Aspargesbed er nu i god vækst trods tørken

Aspargesbed er nu i god vækst trods tørken

Det er altid dejligt at få succes med et projekt ude i haven. Nu tør jeg godt sige, at mit nyetablerede aspargesbed  er en succes. Jeg plantede 40 aspargeskroner først i maj i et stykke sand med høj pH på vores nye grund. I bunden af renden blandede jeg noget kompost ind i sandet inden plantning, og jeg har et par gange tilført noget gødning – tørret kyllingegødning  i pilleform og lupingødning. Godt, at jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvor tør en sommer, vi fik. Jeg har vandet hver uge med 6 kander vand til hver af de tre rækker, og så var der et lag afslået græs lagt ud som jorddække.

Aspargesplanter inden der fyldes det sidste sand ind omkring planterne. Her kan man se jorddækket.
Aspargesplante inden der fyldes det sidste sand ind omkring planterne. Her kan man se resterne af  jorddækket. Der kommer stadig nye skud.

Aspargeskronerne er blevet plantet i bunden af bredde render, og det har selvfølgelig også hjulpet til, at der var muligt at holde det fugtigt. Jeg har en gang midt på sommeren fyldt mere sand ned i renden, og i dag blev den fyldt helt op, efter at jeg havde luget.

Jeg er ret glad for resultatet. Det er meningen, at det skal dyrkes til hvide asparges - derfor den store rækkeafstand.
Jeg er ret glad for resultatet. Det er meningen, at det skal dyrkes til hvide asparges – derfor den store rækkeafstand.

Nu håber jeg, at jeg får lige så megen succes med mine næste to projekter på grunden. Det igangværende projekt ses i baggrunden på billedet ovenover. Det er et stort areal, som skal sås til med græs med forskellige grøngødningsplanter i. På sigt vil vi også gerne have nogle vilde blomster sået/plantet ind i det.

Arealet er det område, hvor det store toetagers nabohus har ligget. Det brændte og blev revet ned sidste år. Selv om nedrivningsfirmaet var omhyggelig med at fjerne så meget som muligt, så var det alligevel mange mursten og betonstykker i jorden. Plus marksten. Men overraskende få andre ting fra huset. Flemming har harvet det 4 gange og samlet sten af og fjernet store græstotter. Det har været et meget stort arbejde. Til sidst har jeg brugt 3 dage på at rive det igennem, fjerne sten og planere det nogenlunde, så det kunne sås til. Nu råder vi også over en kæmpe bunke sten, og diskuterer, hvad vi kan bruge den til – hvad kan der gro i den – eller hen over den? Køre den væk gider vi i hvert fald ikke.

Rig på sten i alle mulige størrelser.
Rig på sten i alle mulige størrelser.

Jeg såede stykket til torsdag eftermiddag. De havde lovet masser af regn fredag. Inden jeg såede, lød forudsigelsen på 18 mm regn, da jeg havde sået lød den på 6 mm, og vi fik nogle få mm regn. Siden har det kun regnet ganske lidt. Her til morgen har vi fået nogle mm regn, så nu skulle det gerne spire frem de næste dage. Der er grønne spirer på vej, og jeg håber det er kløverarter. Men det kan jo også være den lokale frøbank, der viser sig. Huset havde ligget der i ca. 100 år.

Jeg har sået en færdig blanding med 4 græsarter, havre, boghvede, hvidkløver, rødkløver, lucerne og kællingetand. Havre og boghvede er selvfølgelig ammeplanter, som visner væk, når der kommer frost. For at give lidt spræl til stykket har jeg sået gul stenkløver til at gå i dybden, vintervikke, blodkløver og stauderug. Det er ikke sået ud over det hele, da et skal give lidt variation. Når vi får tid, skal vi ud og samle frø af vilde blomster, som vi gerne vil have til at etablere sig. Lige nu har vi ingen planer om at plante eller dyrke andet på arealet.

300 m2 sået til med græsarter samt havre, boghvede, kællingetand, lucerne. Desuden sået spredte pletter af stauderug, gul stenkløver og vintervikke ind i for at give variation.
300 m2 med meget varierende jordbund fra påfyldt sand til stiv lerjord. Nederst i billedet en hvidblomstrende cikorie. Det har jeg aldrig set før.

Mit næste projekt stiller også krav til vand, som ikke er i jorden, der er meget tør nedad. Jeg skal have plantet en buksbomhæk ud mod vejen. Jeg er ved at fjerne det sidste ukrudt på arealet, som vi ryddede allerede i april, da vi satte vildthegn op langs vejen. Heldigvis besluttede jeg dengang, at det var for risikabelt at plante hæk så sent, hvis vi skulle få en tør sommer.

Hækken skal plantes indenfor hegnet og med tiden vokse ud og dække vildthegnet. Måske bliver det ikke en klippet hæk, men store buksbom i en mere uklippet stil. De skal plantes nu, så de kan nå at danne nye rødder, mens jorden er lun. Så jeg slipper nok ikke for at vande i stor stil. Ellers skal vi da have virkelig megen regn.

Det var de store projekter på den nye grund. I min gamle have er projekterne mindre. De sidste dage har jeg plantet kål ud. Overvintrende spidskål og en bladkål af sorten Fizz.

Nu plantes og sås der, hvor der er ledig plads. Her plantes lidt Fizz kål til venstre for et bed med blandet salat og dild.
Nu plantes og sås der, hvor der er ledig plads. Her plantes lidt Fizz kål (de små foran en stor Romanesco kål). Til højre rækker  med blandet salat og dild. Til højre for salaten er der plantet flere Fizz.
Overvintrende spidskål plantet efter bønner med undersåning af sneglebælg og blodkløver.
Overvintrende spidskål plantet efter bønner med undersåning af sneglebælg og blodkløver. Jeg gravede kløver ned, hvor jeg har plantet.

Da jeg såede kålene den 25. juni, såede jeg også et hold nye basilikumplanter. De blev plantet i pottet og sat ind i drivtunnelen. Det bliver lidt spændende at se, hvor længe jeg kan have basilikum med de nye planter. De gamle fra foråret er lidt trætte nu, men jeg har også nippet skud af dem mange gange hen over sommeren.

Nyplantet basilkum i potter i drivtunnelen.
Nyplantet basilkum i potter i drivtunnelen.

De sidste par dage har jeg sået et nyt hold planter i rootrainere til at plante ud i drivtunnelen midt i oktober. Jeg har sået en masse sorter  af asiatiske bladgrønsager – mizuna, salatsennep, pak choi, tat soi, komatsuna. Jeg har sået 5 x 32 planterum, så det skulle være mere end rigeligt, selvom noget ikke spirer.

I går har jeg sået salat til udplantning i oktober. Det er en uge senere end sidste år, hvor planterne fra 1. hold blev alt for store. Mens andet hold, jeg sidste år såede 19. september, knap nok var store nok til udplantning midt i oktober. Jeg har dels sået rød og grøn egebladet salat, Little Gem, Mayking og Cerbietta, som jeg alle har god erfaring med til vinterdyrkning. Dels 6 nye sorter af vintersalat til afprøvning.

Næste såning er ca. 19. september, hvor jeg skal så spidskål, blomkål og broccoli til små planter til overvintring i potter til udplantning til forår. Utroligt at så få dage mellem såningerne kan give ret stor forskel på plantestørrelsen. Men det er den vigende daglængde, der spiller ind. Persille skal jeg også huske at så. Måske skulle jeg så noget på friland, når det igen bliver tørvejr. Det må vist på to do-listen. Salat udvikler sig hurtigere – den såede jeg sidste år først 13. oktober til overvintring. Men jeg vil nok så den lidt før i år, da planterne godt kunne have været større.

I dag er det så regnvejr, og jeg kan få tid til at læse lidt mere i Camilla Plums nye bog HØST, som er højaktuel lige nu. Jeg har i hvert fald travlt med at høste og gemme til vinterbrug. Der er rigtig mange spændende forslag og opskrifter i bogen, og Camilla kan alt det med at krydre og lave specielle ting ud af havens afgrøder, som jeg ikke er god til. Der er mange forslag til fermentering, som er en af de ting, jeg gerne vil i gang med i år – når jeg får tid…

 

2 thoughts on “Aspargesbed er nu i god vækst trods tørken

  1. Hej Karna!

    Hvordan holder du aspargesbedet frit fra ukrudt? Jeg har luget og luget i år men det tager så meget tid…. Sidste forår lade jeg et godt lag ålegræs mellem rækkerne men det holdt desværre ikke tidslerne nede 🙁

    1. Jeg bruger også en del tid på at luge mine gamle aspargesbede for ukrudt. Jeg forsøger at holde skvalderkål og snerler væk. Jorddække hjælper kun mod spirende ukrudt. Jeg håber, at jeg kan holde mine nye aspargesbede fri for ukrudt. Jeg har i hvert fald det udgangspunkt, at sandarealet skal holdes fri for vegetation, da jeg jo hvert forår skal sætte volde op til at dyrke dem som hvide asparges. Men ikke alting går jo som man plantlægger. I sin tid, da jeg anlagde de gamle aspargesbede lavede jeg 40 cm brede flisegange rundt om for at holde skvalderkålen væk. Det lykkedes ikke helt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere