Hvert år forkultiverer jeg 15-20 knoldfennikel. Jeg sår dem omkring 1. marts og planter dem ud på friland først i maj, når risikoen for frost er minimal.

Og hvert år er det det samme: de små knoldfennikel planter ligger hen ad jorden og roder rundt. De har simpelthen ikke styrke til at stå selv i starten. Det første år var jeg lige ved at smide hele molevitten ud, de så ikke ud til at blive til noget, som kunne bruges.

Heldigvis var jeg tålmodig og pludselig blev de til fine stå selv-planter. De blev til store lækre knoldfennikel. Og jeg lærte at leve med væltede knoldfennikelplanter.

“Knolden” udvikles netop på det leddeløse stykke mellem jordoverfladen og op til bladene. Ved plantningen er det vigtigt, at de ikke plantes dybere.

I år har jeg så også lært, at frø fra året før ikke har en alt god spireevne. De er spiret over lang tid. Og i nogle rum er der – endnu ikke – kommet nogle planter. Det har så den fordel, at høsten fordeles over en længere periode.