Pralbønner og andet pral
Pralbønner er noget af det ypperste, man kan dyrke i en engelsk køkkenhave. Og jeg kan godt forstå, at det hedder pralbønner, for de er noget flottere, både når de blomstrer, og ikke mindst de modne frø.
Men planten er ikke smukkere end andre stangbønner, og jeg synes ikke bønnesmagen er fantastisk. I år lykkedes det dog at få et hold plukket, hvor smagen var ok. Men de bliver hurtigt for store og grove. Det gør almindelige stangbønner nu også i juli-august, mens de er noget mere medgørlige i september med langsom vækst og udvikling.
Mit virkelige problem med pralbønnerne er, at deres vilje til at komme fra blomst til bælg ikke er imponerende. Min erfaring er, at der er mange blomster, som ikke bliver til bønner, eller rettere de falder af som helt små. Men hvert år lykkes det alligevel. Måske skal jeg prøve en anden sort. Jeg kan slet ikke huske, hvad min sort hedder – jeg valgte den i sin tid på grund af nogle yndige ferskenfarvede blomster i omtalen i en netbutik. Jeg syntes af den var smukkere end sorter med knaldorange blomster. Men måske de er mere medgørlige.
Når nu jeg er ved noget med pral, så skal du også lige se mit efterårsbønnebed. Det er sået efter stikløg, og i år er det lykkes rigtig fint, selvom det var tørt. Men jeg fik vandet og jorddækket i tide, og det kunne planterne bestemt lide. De var nu også spiret perfekt – under fiberdug for at naboens katte ikke skulle få gode ideer. Jeg dyrker i de to bede gule voksbønner, en grøn bønne, den lilla tykke snitbønne Purpiat og Berlottobønner. Den sidste vil nok ikke nå at udvikle bønner, men planen er også at høste de brede, flade bælge til snitbønner til fryseren. For et par dage siden plukkede jeg halvanden spand bønner i de to bede, og de er kommet i fryseren. I tide og i allerbedste kvalitet. Det er som sagt lettere at styre sent på sæsonen. Jeg synes tit det kikser for mig i højsommeren. Måske jeg har for travlt med mange ting.
Jeg kan jo lige så godt fortsætte linjen med lidt bærpraleri, som nok slutter nu, hvor det bliver køligt og det øsregner i mange dage. Vi har spist rigtig mange brombær og hindbær i sommer. Det er to fantastiske bær til at bruge til dagens dessert. Ja, det er rigtigt, at vi får dessert hver dag – det er vores børnebørn ret duperede af, når de er på ferie. Det er tit bare lidt bær med en klat skyr og lidt drys af en eller anden slags, eller med lidt lækker nykogt creme – æg er gratis her i huset, og det kan laves på fem minutter. I vinterhalvåret bliver det til et dejligt æble – eller lidt æblemos. Eller en vinterpære – eller syltede pærer. Dagen skal slutte med noget lækkert. Jeg må trøste mine børnebørn, som ikke kan få det indført derhjemme, med, at det får man, når man bliver gammel nok.
Lige nu er et af dagens højdepunkter et fad druer. De er små, men kernefri, og det tager en evighed at spise dem. Og hvis det ikke regner, kan jeg også finde på at hente druer og servere dem på morgenmaden.
Det var så slut med den gang pral.
2 thoughts on “Pralbønner og andet pral”
Kære Karna. Dine efterårshindbær ser så fine ud. Jeg er så træt af mine, som ofte skiller ad, når man plukker dem. Så står jeg med småkuler i hånden i stedet for et helt bær. Det betyder også, at jeg ikke kan plukke, skylle og gemme, fordi de går i stykker. Er der flere efterårssorter? Vh. Lis Møller
Jeg kender godt problemet fra nogle gule efterårshindbær, som også skilte ad, når jeg plukkede dem. Dem har jeg ikke længere af netop den grund. Jeg har to sorter af efterårshindbær. En, som jeg ikke kender navnet på, og som er lidt tidligere end Autumn Bliss, som er den på billedet.
Der er en artikel på Havenyt om hindbærsorter, og her er nævnt to efterårssorter.
https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/baer_druer_og_figen/907.html