Selvforsyning i februar

Selvforsyning i februar

Nu er min have klar til mange dages frost, og jeg fik høstet en masse afgrøder idag, så jeg har let adgang til lidt forsyninger.

Egentlig giver min høst i dag et meget godt billede af, at der stadig er afgrøder at hente ude i haven her i starten af februar. Jeg har lavet en lille billedserie med korte tekster.

Et lille bundt bladselleri blev høstet, inden bedet blev dækket til mod frost.
Et lille bundt bladselleri blev høstet, inden bedet blev dækket til mod frost.
Orientalske bladgrønsager høstet på friland idag. Øverst th.Moutarde Rouge Metin, nederst th. rød spinatsennep, nederst tv. pak choi, øverst tv. Red Giant bladsennep
Orientalske bladgrønsager høstet på friland idag. Øverst th.Moutarde Rouge Metin, nederst th. rød spinatsennep, nederst tv. pak choi, øverst tv. Red Giant bladsennep.Bedet er nu dækket med to lag fiberdug.
Jeg fandt 4 små knudekål ude i haven.
Jeg fandt 4 små knudekål ude i haven.
Nu er det kun Christiansøpersillen, som giver små friske blade.
Nu er det kun Christiansøpersillen, som giver små friske blade.
Gulerødderne ude i haven er virkelig fine, når de graves op. De er dækket med et tykt lag ålegræs mod frost.
Gulerødderne ude i haven er virkelig fine, når de graves op. De er dækket med et tykt lag ålegræs mod frost.
Kule i drivtunnel med et udvalg af rodfrugter: Persillerod, knoldselleri og to slags gulerødder.
Kule i drivtunnel med et udvalg af rodfrugter til brug i frostvejret: Persillerod, knoldselleri og to slags gulerødder. Kulen er dækket med ålegræs ligesom kulen med vinterkål. Ude i haven er der stadig mange rodfrugter i jord og kule.
Rosenkålene er ikke blevet så store i år, men nu høstede jeg en god portion.
Rosenkålene er ikke blevet så store i år, men nu høstede jeg en god portion.
Nødhøst af en af de overvintrende spidskål i drivhuset - gråskimmel har ødelagt vækstpunktet.
Nødhøst af en af de overvintrende spidskål i drivhuset – gråskimmel har ødelagt vækstpunktet. Bladene kom med i salaten i aften.
I dag har jeg høstet en stor portion porrer af sorten Blaugrüner. De holder sig ikke så godt som normalt derude. Sorten Aveno ser foreløbig bedre ud.
I dag har jeg høstet en stor portion porrer af sorten Blaugrüner. De holder sig ikke så godt som normalt derude. Sorten Aveno ser foreløbig bedre ud. Nogle af dem kom i fryseren.
I dag var der sprøde tnde skiver af kinesisk radis til frokost. Der var også hjemmedyrket karse, rødkål og valnødder. Og et æble blev det også til.
I dag var der sprøde tynde skiver af kinesisk radis til frokost. Der var også hjemmedyrket karse, rødkål og valnødder. Og et æble blev det også til som sød afslutning.

Ud over grønsagerne ude i haven, er der 6 kasser æbler tilbage – efter at fuglene har fået en stor portion af Filippa, som vi ikke har nået at bruge. Der er også stadig lidt løg, mange hvidløg og kartofler. Vi har også stadig tomatsauce i både glas og fryser og tørrede cherrytomater. I fryseren er der også bær, æblemos, blommer, bønner, spinat, majs m.m. Samt et større lager af tørrede æbler, som skal spises, når vi ikke har flere friske.Lidt marmelade, rødbeder, agurker m.m.

I gamle dage var selvforsyning ikke et valg, men en nødvendighed, og til Kyndelmisse 2. februar skulle man have halvdelen af sit forråd tilbage for at klare sig igennem. Ny afgrøder kom dengang først i juni. Så meget har vi nok ikke tilbage, men jeg satser også kraftigt på at få nye afgrøder noget tidligere end dengang.

Idag kan vi købe os til mad, og jeg er da også lige begyndt at købe kepaløg – min løghøst slog fejl på grund af løgskimmel. Jeg køber i vinterhalvåret også blomkål og røde peberfrugter plus champignon. Ellers lever vi stort set af det, vi har ude fra haven.

Blomster køber jeg af princip ikke – i dag hentede jeg et par potter med vintergækker, som jeg i efteråret pottede og satte ind i drivhuset. Normal nyder jeg mest blomsterne ude i haven. Lige nu er der de yndigste små gule erantis og vintergækker med nikkende hvide knopper.

To potter med dobbelte vintergækker til at pynte på spisebordet.To potter med dobbelte vintergækker til at pynte på spisebordet. Mosset hiver jeg op af græsplænen.

4 thoughts on “Selvforsyning i februar

  1. Fantastisk og inspirerende læsning 🙂
    Jeg skal helt klart prøve at gemme lidt rødder og diverse i kule når det bliver tid igen.

    1. Det er første år, jeg gør det, og det er dejligt let i forhold til at grave i sne, som vi nu har et lille lag af. De andre år har jeg taget en spand rodfrugter ind, inden frostperiode, men så er det endt med nogle ikke sprøde gulerødder. Så er kule bedre. Og det er jo kun et hul i jorden med isolerende lag over. Det kunne også være en vintermåtte.

    1. Jeg ved ikke om jeg er flittig, men jeg forsøger at gøre tingene på de rigtige tidspunkter, og det er ret afgørende i en køkkenhave.

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere