Blomkål til os og kyllingerne

I dag høstede jeg det første blomkål fra de planter, som jeg såede 5. juni og plantede ud i juli i sommerhede og tørke. Det er sorten Winter Alsmeer. Jeg havde købt den på anbefaling af Peter Norris til at så til overvintring i drivhus og udplantning på friland i det tidlige forår. På frøposen stod der, at man også kunne så den i juni til efterårshøst, så det prøvede jeg – og med godt resultat. Der er flere hoveder på vej af sorten, mens der ikke er blomkål at se i de øvrige sorter endnu. Jeg har for nogle dage siden sået blomkål og broccoli til overvintring.

Fint lille blomkål nede mellem lange grønne blade.

Fint lille blomkål nede mellem lange grønne blade.

Dejligt blomkål på en dejlig septemberdag med blå himmel.

Dejligt blomkål på en dejlig septemberdag med blå himmel.

Det er fantastisk at have fået høns og kyllinger. Hver gang jeg har en spand ukrudt eller en kålplante, går jeg en tur i kyllingegården eller hønsegården. Når jeg viser mig kommer Bertha og kyllinger farende hen til lågen for at modtage mig og se, hvad jeg nu kommer med. Så de fik hele blomkålsplanten og gik øjeblikkelig i gang med at æde.

Blomkålshovedet har vi spist til aftensmad, men resten af planten fik Bertha med de nu 6 uger gamle kyllinger.

Blomkålshovedet har vi spist til aftensmad, men resten af planten fik Bertha med de nu 6 uger gamle kyllinger.

De 8 kyllinger skal nok få ædt det meste af kålplanten.

De 8 kyllinger skal nok få ædt det meste af kålplanten.

Vi kan selvfølgelig ikke beholde alle kyllingerne, så nogle af dem bliver til slagtekyllinger. Men de næste mange uger, skal de leve et godt kyllingeliv, og vi nyder at omgås dem. En del af dem er så tamme, at de selv hopper op på låret af os, når vi sætter os ned.

Kan vi spise dem – ja, det kan vi godt. Vi har lige bestået prøven med at slagte den første kylling. Det var godt nok en nødslagtning af en af de store kyllinger, da den havde beskadiget det venstre ben, og selv efter en del dages pleje blev den ved med at halte. Det var ikke et godt kyllingeliv. Det er bestemt en overvindelse at slagte et dyr, men hvis vi vil spise kød, må vi også kunne gøre det.

Kyllingestegen var kun på 650 g –  den var knap 12 uger gammel. Men den smagte godt. Meget fint og saftigt kød med et tyndt lag gult fedt mellem skind og bryst. Så spisekvaliteten af Australorpsracen er mere end godkendt.

En halv kylling til hver.

En halv kylling til hver.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  • SVAR

    Flott blomkål!!
    Blomkål er noe av det vanskeligste å dyrke synest jeg. Hvis hodet dannes, blir det fort missfarget, selv med å knekke bladene over som beskyttelse. I tillegg kommer det alltid mye gråsnegler (åkersnegler) som har kalas inne i blomkålhodet.
    Jeg har prøvd mange sorter. I fjor fikk jeg noen gode blomkål, men i år gikk det ikke så bra. Broccoli er mye lettere å dyrke og det er også en god grønsak.
    Blomkål er dog min favorittgrønsak og jeg vil prøve din sort Winter Alsmeer neste år hvis jeg får tak i den. Takk for tips!

    • SVAR

      Blomkål er svær at dyrke, og svært at ramme rigtigt med udviklingstid. Næste år vil jeg efter anbefaling prøve at dyrke sommerblomkålen Amazing, som også kan forkultiveres og plantes ud hen over sommeren. Måske en god ide til din have i Norge. Den skulle være let at få fat i.

      Prøv at læse Peter Norris såplan for blomkål
      https://www.growcamp.dk/saaplan-blomkaal-2018/

      • SVAR

        Tusen takk for tips>