Plantning af kål efter kl. 20

I aften har jeg fået plantet to kålbede til. Et med tre sorter af efterårsrosenkål og en lav rosenkålssort, som jeg lige vil afprøve. Et andet bed med savoykål og lidt blomkål.

Jeg har ikke store forventninger til blomkålene. Min erfaring her i foråret er, at jeg kan fange dræbersneglene på blomkålene, som bliver ret ædt. Helt sikkert deres livret i min have lige nu.

Savoykål er plantet ud.

Savoykål er plantet ud i tusmørket.

Som det fremgår af billedet, er der ret mørkt – det er ikke et dårligt billede. Klokken er 21, da jeg havde plantet de sidste kål. Jeg begynder først at plante kl. 20, da jeg har læst, at det er en god ide først at renholde under netoverdækning af kål efter kl. 20, når det er i kålfluernes flyveperioder. Derfor bliver mine kål plantet ud med et par bede hver dag i år.

Det er i øvrigt slet ikke vejr til at plante ud i i øjeblikket, men der er ikke udsigt til ret meget bedre vejr, og mine kålplanter har et meget veludviklet rodnet i rootrainerne. Faktisk så veludviklet, at de skal plantes ud nu. Heldigvis gør det gode rodsystem, at de sikkert klarer udplantningen ok – ellers må jeg skygge for solen ved at lægge et par lag fiberdug oven på bionettet.

Planterne er store og rodklumpen er fast og fin.

Planterne er store og rodklumpen er fast og fin.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Det er godt nok også et flot rodnet der er på de kål..kålfluen er bare mega træls, men jeg undgik den i år heldigvis 😉

    • SVAR

      Ja, forkultivering i rootrainers giver gode rodsystemer, og det gør det nemt at få dem i hurtigt vækst efter udplantning. Jeg håber virkelig, at jeg undgår den i år. De næste kål har jeg lagt en krave på, så de har sværere ved at lægge æg tæt ved kålplanten.