Bedet med de lidt for sent såede cikorie, raddicio og endivie har klaret det fint under to lag fiberdug i perioden med frost – nok ikke mere end ned til 3-4 graders frost.

Det ligner mælkebøtter, og på et tidspunkt var jeg da også ved at overveje, om det var selvsåede mælkebøtter, jeg havde gang i. Jeg havde sået en ret speciel endivie Puntarelle di Galatina, men havde kun set den på et høstbillede uden blade. Men ved at goggle på navnet fandt jeg enkelte billeder af marker med afgrøden, som så nøjagtig sådan ud. Og så fik de 5 flotte planter lov til at stå.

Jeg har fået sået den alt for sent (9. august) til, at den når at udvikle blomsterskuddene, som skulle være helt fanstastiske. Sprøde med lidt besk, men samtidig sød smag. Bladene har jeg smagt på – de er beske, men det skulle mildnes ved opvarmning. Men nu er det ikke bladene, men blomsterskuddene, jeg går efter.

Jeg har sået dem på det her sted uden at have læst godt nok på lektien – de er flerårige – kan skyde igen fra roden. Og det er noget rod midt i et bed.

I dag besluttede jeg at prøve at grave en af dem op, for at se om planten kunne flyttes over i en potte med et godt rodsystem. Det kunne den, og derfor besluttede jeg at grave de tre op og potte. Bladene er meget skøre, så jeg fandt ud af, at det var en god ide at binde toppen sammen, inden flytning – den ene er stadig bundet sammen på billedet nedenfor. De står nu i min drivtunnel, og så må jeg se, om de vokser videre, og om de på et tidspunkt sætter blomsterskud. Måske til foråret. De er en vinterafgrøde i Italien. Det er meget interessant at udforske en ny art. Men det havde været bedre, hvis jeg var begyndt med at så den rettidigt – en måned tidligere, så burde jeg have haft blomsterskud nu. Det må jeg afprøve næste år.

De to sidste får lov til at stå i jorden. Tror jeg lægger en bunke tang omkring dem og sætter en pind ved. Ellers glemmer jeg nok i forårstravlheden, at der er to rødder nede i jorden.

Jeg har fundet en god omtale af sorten hos Albinus frø.  Jeg har købt mine frø hos Camilla Plum.

De andre på billedet er Zuckerhut og Palla Rossa Precose – også sået 9. august, nogle uger for sent til, at de når at danne store hoveder.