To små blomkål – fiasko eller succes?

To små blomkål – fiasko eller succes?

I år forsøger jeg at dyrke blomkål, og jeg havde forestillet mig, at jeg skulle servere store hvide og velsmagende blomkål for mine feriegæster.

I dag høstede jeg de to første blomkål.

To små hjemmedyrkede blomkål.
Mine to første blomkål – store blev de jo ikke.

Heldigvis havde jeg en ide om størrelsen, så jeg havde købt et stort flot blomkålshovede, da vi har besøg af vores to største børnebørn, og de kan rigtig godt lide blomkål.

Mine to blomkål blev ikke større af at blive lagt ved siden af det købte.
Mine to blomkål blev ikke større af at blive lagt ved siden af det købte.

Mine børnebørn grinede lidt af mine små hjemmeavlede blomkål. Så jeg pålagde dem at sige, at mine i hvert fald smagte bedst.

Jeg fandt ud af, at stokken var rigtig lækker på det store af de hjemmeavlede, så det blev skåret ud til små blomkålsbuketter med stilk, ligesom jeg skærer broccoli ud.

Udskåret med stok var der pludselig meget mere mad.
Udskåret med stok var der pludselig meget mere mad.

Mine børnebørn ville helst have mine blomkål, så de blev delt med nidkærhed mellem os alle fire. Det smagte ikke kun lidt bedre, men meget bedre.

De var ikke ret store, men smagen var så meget bedre. Jeg glæder mig til det næste lille blomkål.

Heldigvis kan mine børnebørn se, at jeg er rigtig god til at dyrke mange andre afgrøder i haven. Lige nu synes de, at det bedste i haven er hindbærrene og agurkerne. I dag lavede vi en rigtig lækker hindbærlagkage af de hindbær, jeg nåede at plukke mellem to tordenbyger.

Til beroligelse for moderen, så blev det spist gulerødder efter lagkagen og inden aftensmaden.

En håndfuld gulerødder til eftermiddagssnack inden aftensmaden.
En håndfuld gulerødder til eftermiddagssnack mellem hindbærlagkage og aftensmaden.

Dagen sluttede med vi efter aftensmaden gik en lang tur i solskin med en ispind i hånden som dessert. Dejligt efter en hel eftermiddag med regnvejr.

 

 

2 thoughts on “To små blomkål – fiasko eller succes?

Skriv et svar til Ane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere