Majshalvmøl – en ny skadegører i haven
Jeg har gjort et nyt bekendtskab ude i min have: en larve af majshalvmøl. Den kaldes også majsmøl og majsborer. Det latinske navn er Ostrinia nubilalis. På engelsk hedder den corn borer, og så er der måske nogle, som har læst om den og har tænkt, at det er da godt, at vi ikke har den i Danmark. Det er bl.a. den, som er årsagen til, at der dyrkes GMO majs, som den ikke angriber.
Min larve fandt jeg i en kolbe, som var begyndt at rådne lidt i toppen. Jeg tænkte, at det var regnen, og at jeg bare lige kunne skære det væk. Jeg skar det øverste af, og så kunne jeg se et hul ned i midten af kolben. Jeg skar en skive mere af – hullet fortsatte. En skive mere blev skåret af, og så kom larven til syne.
Den eneste skadegører i majs, jeg kendte navnet på, var corn borer, så det tastede jeg ind i Google søgefeltet. Bingo – der var den. Efter lidt søgning fandt jeg ud af, at den på dansk hedder majshalvmøl. Det voksne insekt har jeg ikke lagt mærke til i haven.
Egentlig er det ikke i majskolberne, at den gør mest skade, men på planterne, selv om det er slemt at den bliver lidt ødelagt. Den lever inde i stænglen, og dens huseren her giver nedsat vækst, og kan få stænglerne til at knække. Jeg kan faktisk huske, at jeg har undret mig over et par stængler, som var knækket, uden at jeg havde lagt mærke til, at jeg var kommet til at knække dem.
Det er en ny skadegører i Danmark – den blev først fundet omkring 2010, og nu finder man den i næsten alle majsmarker på Lolland-Falster, og den forekommer også på Sjælland og Sydfyn, og skulle være nået til Jylland. På nogle marker er der set skader på 25-30% af planterne.
Larverne overvintrer i stænglerne, og de voksne individer, som er natsommerfugle, kommer frem midt i juni, når majsplanterne er i god vækst. Ca. to uger senere lægger de deres æg i æghobe på majsplanterne. Æggene klækkes midt til sidst i juli. Larverne gnaver sig ind i stænglerne og senere evt. også i kolberne. Der er kun 1 generation af larver.
Det er selvfølgelig nødvendigt at bekæmpe den, og den bedste bekæmpelse er at ødelægge planteresterne, inden næste sæson. Larverne overvintrer i de nederste dele af planternes stængler, men kan kun overleve, hvis de har et intakt hulrum – en vinterlejlighed – i stænglen mellem to knæled på stænglen. I landbruget knuser de stænglerne efter høst, og om foråret pløjer de evt. afgrøderester ned i minimum 10 cm dybde. Problemet forværres i landbruget af, at man dyrker majs på samme areal flere år i træk.
Men hvad gør vi i haverne? Vi har ikke maskineri til at knuse og findele stænglerne effektivt, inden nedgravning, hvis ikke vi lige netop har en kompostkværn. Om det er nok at komme de knuste stængler i en kompostbunke, eller de skal under jordniveau, det ved jeg ikke. Et er i hvert fald sikkert majsstængler skal ikke efterlades vinteren over.
Jeg har, uden at være klar over det, givet larverne gode overvintringsboliger, da jeg plejer at lade de nederste 25 cm af stænglen stå, så der er et »håndtag« til at hive rødder op med i foråret. På det tidspunkt er de næsten formuldede og lette at tage op – i efteråret er de umulige at tage op i majsbedene, hvor jeg har sneglebælg som undersåning.
Så nu er jeg nødt til at fjerne stænglerne i jordniveau og få den væk fra haven. Jeg har tænkt mig at tørre dem og brænde dem – de går jo ikke til ved, at jeg fjerner dem fra haven og kører dem væk. Måske kværnes de tilstrækkeligt på den kommunale affaldsplads til, at de ikke overlever kompostprocessen.
Jeg har fundet ud at, at et veltilrettelagt spark i jordoverfladen som regel får den friske stængel til at knække helt nede ved jorden. Så nu høstes de til bunke løbende – så får sneglebælgen også maksimalt lys. Om en måneds tid kan jeg nok brænde dem.
Jeg håber, at jeg næste år ikke skal have knækkede planter, planter med nedsat vækst og majs med larver i. Min nabolandmand dyrker ikke majs, men de voksne kan flyve op til 12 km.
Nov. 2022: Jeg har ikke set skader fra majshalvmøl siden den her artikel blev skrevet i 2017 – så min indsats har åbenbart været nok.
Du kan læse mere og se flere billeder her:
Magnus Gammelgaards artikel: Majshalvmøl
En video fra Dansk Landbrugsrådgivning om bekæmpelse af majshalvmøl
One thought on “Majshalvmøl – en ny skadegører i haven”
Ikke et særligt behageligt bekendtskab. Jeg plejer også at lade mine majsstængler stå til næste forår. Det må jeg hellere vænne mig til at lade være med, selvom møllet ikke er nået hertil endnu, men der dyrkes majs på samlebånd på en mark mindre end 400 m væk. Tak for udførlig beskrivelse og bekæmpelsesvejledning.