![Men haven er smuk med sne på træernes grene.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_have_træer_5494.jpg)
Haven er dækket af en dyne af sne
Det har nu sneet i snart halvandet døgn nu – med lidt ophold ind i mellem. Vi har ikke brug for mere sne. Ikke nok med at det sner, men det fyger med sne ind fra en meget stor flad mark mod øst. Sne er smukt i små lag, men ikke op til knæhøjde. Så bliver det besværligt, og vi har i dag brugt mange timer på at rydde sne – og nu er det føget og sneet til igen.
Her er lidt billeder fra min have i dag.
![I morges så haven sådan her ud fra gavlvinduet ovenpå i huset.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_drivtunnel_5482.jpg)
![Men haven er smuk med sne på træernes grene.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_have_træer_5494.jpg)
![Der lå meget sne på drivhustaget, og det blev taget ned med en plastløvrive.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_drivhustag_5496.jpg)
![I løbet af formiddagen var det meste af sneen skredet ned ad drivtunnelens sider.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/drivtunnel_sne_5502.jpg)
![Til middag skinnede solen lidt mellem snebygerne, og der var 11° under fiberdugen, og jordtemperaturen var overraskende hele 8°.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/drivtunnel_fiberdug_frostdag_5499.jpg)
![Under bulerne er to tunneler med henholdsvis fiberdug og klar plast. Jeg håber de ikke skvatter sammen og maser planterne flade.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_løg_overvintrende_tunnel_5506.jpg)
![Vinterbroccoliplanterne er godt beskyttede inden i store snekugler.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/sne_vinterbroccoli_5515.jpg)
![Når det sner, kan man slet ikke se ud af vinduerne i stuen.](https://usercontent.one/wp/www.karnamaj.dk/wp-content/uploads/2018/02/orkide_sne_vindue_5470.jpg)
2 thoughts on “Haven er dækket af en dyne af sne”
Åh, hvor ser det herligt ud. Vi har barfrost og hvinende kold blæst. Jeg er bange for at mine salatplanter er gået til. Sne er bare så smuk!
Ja, smukt, men besværligt. Og det høvler bare ned med sne nu på tredje døgn.Vi har nok snart 40 cm jævnt fordelt. Og så er der driver. Ærgerligt, hvis dine salatplanter er gået til.