Planter vokser først ved 10 timers lys om dagen

Vinterdyrkning er lige nu et meget interessant emne. En ting er i hvert fald sikkert – planterne vokser stort set ikke på den her årstid. Heller ikke selvom temperaturen i min væksttunnel i solskin let sniger sig op på 15-20°, så jeg må lukke vinduerne op, for at planterne ikke skal få varmechok. Selv salat vokser meget langsomt.

Salat- og kålplanterne vokser kun meget lidt, selv om de står i drivtunnel. De mangler lys.

Salat- og kålplanterne vokser kun meget lidt, selv om de står i drivtunnel. De mangler lys.

I går gjorde Iben Henriette Olsen opmærksom på en blog om vinterdyrkning Mother of a Hubbard. Det er en farm i østlige Kentucky i USA i Hardiness zone 6B. Det ligner frostmæssigt Danmark, men de har ca. 2 timer længere dag i vintermånederne, da de ligger på højde med det sydlige Spanien.

Men det er en interessant blog, da hun afprøver hvilke afgrøder, der kan dyrkes om vinteren. Hendes såtidspunkter kan vi derimod ikke bruge. Her skal vi finde vores egne ud fra vores vækstbetingelser.

Men hun fortæller, at hun sår og planter sine vinterafgrøder til høst om vinteren, så de er færdigudviklede inden dagen når ned på 10 timer, da det er her de fleste planter holder op med at vokse. Hun har et link til en US Navy hjemmeside, hvor man på et øjeblik kan få lavet en tabel over daglængden året rundt.

Jeg har afprøvet den for 2017, og min magiske dag er ca. 22. oktober – hendes er den 22. november. Så er det bare at forsøge at finde ud af, hvornår jeg skal så vinterafgrøderne næste år. Måske skal jeg bare forsøge at tage hendes sådatoer og trække en måned fra. Men det går ikke helt for alle afgrøder, da mange af dem ikke kan sås før efter midten af juli, da de ellers vil gå i blomst i stedet for at danne rod og blade. Det er bl.a. alle de orientalske.

Lige nu ser jeg mere på, hvornår vi igen har 10 lyse timer om dagen – det er 19. februar. Så der kan komme vækst i alle de små planter i drivtunnelen. Håber de overlever vinteren. Foreløbig har alle overlevet første frostnat.

Antal lyse timer .

Gode links på Bloggen Mother of a Hubbard

10 Vegetables More Cold-Hardy than Kale

Plantingdates for 30 Vegetables!

You tube canal

Hun er nu flyttet til Four Petal Farm, hvor hun dyrker til salg.

Four Petal Farm Facebook

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 kommentarer

  • SVAR

    Du har helt ret at dagslyset er afgørende-men spændende er det nu -sidste år såede jeg spinat 1 oktober og det lykkedes så fint- der kom fine små planter som overvintrede på friland uden dække og gav en flot høst først i marts. I år er efteråret kommet snigende på mig 😉 så jeg glædes over et stort kålstykke med masser af forskellige kål.

    • SVAR

      Planterne kan sagtens stå og overvintre i månederne med for lidt lys, og nogle af dem vokser jo også ganske lidt. Men f.eks. rosenkålene vokser ikke ret meget nu, men i februar går det pludselig stærkere. Jeg har nogle enkelte spinatplanter stående til overvintring, men de vokser stort set ikke. Kål er en fantastisk afgrøde, ikke mindst vinterkålene.

  • SVAR

    DMI fortæller på deres regionaludsigt hvor lang dagen er, og hvor mange timer den er aftaget med. Jeg kopierede deres meddeleser et helt år igennem og ved nu, hvad denne liste skal bruges til 😉 – Og idet jeg går ud fra at du bor nærmest på højde med Maribo, kan jeg se, at du faktisk lige nu har ½ times mere dagslys om dagen end mig i Nordsjælland 😉

    • SVAR

      Jeg har faktisk ikke prøvet at se på forskellen op gennem Danmark, men ved selvfølglig at dagen er længere her hos mig, men jeg troede ikke helt, at det var så meget.

      I dag er daglængden 7 timer og 12 minutter i Maribo, 6 timer og 54 minutter i Gilleleje, mens den i Skagen er helt nede på 6 timer og 29 minutter. Det vil sige at jeg lige nu har 43 minutter længere dag i vinterperioden end i Skagen. Men til gengæld er dagene længere i sommerhalvåret, hvor vi dyrker haven. Men lige nu er jeg godt nok glad for de ekstra 43 minutter, dagene er så korte nu, at man næsten ikke når noget ude i haven.