Knoldfennikel og stokløbning

Vi har spist mange knoldfennikel den sidste måneds tid, men det har indtil nu alle været af sorten Zefa Fino, selv om jeg har sået og plantet ikke mindre end 3 sorter. Og hvorfor nu det?

Stokløbning er den ene forklaring. Sorten Di Firenze er simpelthen allesammen løbet i stok, dvs. sendt blomsterskud op i stedet for at danne knold. Det var ellers store flotte planter, og de giver i hvert fald en masse plantemateriale til kompost eller jorddække. Jeg dyrkede dem også sidste efterår, og her var det den sort, som nåede at danne knold, fordi den var hutigere i udvikling end de andre to sorter.

Alle knoldfennikel af sorten Di Firenze er løbet i stok.

Alle knoldfennikel af sorten Di Firenze er løbet i stok.

Den tredje sort er Perfektion, og to af de tre planter har dannet knold, men ikke helt så hurtigt og så store som Zefa Fino. Jeg har dyrket Perfektion tidligere, og den giver lige så velsmagende knolde som de to andre, den skal bare lige have lidt flere dage til at danne knold. Og den kan i efteråret lave meget store og fine knoldfennikel.

Ingen stokløbere på arealet, hvor der er dyrket Zera Fino.

Ingen stokløbere på arealet, hvor der er dyrket Zera Fino. Helt til venstre er det Di Firenze.

Zefa Fino er med andre ord den mest stokløbningsresistente sort til at dyrke først på sommeren – i hvert fald i år. Jeg har dyrket den i efterhånden en del år,og jeg har hver gang fået fine knoldfennikel fra såning i det tidlige forår.

Zera Fino sået 7. marts. Der er to tilbage, og e skal bruges nu, inden de pludselig går i stok.

Zefa Fino sået 7. marts. Der er to tilbage, og de skal bruges nu, inden de pludselig går i stok.

Det er ikke svært at dyrke knoldfennikel – de skal bare gødes og må ikke mangle vand på noget tidspunkt, da det også kan få dem til at gå i stok.

Det svære er at få dem sået på det rigtige tidspunkt, og her har jeg fundet ud af, at sår jeg omkring 1. marts, så får jeg altid fine knoldfennikel først på sommeren – i hvert fald med Zefa Fino. Sår jeg ret meget senere, er der større risiko for, at de løber i stok.

I efteråret går de ikke i stok – normalt. Men tørke og varme i eftersommeren kan få dem til at gå i stok. Sidste år nåede kun sorten Di Firenze at  udvikle gode knolde.

Jeg havde forkultiveret de samme tre sorter sidste år (har ikke sådato), og de  blev plantet ud 7. august. Jeg har glemt at så dem i år, og jeg kan nok ikke nå det nu, da de er lidt længe om at spire. Jeg vil nu alligevel prøve at så nogle Di Firenze direkte og se, om det lykkes. Måske også de andre to. Sidste år var det meget varmt i september og koldt i november, og det har antagelig forsinket deres udvikling.

Ved at så direkte bliver de ikke sat lidt tilbage i forbindelse med udplantningen, og det øger nok chancen for at nå det – hvis vejret bliver mere normalt. Men der er stor risiko for, at det ikke lykkes. Jeg kan dog se ud fra nogle optegnelser, at jeg i 2012 har sået knoldfennikel efter, at løgene er taget op, og at jeg har høstet store knoldfennikel i november.Jeg har dog skrevet, at de skal sås en uge tidligere til udplantning. Dengang dyrkede jeg kun Zefa Fino.

Jeg håber, at det lykkes, for knoldfennikel er lækre og sprøde i det sene efterår, og sidste år dækkede jeg dem med ålegræs og høstede dem efter, at første frost havde ødelagt toppen.

Det viser bare, hvor svært det er at planlægge selvforsyning året rundt. Når man sår til høst i efteråret, er man hele tiden udfordret af, at plantevæksten standser omkring 20. november. Og derfor skal afgrøderne sås så tidligt, at de kan nå fuld udvikling midt i november. Næste år skal mine knoldfennikel sås senest 1. juli.

Fakta oplysninger fra frøfirmaer:

Seedaholic skriver for Zefa Fino udviklingstid på 80 dage og såning juni-juli.

På Perfektion frøposen fra Bingenheimer står der såning til og med juni – den er også lidt langsom i udvikling.

På Di Firenze Mr. Fothergills står der såning til og med midt juli.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  • SVAR

    Hej Karnamaj
    Sikke smukke fennikelknolde.
    Jeg vil meget gerne bruge ålegræs i min køkkenhave, men er noget usikker på, om saltindholdet ødelægger min planter. Jeg bor ved Limfjorden.
    Vh. Mette

  • SVAR

    Interessant oplæg der kommer lige til rette tid, tak for det. Mine løber altid i stok, ligegyldig hvilken art, som jeg køber som små planter. Det er sjældent, det lykkes for mig at få knolde. Det samme problem har jeg med rødbeder, gulerødder eller kålrabi. De danner ikke “knolde”. Har du måske et bud på, hvad det kan skyldes? Jeg holder igen med kvælstof, da man får at vide, at det fremmer bladsætningen istedet. Et sted har jeg fået at vide, at de mangler kalium, et andet at jeg skal sprede tangpulver? Hvis du har tid, ville jeg sætte meget pris på et råd.

    • SVAR

      Knoldfennikel må ikke mangle vand, så går de i stok. Og de skal i foråret ikke plantes ud som småplanter senere end først i maj, når faren for nattefrost er ovre.

      Grønsager skal have gødning og vand, ellers bliver de ikke til noget. Og har de ikke et godt stort bladareal, så kan de jo ikke vokse, for det er her fotosyntesen sker, og den er helt afgørende for plantens vækst. Kartofler kan man give for meget,så set kun bliver top, men det er rigtig meget gødning, f.eks. ren hønsemøg. Knoldfennikel og knudekål (er det den du mener med kålrabi) må ikke plantes dybere, end de står fra såning, ellers påvirker det knolddannelsen negativt. Det er også tilfældet med knoldselleri.

  • SVAR

    Rigtigt mange tak for dine gode råd. Ja, det er knudekål, jeg mener. Her og i England, hvor jeg mest læser haveartikel fra, hedder de kohlrabi, så jeg havde lige glemt at tænke mig om : -)

    • SVAR

      Ja, der er stor forvirring omkring knudekål og kålrabi – også på dansk. Og så bliver det ikke bedre af, at knudekål hedder kohlrabi både på engelsk og tysk, mens kålrabi i DK bruges om kålroer.