Hvepsene er nu på egen boldgade – deres arbejde i hvepseboet er ophørt. De lever nu det søde hvepseliv, indtil der kommer en kold nat, og deres liv slutter. Det betyder at de fra nu går efter sukker i stedet for animalsk føde. Desværre betyder det, at de ikke længere er så aktive med at holde kålen fri for kållarver og kålsommerfuglens æg. Hvepsen er i  min have en samarbejdspartner i skadedyrsbekæmpelsen – lige indtil det her tidspunkt, hvor vi har modsatrettede interesser.

Det er især frugt de går efter. I forgårs opdagede jeg, at de var i mine Supaga vindruer. Og at druerne er ved at være modne. Jeg havde tænkt på, at jeg skulle se efter, hvor modne de var – normalt er de først modne fra starten af oktober. Men igen har den varme eftersommer rykket modningsdatoen – vindruerne er stort set modne.

Heldigvis var det ikke længe siden, at hvepsene havde fundet vindruerne, men de havde nået at udsuge nogle enkelte druer i nogle klaser. Dem måtte jeg fjerne for at undgå rådproblemer i klaserne.

Når det sker, er der kun et at gøre: Dække vindruerne med insektnet. Jeg bruger bionet, men fiberdug kan også bruges. Jeg samler nettet hele vejen hen over espalieret ved at lave en ombukning med de to netsider  og sætte det sammen med tøjklemmer. Jeg har overvejet at faconsy et net, men har aldrig fået gjort det.

Når vindruerne er udviklede og bare skal modne, er det nødvendigt at fjerne en masse skud og blade, så der kommer sol til druerne og luft omkring dem for at forhindre, at der udvikles råd i klaserne.

Hvepsene svirrede om hovedet på mig, mens jeg beskar og dækkede med bionet. Men de stak mig ikke. Der bliver altid lukket nogle hvepse inde under bionettet, når jeg dækker det over. Men heldigvis vil de gerne ud – de flyver op i toppen, og så kan jeg lige fjerne et par tøjklemmer og slippe dem ud. Men hvepsene blev ved med at sværme rundt om planten resten af dagen og forsøgte at komme ind – de kan åbenbart huske, at der er sukkerføde derinde.

Hvepsene plejer også at gå i vores figner, men i år er de sidste figner allerede spist. Til gengæld fandt jeg adskillige store flotte Summerred æbler, hvor hvepsene var begyndt at lave huller i. Det var selvfølgelig de store flotte æbler, som jeg møjsommeligt havde plukket med æbleplukker stående på toppen af trappestigen. Også her sværmede hvepsene om hovedet på mig, mens jeg plukkede. Jeg gik jo og trampede rundt i nedfaldsæblerne, hvor de sidder og mæsker sig i gæret frugtsaft. Jeg fik plukket to kasser Summerred æbler mere ned, så nu er der kun nogle små æbler tilbage på træet. I alt har jeg plukket 4 kasser Summerred æbler, og de smager fantastisk lige nu.

Derimod er der ikke hvepse i samme omfang i de nedfaldne Filippaæbler. Og da jeg plukkede 5 kasser Filippaæbler ned, var der ingen, hvor hvepsene havde været på besøg. Måske fordi der er lidt mindre modne.

Alle de nedplukkede æbler, som står udenfor på nordsiden af værkstedet, er nu dækket med bionet, så hvepsene ikke har adgang.

Hvepsene er lige nu meget aktive i min blomstrende vedbend – og selv om den står placeret lige ved havegangen, hvor vi får forbi mange gange hver dag, så giver det ingen problemer. Til gengæld skal vi ikke forsøge at spise frokost med agurkesalat på madderne, så bliver de for nærgående.

De smukke klokken otte blomster springer nu ud allerede klokken syv – men her er hvepsene gået til ro, og natsværmerne har dem for sig selv.