Frostskade på Filderkraut

Frostskade på Filderkraut

I dag tog jeg fiberdugen af salat, bladselleri, de sidste sommerporrer og et bed med orientalske bladgrønsager. Og ingen steder var der frostskader. Planterne stod rigtig fint. Salatplanterne i drivhuset har heller ikke fået frostskade, selv om de en morgen stod helt frosne.

Men anderledes så det ud i kålbedet med Filderkraut hovederne. De har indtil nu overlevet ved at være dækket under buer med to lag fiberdug over. Og derover en pressening, som jeg har haft dækket over på særligt kolde nætter. Jeg glemte bare lige at dække denne store blå pressening over den nat, hvor der var koldest. Jeg ved ikke, om det kunne have reddet kålene fra at få frostskade.

De spirer hurtigt.
Jeg havde tvunget kålene ned mod jorden, men alligevel var der frostskade på nogle af dem. Værst på kålen der står lodret i baggrunden.

En del af dem er frostskadede, især i spidsen af kålen og de yderste blade. Men de, som ikke var helt færdigudviklede, stod fint grønne.

Her er det ene kål frostskadet, det andet stort set ikke.
Her er det ene kål frostskadet, det andet stort set ikke.
De ikke helt færdigudviklede var ikke frostskadede.
De ikke helt færdigudviklede var ikke frostskadede.

Heldigvis er de ikke mere frostskadede, end det meste kan bruges. Jeg har fjernet nogle blade og enkelte har jeg skåret spidsen af, så der ikke bliver rådangreb – håber jeg. De to mest skadede har jeg høstet. Det ene blev der kun et halvt kål ud af. Det andet blev fint.

Da nogle frostskadede blade og spidsen var fjernet, var der et lækkert kål.
Da nogle frostskadede blade og spidsen var fjernet, var der et lækkert, sprødt kål tilbage.

I bedet fandt jeg også et flot knudekål. Det blev plantet i stedet for et spidskål, som gik til i juni. Det glæder jeg mig til at lave mad med senere. Lige nu skal der spises masser af spidskål. Og så håber jeg, at frosten holder sig væk. Ellers må jeg høste resten og gemme dem et frostfrit sted. Filderkraut kan ikke tåle frost – og det vidste jeg jo godt. Filderkraut er trods faconen ikke et spidskål, men et hvidkål.

Flot knudekål i december.
Flot knudekål i december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere