Efterafgrøde – så grøngødning på bar jord
Det er en god ide at så nye grønsager på ledig jord her i sensommeren. Men man kan også vælge at så efterafgrøde på bar jord i stedet for, så jordens næringsstoffer bevares til næste års afgrøde, jorden forbedres ved at få tilført ekstra organisk plantemateriale, og jorden beskyttes af mere eller mindre grønne plantedele om vinteren.
Jeg har en aftale med mig selv om, at i år skal der ikke være bar jord i haven, førend det er for sent at så grønafgrøder. Jeg har tænkt mig at udfordre grænsen for at så grønafgrøder, da vækstsæsonen er udvidet siden disse guidelines blev lagt. Det er en almindelig regel, at efterafgrøde skal sås inden 1. september, og derefter er det kun rug og vintervikke, som kan vokse tilfredsstillende. Jeg vil prøve at så i hele september i år, efterhånden som der bliver ledig jord.
Jeg såede i går efterafgrøde på to store bede, hvor jeg har dyrket kartofler. De blev taget op for nogle dage siden og lagt på lager. I år har jeg valgt at dyrke mange arter i de to bede. Andre år bruger jeg bare to eller tre arter grøngødningplanter. Og i princippet kan man også vælge bare at bruge en sort, men det giver et bedre plantedække med flere arter, især hvis nogle af dem lysner, når de vokser til. At en afgrøde lysner betyder, at der kan komme lys ned til jorden under den. Det gør f.eks. boghvede og sennep. Men det er fint, hvis man har sået f.eks. kløverarter i bunden, som er langsomme til at komme i gang, og er de klar til at ovetage senere.
Jeg bruger ikke sennep eller korsblomstrende arter i min efterafgrøde, da jeg dyrker mange kål i haven. For tit dyrkning af korsblomstrende arter øger risiko for kålbrok, som vil være en katastrofe i min have med så mange kål. Får jeg kålbrok, kan der ikke dyrkes kål i en længere årrække.
Jeg har sået de to bede til med disse arter:
Boghvede: sår jeg altid, da det er en god pionerplante, som hurtigt bliver stor og giver godt mikromiljø, hvorefter den lysner.
Kornart: Jeg plejer at bruge havre – kan købes i butikker, der sælge fuglefrø. Men lige nu afprøver jeg stauderug, som overvintrer grøn i modsætning til havre.
Honningurt: Den vokser godt og hurtigt.
Vintervikke: Den overvintrer og tilfører jorden kvælstof. Let at hakke om til foråret.
Kløver: Jeg plejer at så en kløverart til bunddække – i år har jeg valgt blodkløver. Den overvintrer, så den skal hakkes om. Beskytter jorden godt om vinteren.
Lupin: Normalt sår jeg ikke lupin, men dens rod skaber god luft i jorden, så jeg prøver i år. Måske lykkes det ikke. Har prøvet at så både blå og gul lupin. I det ene bed i vandede riller, i det andet bed bredsået sammen med de andre frø.
Her Der rilles op til såning af tre rækker med lupin i efterafgrøde.
Efterafgrøde kan man i princippet både så i rækker og bredsået. Eneste grund til at så i rækker er, at man bedre kan bekæmpe ukrudt. Min erfaring er, at bredsået er bedst, det giver et bedre plantedække. Og så kan jeg godt lide det mere naturligt look. Især flot, hvis boghvede og honningurt når at blomstre – det er min såning i år måske for sen til. Men måske med et langt og mildt efterår.
Hvor mange frø skal man drysse ud? Jeg drysser ud på erfaringen. Men man kan regne sig frem til det ved at planlægge hvor stor en procentdel hver art skal udgøre af planteantallet. F.eks. 40% havre, 10% honningurt, 30% vintervikke, 20% boghvede. Da frøene har forskellig størrelse, er man nødt til at se på, hvor mange g frø, der skal bruges for at få en 100% renbestand. Det findes der tal for – du kan finde dem på Havenyt.dk i artiklen Etablering af grøngødningsplanter. Herudfra kan man regne sig til, hvor mange g frø, der skal bruges af hver art til blandingen til 10 m2: 40 g havre, 1,5 g honningurt, 30 g vintervikke, 20 g boghvede. Det er en teoretisk beregning. Når man sår i haver med håndsåning, mange frøspisende fugle osv. skal man regne med, at der går en vis mængde frø til spilde.Så det er en god ide at så 20% flere frø end, man beregner sig til.
Når man har drysset frøene så jævnt ud på arealet, som man kan, skal frøene ned i jorden. Jeg hakker dem ned med riven. Jeg arbejder med riven ved at hakke den fremad ca. 3-4 cm fremad i hvert hak. De fleste frø kommer ned i en eller anden dybde. Det er umuligt at få alle frø ned i jorden. Det er bl.a. derfor, at man sår ekstra frø.
Når frøene er hakket ned i jorden, er jorden alt for løs. Frøene skal have god jordkontakt, for at de kan optage nok fugtighed fra jorden til at spire. Jeg bruger bagsiden af en skovl til at skaffe jordkontakt ved at klappe jorden med bagsiden af skovlen.
Når bedet er færdigsået, er der kun en ting, som mangler – vand. Det er en god ide at så dagen før et større regnvejr kommer, så man er sikker på, at jorden bliver rigtig gennemvåd, så de mange frø kan spire. Under gode forhold spirer frøene inden for en uge – nogle af arterne allerede efter 3 døgn. Hvis der ikke kommer regn, og hvis jorden begynder at tørre ud, så skal der vandes, så jorden holdes fugtig, indtil kimplanterne har etableret sig.
Der bliver hele tiden nye små pletter med bar jord i haven, efterhånden som man høster. Jeg har allerede ryddet det næste bed. Det er et lille ærtebed, hvor næsten alle ærter var høstede, og nu er der et angreb med meldug på ærteplanterne. Planen er, at der på bedet, hvor der også er bønner, som snart kan ryddes, skal sås overvintrende spinat og salatplanter lige inden 1. september.
Desværre har jeg ikke flere salatplanter til at plante ud. Nedenfor ses de sidste salatplanter, som jeg regner med lige kan nå at danne hoveder. Snorene er sat op for at holde fasanerne væk, så de ikke æder salatplanterne.
6 thoughts on “Efterafgrøde – så grøngødning på bar jord”
Kære Karna,
Tak for et meget informativt og brugbart indlæg om grøngødning. Hvor køber du dine poser med grøngødning ?
Hilsen
Lena
Nogle af dem har jeg købt hos Bingenheimer Saatgut, når jeg alligevel bestilte grønsagsfrø derfra. Andre køber jeg fra Trifolium frø i Skive – kan bestilles via deres hjemmeside. De har også større portioner grøngødningsfrø, men de er ikke økologiske. Der er flere netbutikker, som har grøngødningsfrø. Normalt holder grøngødningsfrø spireevnen i flere år, så derfor kan man godt købe lidt større portioner end man skal bruge i år. Uafskallet havre og boghvede kan du købe i dyrebutikker – de spirer normalt godt. Du kan ikke bruge afskallede korn og boghvede til spisebrug.
Det er stor glæde for mig at følge dig i alle dine mange gøremål i din dejlige have! Jeg er meget sent i livet kommet i gang med at etablere en stor have på et nedlagt landbrug på Nordfalster, så der er meget at lære!
Vi har mange dyr på stedet, så det har været nødvendigt at beskytte køkkenhaven, hvis vi selv skulle have glæde af nogle af afgrøderne. Sidste kuld fasaner består af 10 stk unger, der frejdigt forserer alle former for indhegning, hvis de ikke kan mave sig igennem hegnet, flyver de da bare over og rapser til sig af herlighederne.
Nu ser jeg så, at du sætter træpinde op forbundet med snor, genialt! Det skal jeg lige prøve. Hvilken slags snor bruger du? og det er måske ganske underordnet, om det er den ene eller den anden slags.
Med venlig hilsen
Hanne
Det virker på de voksne fasaner. Jeg har ingen erfaring med fasankyllinger. Jeg har prøvet lidt forskelligt snor, og det ser ud til at det hele virker. Jeg bruger farverigt gavebånd, da jeg skal kunne se det, så jeg ikke skvatter over snorene.
Hej Karna
Dejligt at læse din blogindlæg og dette var særligt inspirerende. Jeg har brugt en del tid på det seneste på at finde frø til grøngødning/dækafgrøder og nu har jeg fundet et sted hvor de har flere af den slags, jeg ønsker.
Du fravælger sennep på grund af risikoen for kålbrok, men hvordan så med dine kløverplanter, som jo tilhører ærteblomstfamilien. Kræver brugen af disse som dækafgrøde ikke også pause i beddet fra bønner og ærter?
Tak for dine altid spændende indlæg hist og her.
Tina
Kløver kræver en pause fra kløver – ellers spirer kløver til sidst slet ikke. Men så vidt jeg ved, at der ikke problemer med kløver og ærter/bønner. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har taget hensyn til.