Havehumøret går op og ned

Dagen startede rigtig godt. Jeg fik luget og tyndet 2 lange rækker med persillerødder, som var spiret helt perfekt. Sidste år gik det langt fra så smertefrit, hvor jeg skulle lave sortsforsøg og  tage billeder til en artikel om rodpersille til Haven majnummer i år. Da måtte jeg så delvis om. Det var der ikke brug for i år.

I samme bed står der tre rækker vintergulerødder. Og de er sørme også spirede helt perfekt, men endnu for små til at tynde ud. Men jeg fjernede lidt ukrudtsplanter.

Knap så godt er det gået i bedet med sommergulerødder. Her måtte jeg en hel del om.

Mens jeg lugede tænkte jeg lidt over, at det ofte er lettere at så end forkultivere og udplante. Så jeg besluttede at så majs direkte i et bed i stedet for at forkultivere det sidste hold, som gerne skal give majs først i oktober som afslutning på sommermad.

Det er den tidlige sort Damaun, jeg sår med to frø hvert sted.

Det er den tidlige sort Damaun, jeg sår med to frø hvert sted.

Normalt sår jeg ikke majs på grund af fritfluer, men de skulle have afsluttet æglægningen her på Lolland, inden mine kommer op. Nu må vi se, om det holder stik. Og om majsfrøene spirer på friland. Jordtemperaturen er høj nok.

Og så håber jeg, at musene ikke finder frøene. Der er også duerne, men her har jeg forsøgt at lægge nogle hasselris hen over  som afskærmning.

Grenene kan sikkert forhiindre at duerne lander og henter frøene.

Grenene kan sikkert forhiindre at duerne lander og henter frøene nede i jorden eller de små spirer.

Grønsager er dejlig føde – ikke kun for mennesker. Af og til synes jeg, at der er lige rigeligt mange andre, der æder af mine afgrøder. Jeg var ved at gøre et bed klar til at plante lidt ekstra bladselleriplanter ud i, da jeg fik øje på to knoldselleriplanter i bedet ved siden af, som så underlige ud. De lå om på siden og havde mistet saftspændingen fuldstændig. Da jeg rørte ved dem, vrimlede det med små hvidlige larver. Jeg gravede dem op og stod med en håndfuld jord med larver i.

Der var larver omkring de opgravede selleriplanter.

Der var larver omkring de opgravede selleriplanter.

Jeg tænkte umiddelbart, at de lignede kålfluelarver rigtig meget. Men det kunne det jo ikke være. Da jeg undersøgte planterne lidt mere, fandt jeg et vrimmel af larver inde i selve plantestænglen – den del som bliver til selleriknolden.

Stænglen er helt fyldt med larver.

Stænglen er helt fyldt med larver.

Jeg havde aldrig hørt om larveangreb, som tager livet af selleri. Og lige meget hvor meget jeg søgte i bøger og på Google, så fandt jeg ikke nogen ukendt flue, der går efter sellerirødder. Sellerifluen lægger æg på bladene, hvor larverne laver minergange i bladene.

Når jeg søgte på Celery root maggot kom jeg hele tiden ind på sider med omtale af bl.a. kålfluen, Delia radicum. Til sidst læste jeg så lidt om den, når nu, jeg var der. Og sørme om ikke, at der så står, at kålfluen under særlige omstændigheder kan gå på selleri og rødbede.

Så lige nu tror jeg, at det er kålfluen, som jeg har frataget mulighederne for at lægge æg ved kålplanterne under bionettet, der nu går efter mine knoldselleri. Jeg kan ikke gøre så meget andet end vente og se.

Det forklarer måske den enorme hakken i jorden ikke langt fra en selleriplante, som en solsort havde gang i tidligere på dagen. Min mand fik øje på den, og vi stod længe og iagttog den. Håber den har været aktiv også senere.

Heldigvis har jeg nok 20 knoldselleri stående i potter. Jeg var lige ved at sende dem på kompostbunken i morges, da jeg ærlig talt er træt af at vande små potter af diverse udplantede planter, som står som backup. Jeg håber ikke, at der bliver brug for mere end de to, som blev plantet i eftermiddags, efter at jorden var skiftet ud, hvor de angrbne planter havde stået.

Efter sådan en oplevelse går jeg altid en tur rundt i haven og ser på alt det, som står og ser fantastisk ud. Og så bliver jeg i godt humør igen.

Heldigvis sluttede dagen med nye kartofler, persille og det flotteste spidskål.

Spidskålen blev skåret på langs i 6 dele, som alle havde en del af stokken med, så de hang sammen. De blev kogt næsten møre, lagt på siden i et smurt fad og drysses med ost. Og så en tur i ovnen.

Hidtil flotteste spidskål.

Hidtil flotteste spidskål.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *