Jeg vover at plante og så i en tørkeperiode

Jeg vover at plante og så i en tørkeperiode

Her på Vestlolland har vi stort set ingen regn fået ud over max to mm fordelt på flere små regnbyger, så vi bevæger os på kanten til alvorlig tørke. Og der er ikke udsigt til regn foreløbig.

Derfor var jeg nødt til at træffe et strategisk valg for nogle dage siden. Skulle jeg lade en masse planter stå i alt for små potter med den konsekvens, at de ikke længere ville vokse optimalt, eller skulle jeg satse hele butikken og plante ud på min nye grønsagsmark?

Grønsagsmarken ligger ikke langt fra min køkkenhave - her ses den fra køkkenhaven bag hasselhækken.
Grønsagsmarken ligger ikke langt fra min køkkenhave – her ses den fra køkkenhaven med en ny sti igennem hasselhækken.

Grønsagsmarken er tør i overfladen, på trods af bedfræsning stadig noget knoldet og fyldt med stykker af græstørv, som endnu ikke er omsat. Havde vi haft en normal maj med regn, ville jorden have set anderledes god ud. Men der er også fin jord, som planter kan vokse i, og et stykke nede er jorden i hvert fald fugtig.

Det er ikke første gang, at jeg har stået med en ikke helt perfekt jord og skullet starte en køkkenhave op. Men det er første gang, at jeg skulle vælge at plante ud kun med udsigt til sol, varme og en del blæst, så langt vejrudsigten rækker.

Jeg valgte at gå i gang. Og jeg har indtil nu plantet tomatplanter, chili, knoldselleri, bladselleri, yacon, artiskokker, og sat 14 stk kartofler til sene nye kartofler. Desuden har jeg sået 75 majs og 24 m bønner- det er så det gode ved varmebølge, at man kan så majs og bønner i maj.

Grønsagsmarken set fra det nordlige hjørne og med vores hus i baggrunden.
Grønsagsmarken set fra det nordlige hjørne og med vores hus i baggrunden. Der er 6 bede, som er 27 m lange.
Grønsagsmarken set mod nordhjørnet. Forrest selleri.
Grønsagsmarken set mod nordhjørnet. Forrest selleri.

Jeg har valgt en strategi med at vande rigtig meget inden plantning, jorddække omkring planterne  efter plantningen for at mindske fordampningen og håbe på, at planterne kan nå at sende rødderne i dybden og hente vand nok fremadrettet.

Til jorddække bruger jeg halvlangt afslået græs. Min mand er flittig med leen, så der hele tiden er nyt dækkemateriale klar. Det er lettest at dække med græs, som har ligget nogle dage først, så det er begyndt at falde sammen.

Hvis der er for mange stykker uomsatte  græstørvsstykker, river jeg dem ind i en vold midt på bedet, så de kan ligge der og blive færdig omsat- det er især ved plantning af selleri og kål og såning, at det har været nødvendigt.

Her billeder taget fra plantning af kål i går aftes.

Jeg fylder plantehullerne op to gange og lader det trække godt, inden jeg planter.
Jeg fylder plantehullerne op to gange og lader det trække godt, inden jeg planter. Hver kålplante fik 3-4 l vand med i jorden under plantningen.
Kålene er blevet plantet og de er blevet vandet godt, så rødderne har fået god jordkontakt.
Kålene er blevet plantet, og de er blevet vandet godt, så rødderne har fået god jordkontakt.
Der er dækket løs jord hen over den våde jord for at dæmpe fordampningen.
Der er dækket løs jord hen over den våde jord for at dæmpe fordampningen. Her er det rødkål.
Der lægges slået græs ud som jorddække. Det mindsker fordampningen og giver et lidt beskyttet klima omkring planterne.
Der lægges slået græs ud som jorddække. Det mindsker fordampningen og det beskytter planterne lidt mod vinden, så den ikke rokker planterne løse.
Kålbedet blev hegnet ind med et lavt hegn i ca. 18 cm højde, så fasanen ikke går ind og æder kålplanterne.
Kålbedet blev hegnet ind med et lavt hegn i ca. 18 cm højde, så fasanen ikke går ind og æder kålplanterne.

De andre planter er plantet efter samme metode. Bønnerne fik ca. 10 l vand pr. meter række ved at vande to gange og derefter lade det trække godt ned inden såning.

Det er nu tre dage siden, at jeg plantede knoldselleri og tomater, og de har klaret dagen i dag fint trods stegende sol, meget varmt vejr og en fejende østenvind, som der heldigvis er nogenlunde læ for. Kålene stod fint sidst på eftermiddagen.

Jeg kan ikke udelukke, at planternes rødder ikke kan følge med ud og hente vand, så planterne begynder at hænge permanent og ikke kun midt på dagen. Jeg må så overveje, om jeg skal eftervande lige omkring planternes rødder.

Nu håber jeg på masser af nedbør ret hurtigt – og i hvert fald inden min næste udplantningsbølge med ca. 150 kålplanter skal finde sted om 1-2 uger.  Det er blomsterkål, vinterbroccoli, spidskål, savoykål, grønkål og en masse bladkål. Jeg har også planer om at så nogle knudekål og kålrabi direkte, så der også bliver lidt vinterfoder til hønsene. Foreløbig er der ledig plads nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere