingen blomster på. Det skyldes selvfølgelig, at det et år har brugt al for megen energi et år på alt for mange blommer, og så er det kommet i ubalance.

I år skal det være slut – i år skal frugtsætningen reguleres. Det har jeg vist sagt tidligere, men i år har jeg mere tid til at gøre det. Det bliver samme metode som jeg brugte mod Ingrid Marie æbletræet med samme dårlige vane. Jeg klippede simpelthen halvdelen af blomsterne af, og så tyndede jeg frugterne efterfølgende. Det er selvfølgelig et sats, men jeg tager risikoen, inden de begynder at udvikle frugter overhovedet. Det er så meget lettere at klippe blomster af end fjerne små blommer, og så bruger træet slet ikke energi på at udvikle de frugter. Det har så forhåbentlig energi til at danne blomsteranlæg til næste år.

En anden trussel mod mine søde. lækre blommer er blommeviklerens larver, som vi finder inde i de netop modne blommer. Æbleviklerne flyver netop i blomstringstiden, og når de har parret sig, lægger hunnerne et æg på de små frugter. Efter 14 dage klækkes ægget, og larven gnaver et hul ind i den lille blomme. Den lever derinde, indtil blommen modner. Det er det, der populært kaldes orm i blommer. Larverne søger ud af blommerne og overvinter i en kokon under løs bark om vinteren. Næste forår kommer de frem igen. Læs mere om insektet i artiklen Blommevikler på Havenyt.dk.

En af metoderne til at mindske antallet af larver i blommerne er at snyde blommeviklerhanner,  når de leder efter hunner. Hunnerne udsender nogle feromoner, som tiltrækker hannerne. Avlerne har udviklet feromonfælder som tiltrækker hannerne, så de kan se, hvornår hannerne flyver, så de kan sprøjte på det rigtige tidspunkt.

ferromonfælde
Billede af ferromonfælde i Opalblommetræet i 2014.

Som almindelig haveejer er vi selvfølgelig ikke interesserede i at sprøjte i vores køkkenhaver, men vi kan bruge fælderne til at tiltrække hannerne, inden de når at parre sig med hunnerne. Og det kan være rigtig mange hanner, der fanges, og det kan give færre larver i blommerne. Det har i hvert fald været meget tydeligt i min have. Læs mere i min artikel Ferromonfælder på Havenyt.dk.

Det er lige nu, når træerne begynder at springe ud, at der skal hænges en ferromonfælde op. De koster ca. 130 kr, så man skal have et problem, før det kan betale sig. Og hvis man har flere blommer, end man får spist, kan det selvfølgelig heller ikke betale sig.

Jeg elsker mine søde, dejlige Opalblommer, så jeg ofrer en fælde i år. Den er købt i håb om blommer i år.

Opalblommer
Lige til en mavepine i Opalblommer.

Dagens selvforsyning: Gulerødder, lange og store kålskud fra overvintrende spidskål, porre, zittauerløg, syrlige vinteræbler og Jonagoldæbler. Jeg var så heldig at finde en kasse med lidt flere Jonagoldæbler i går. Desværre fandt jeg også ud af, at der nu kun er to knoldselleri tilbage i kulen. Her kunne vi godt have brugt lidt flere, da de kan holde sig helt ind i maj. Måske skal jeg dyrke lidt flere i år – sidste år plantede jeg 32.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere