Plantning af jordbær

Gad vide om meterologerne er klar over, hvor meget vi haveejere kigger på deres vejrudsigter. Og gad vide om de tænker på, hvad der sker på marker og i haver, når vi har sået og plantet i tillid til deres vejrudsigter, og de så overhovedet ikke holder vand?

I dag lover de regn næsten hver dag i den næste uges tid. Det har fået mig til at plante ca. 50 jordbærplanter ud, som ikke har så meget rod. Det er risikabelt i juli med lange dage og korte nætter. De skal helst have fugtig jord og ikke for meget sol den næste uges tid. Holder vejrudsigten ikke, og får vi i stedet for sol og tørvejr, så har jeg et problem – og i værste fald jordbærplanter, som går ud. Jeg har selvfølgelig garderet ved at lade resten af udløberne stå, så de kan slå rod.

Jordbærbed med nyplantede jordbær

Tre rækker jordbær plantet i vandede huller og vandet godt efter plantningen.

Jeg har plantet to hold jordbærplanter ud. Nogle udløbere direkte fra bedet, hvor de har slået rod og dannet nogle mere eller mindre gode rødder. De fleste gode. Udløberne vokser altid væk fra bedet, så med gange af jord, så slår de rødder midt på den hårdt trampede gang. Det er her, de bedste nye planter kommer. Nok fordi de kommer ud i ny jord, hvor der ikke har vokset jordbær for nylig. Og så har de godt rodfæste i en hård stabil jord.

Udløberne søger væk fra bedet.

Udløberne søger væk fra bedet.

En god plante gravet op på gangen.

En god plante gravet op i den hårde lerjord på gangen.

Det andet hold jordbærplanter har jeg fået til at slå rod i kompostblandet jord i kasser. Det var udløbere, som jeg kom til at hive op for godt 2 uger siden, da jeg ville fjerne det værste ukrudt på gangene. De havde kun dannet ganske lidt rødder, og jeg ved, at hvis man får hevet sådan en plante op, så slår den sjældent rod igen. Derfor satte jeg dem i tre små kasser i skyggen under et æbletræ, vandede godt og dækkede med to lag fiberdug. Og så holdt jeg dem vandet undervejs. Fiberdugen kom af for nogle dage siden, og de sidste to dage har de stået i solen.

Jordbærplanter i kasse.

Jordbærplanter, der har dannet rødder i disse kasser under fiberdug.

Det viste sig i dag, at de har dannet fine rødder, men noget skrøbelige, så jeg tog den enkelte plante op med to hænder, så jeg kunne løfte dem lige så forsigtigt over i det godt vandede plantehul.

Jordbærplante, der har dannet rødder i kasse.

Jordbærplante, der har dannet rødder i kasse.

Det allervigtigste, når man planter jordbærplanter er, at de plantes så hjerteskuddet er frit. Hjerteskuddet er der, hvor  alle bladene dannes og kommer fra. Det må ikke dækkes med jord. Når jeg planter, vander jeg altid plantehullerne, så der er god fugtighed nedad, så jeg er sikker på, at rødderne søger nedad. I øjeblikket er min jord tør, så derfor fyldte jeg plantehullerne op med vand to gange. Efter plantningen vandede jeg med kande og bruser, så rødderne fik god jordkontakt.

Jordbær skal vokse 2- 3 år på bedet. Derfor bør jorden være rigtig god, og det er en god ide at tilføre kompost  inden plantningen. Det har jeg ikke gjort, for jeg har alt for lidt kompost til min have, og meget af det bruger jeg til at plante og så i. Derfor vælger jeg at give jorden ekstra humus ved at dyrke jordkløver mellem jordbærplanterne. Jeg har sået mellem rækkerne i brede striber og en tynd stribe rundt i kanten af hele bedet. Min plan er at hakke det om først i maj og lade toppen ligge som jorddække og efterlade rødderne i jorden. Jordkløver er konkurrencesvag, så det går fint med jordbær – jeg har prøvet det tidligere. Og den er let at hakke om.

Jordbærplanterne skal gødes, og det ville jeg nok have gjort inden plantning, hvis det var planter direkte fra bedet og med en god rodklump. Men da jeg så de fine hvide rødder på planterne i kasserne, besluttede jeg ikke at gøde nu, da jeg var bange for at komposteret hønsegødning ville svide de fine rødder. Så nu venter jeg en god uges tid, inden jeg gøder planterne. Til den tid kan jeg også se, hvor godt jordkløveren er kommet op, og om der skal hakkes lidt planter om, hvis de står for tæt på jordbærplanterne.

Mens jeg sad og ventede på at vandet trak ned i plantehullerne, var solen ved at gå ned bag frugttræerne, og det gav et helt fantastisk lys. Jeg sad på en kasse og betragtede haven fra et lavere niveau end normalt. Prøv det – det giver et helt nyt syn på haven.

Køkkenhave eller urskov?

Køkkenhaven ligner nærmest en urskov, når man ser den nedefra.

Rød amarant, blomsterkåls flotte grønlilla blade og Verbena bonariensis.

Rød amarant, blomsterkåls flotte blade og Verbena bonariensis.

Pralbønne med ferskenfarvede blomster. Sorten hedder Celebration.

Pralbønne med ferskenfarvede blomster. Sorten hedder Celebration.

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til Carry Roorda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Kære Karna, Du fortjener en bænk ved din køkkenhave. Så kan du lave flere skønne billeder som den af urskoven. Og en lille hvil indimellem kan vi alle sammen trænge til.

    • SVAR

      Tak Carry for at du tænker på det. Jeg har en fin hvid havebænk lige ved siden af drivhuset. Og der sidder jeg engang imellem 5 minutter og overvejer, hvad jeg nu skal gå i gang med – først. Her ligger mit kamera også på bordet, så jeg hurtigt kan få fat i det, når jeg lige ser et godt motiv. Lyset er så afgørende sommetider, at det skal være lige nu, motivet skal tages.