Runkne æbler og forkultivering i en kold marts

Nu strammer det til med æblesituationen her i huset. Vi fik ligesom andre en dårlig æblehøst i 2017. Kun ca. det halve udbytte, og æblerne var mindre og i en dårligere kvalitet, mange med skurv. Jeg plukkede alligevel alle vores Jonagold æbler ned, selv de små og dem med ret megen skurv. De holder sig fint – de rådner ikke, men de er her i marts allerede mere runkne. end de plejer at være sidst i april, hvor vi normalt spiser de sidste.

Små runkne Jonagold æbler.

Små runkne Jonagold æbler.

De fleste ville nok smide de sidste ud til fuglene – for kan man spise runkne æbler, som ikke er sprøde? De fejler jo ikke noget – ingen råd. Men har heller ikke sprødheden. Så vi er nu holdt op med at spise dem som spiseæbler, men vi bruger dem stadig til at komme ovenpå yoghurt om morgenen. De smager nemlig fortrinligt – bedre end købeæbler.

Yoghurt med egne Jonagold æbler i tern.

Yoghurt med egne Jonagold æbler i tern.

Desværre er der nok ikke mere en 30 små runkne æbler tilbage i kassen. Og så har i stadig lidt tilbage af de grønne sure vinteræbler, vi bruger i mad og salat, og de har sprødheden. Jeg håber virkelig, at vi får en bedre æblesæson i 2018. Efter planen skal også plantes æbletræer til efteråret, så vi om nogle år ikke er i risiko for at løbe tør for æbler midt i marts.

Da jeg var barn var det helt normalt, at vi spiste runkne æbler. Jeg husker stadig, hvor godt de små runkne Dronning Louise æbler smagte om vinteren. Og Jonathan æblerne, som var de sidste, vi spiste, nåede også at blive runkne. De voksne skrællede æblerne. Min far kunne skrælle et helt æble med sin lommekniv til en lang skræl. Det eneste, jeg rigtig kan huske om min farfar, som døde, da jeg var knap 5 år, er, at han skrællede æbler til mig.

Her i nutiden er det store spørgsmål lige nu: Hvor skal planterne placeres for at få en optimal udvikling. Og det er godt nok ikke let med i en så kold marts. Lige nu har vi nogle få lune dage, men med en trussel om frost igen sidst på ugen, og det ser ud fremadrettet ikke ud til, at vi får den varme, som vi de sidste år har haft i marts.

I går var mine Hamlet kartofler spiret frem i kartoffelpotterne. Solist er ikke kommet op. Potterne er nu sat i drivtunnelen. Om de kan blive der sidst på ugen, ved jeg ikke. Jordtemperaturen skal helst ikke under 8°. Ellers må de på loftet i et uopvarmet rum under nogle tagvinduer. Men måske kan de stå dækket med fiberdug i drivtunnelen, jeg ved det ikke.

Hamlet kartofler på vej op.

Hamlet kartofler på vej op.

I går satte jeg alle mine såede løg i drivtunnelen. Jeg tror, løg har det bedre køligt og med naturligt lyst. Jeg har haft dem under vækstlys herinde, så de kom til at stå op. I vindueskarmen lå de ned, men når de får mere lys i drivtunnelen, rejser de sig op i løbet af et par dage. Hvad der skal ske med dem sidst på ugen, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke helt, hvor meget kulde de kan tåle – om såede løg ved for meget kulde kan gå i stok.Peter Norris skrev i en artikel om løg i Praktisk Økologi i det ny martsnummer, at de ikke må udsættes for en temperatur på under 10° i mere 10 dage, da man så risikerer, at de løber i stok. Det er nok ikke kun 10 dage lige i træk, men en samlet kuldesum hen over hele foråret. Der kan jo også komme kulde efter udplantning. Så måske ender de inde i vindueskarmen igen sidst på ugen.

De her løg har været under vækstlys og står derfor op. Uden vækstlys ligger de ned, men retter sig, når de kommer i drivtunnel.

De her løg har været under vækstlys og står derfor op.

Mine spidskål, knudekål og salat står som kimplanter. Little Gem er først ved at spire. I går blev de flyttet i drivtunnelen. Både kål og salat har stået som småplanter i drivtunnelen hele vinteren, så her tør jeg godt satse på, at de kan stå frostfrit under fiberdug, selv med nattefrost. Drivtunnelen har et stort areal, så det er med til at kunne holde det frostfrit under fiberdug i frostvejr. Og foråret eksploderer jo ikke ligefrem, så de når nok at blive store til at plante ud

Min dild er også spiret frem, og den har jeg også flyttet i drivtunnelen, elles bliver den vist meget ranglet. Dild kan nok overleve under fiberdugen i drivtunnelen, men tåler ikke frost.

I går skinnede solen, og jeg kunne tage to potter med Favoritatomater med ud i drivtunnelen og plante dem i hver sin potte. De er sået 12. februar og har stået under vækstlys hele tiden, så de er pæne og kompakte. Havde jeg ikke haft vækstlys, ville jeg ikke have sået før i starten af marts. De bliver nok ret store og fylder meget, inden de kan plantes ud. Men tidlige, søde, lækre, små, røde tomater, den mulighed er jeg nødt til at forfølge og teste, hvor tidligt jeg kan få tomater.

Planterne står nu i vindueskarmen uden vækstlys, mens de kommer i gang med at danne nye rødder, så de kan tåle lyset. I dag og i morgen er der ingen risiko for at de får sol i vindueskarmen. Derefter forsøger jeg langsomt at sætte dem tilbage under vækstlys, som måske skal hæves lidt. Her er jeg novice – og har måttet spørge andre i Facebookgruppen Tomatentusiaterne om gode råd.

Lille tomatplante, som er pæn kompakt.

Lille tomatplante, som er pæn kompakt.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *