Plantning af overvintrende spidskål

Plantning af overvintrende spidskål

Når solen skinner, er der stadig lidt sommer at finde ude i haven. Blandt andet mine flotte røde peberfrugter, som jeg næsten ikke nænner at plukke – jeg nyder at se på dem.  I dag skulle jeg hente en lille dusk dild og nogle tomater til frokost. På vejen fandt jeg en håndfuld hindbær, og de smagte faktisk af sommer. Det er sommerafgrøder i oktober.

Peberfrugter i sol i oktober.
Peberfrugter i sol i oktober.
En håndfuld hindbær og en skål tomater i oktober.
En håndfuld hindbær og en skål tomater i oktober.

Men når jeg ser ud over haven, så er det tydeligt, at det er efterår med afhøstede bede og planter i begyndende forfald. Jeg havde lovet mig selv, at i dette efterår skulle bedene ikke vokse til i ukrudt – der skulle sås efterafgrøde. Det sidste har jeg holdt ved at så alle afhøstede bede til her omkring 1. oktober – det kunne ikke blive før på grund tørke i både august og september.

Frøene er i gang med at spire, men hvor grønne bedene når at blive, det er et godt spørgsmål. Det er teoretisk alt for sent at så efterafgrøde i oktober – men spørgsmålet er, om efteråret bliver lunt og langt som sidste år, så er der måske en chance for at planterne når at sætte lidt blade. I hvert fald er bedene ikke fyldt med ukrudt – lige nu. Bliver bedene ikke grønne, må de i stedet for vinterdækkes. Men med hvad? Jeg mangler dækkemateriale til så mange bede? Det var jo også en af grundene til, at de skulle dækkes med grønne afgrøder.

Nysået bed med efterafgrøde med kløver, honningurt, boghvede - og lidt hjemmeavlet vårsalatfrø.
Nysået bed med efterafgrøde med kløver, honningurt, boghvede – og lidt hjemmeavlet vårsalatfrø.

I dag fik vi en gang heftigt regnvejr efterfulgt at blæst med kraftige vindstød. Og det gjorde det lidt sjovere at samle valnødder op i dag – de nærmest regnede ned i blæsten. På kort tid samlede vi to store portioner op. De var våde og fulde af jord, så de måtte skylles i flere hold vand, inden de til sidst blev badet i varmt vand med Atamon og lagt ud til tørre på nogle gamle bageriste. Jeg tror det bliver den bedste valnøddehøst, vi har haft. Både i mængde og kvalitet.

Valnødder som er blevet samlet op.
Her er dagens høst først på eftermiddagen – der blev samlet en mindre portion op senere.

Jeg begynder at tænke mere og mere på forår. I går kunne jeg ikke dy mig for at så et hold salat i en rootrainer. Måske kan de nå at blive så store, at de kan overvintres i drivhuset. Jeg var i kompostbunken for at finde såjord, og der ventede en grim overraskelse. Den vrimler med store fede oldenborrelarver. Jeg fandt også nogen den anden dag, da jeg hentede noget jord til at plante i. Larverne æder planterødder, så jeg måtte finkæmme jorden, så jeg var helt sikker på ikke at få nogen med i potterne.

Fede oldenborrrelaver. De blev aflivet og lagt på en mursten til solsorten. De var væk næste gang, jeg gik forbi.
Fede oldenborrrelaver. De blev aflivet og lagt på en mursten til solsorten. De var væk næste gang, jeg gik forbi.

Det er lidt sjovt at plante kål nu, som skal overvintre og give en tidlig afgrøde. De første år troede jeg ikke så meget på succes, men nu har jeg dyrket overvintrende spidskål i en hel del år og er ret sikker på, at det vil lykkes. I år er der dog lige det nye aspekt, at jeg kun kunne så halvdelen af spidskålene på voksestedet, som jeg plejer. På den anden halvdel af bedet stod der ærter og min gule små tomater. Jeg såede derfor en rootrainer til med tre sorter af spidskål til senere udplantning. De tre sorter er Hispi, Durham Early og Greyhound (samme som Express). De direkte såede er Durham Early og Greyhound. Det har været svært at forkultivere spisdkål i en tør og varm eftersommer, men nu ser de da nogenlunde ud, men ikke så flotte som de direkte såede.

De største af de direktsåede spidskål - det er Durham Early.
De største af de direktsåede spidskål – det er Durham Early.
Forkultiverede spidskål - sået 5. august.
Forkultiverede spidskål – også sået 5. august.

Ærterne er høstede, men tomaterne modner stadig, og vi plukker dagligt, så dem kan jeg ikke fjerne endnu. Nu kom der regn, jorden var godt fugtig og det var plantevejr. Det kunne ikke vente længere, da de skal nå at etablere gode rødder inden vinter. De måtte nu plantes ud mellem tomaterne, og der var huller i de såede rækker, der skulle fyldes ud. Jeg har læst, at englænderne planter overvintrende kålplanter meget dybt for at modvirke at efterårets og vinterens blæst rokker planterne løse. Så jeg plantede dybt – helt op til lige under første hold blade. (Jeg glemte desværre lige at fotografere plantningen).

Efter plantningen kom der fiberdug over igen – men det var ikke muligt over planterne mellem tomaterne, så dem må jeg holde nøje øje med – der er sikkert stadig kålugler på spil. Kålsommerfugle har jeg ikke set i lang tid.

Bedet hvor kålene skal plantes ud mellem tomaterne. Der står også lidt bladbeder.
Bedet med de såede spidskål, hvor kålene skal plantes ud mellem tomaterne. Der står også lidt bladbeder.
Den anden ende af bedet efter at der er fjernet ukrudt. Klar til at plante ud.
Den anden ende af bedet efter at der er fjernet ukrudt i ærtedelen. Her skal fyldes ud med kålplanter. Den store plante er en digitalis, som får lov til at stå.

Bedet med de overvintrende spidskål er et meget vigtigt bed i min have, da det er med til at give masser af god mad i foråret, hvor der ellers ikke kan hentes ret mange grønsager i haven. Sidste år fik vi både en masse lækre kålskud fra midt i april og tidlige spidskål fra midt i maj og i juni. Nu håber jeg så bare, at de udplantede kål når at få dannet et godt rodsystem inden vinter.

8 thoughts on “Plantning af overvintrende spidskål

  1. Godmorgen Karna. Hvad er kålugler? Det har jeg aldrig hørt før og kan ikke Google det. Mon ikke det snart er tid til at sætte hvidløg?
    Ha` en god dag.
    Venligst Ilse

    1. Kåluglen er en natsommerfugl, så du ser den kun i skumringen. Ofte kan du se den grålige natsommerfugl i klokken otte blomsten. Men dens larver finder du både i kål og på tomatplanter. Også haveugler og agerugler lægger æg på kål. Og det nok haveuglerne, der er på spil her i efteråret ud fra dette link. De flyver altså senere end der står her – det er nok vores varmere vejr. Se her: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/489.html

  2. Tak for din inspirerende side her. Jeg har sået spidskål den 8. August. jeg synes allerede at de er voldsomt store. Skal jeg overdække dem med noget i vinteren? Jeg har et ” kassedrivhus” jeg kunne sætte over. Tænkte at evt sne vil mase dem. Har også spisefærdig salat sået først i august.

    1. Jeg har kun fiberdug over for at de ikke bliver ædt af forskellige kållarver inden vinter. Om et par uger tager jeg det af, så de kan nå at vænne sig til udeklimaet inden vinter. Min erfaring er, at de klarer sig fint uden overdækning, hvor sneen kan lægge sig ned omkring planterne. Jeg har prøvet at få dem mast et år, hvor jeg havde dækket fiberdug over, og den blev dækket med sne og gav efter for det.

      Det er så svært at så på det bedst mulige tidspunkt, da vi ikke kender klimaet i efterårsmånederne.

      Vi spiser også den dejligste salat lige nu. Det betaler sig at så igen.

  3. Hej Karna
    Hvor store er laverne og bruger du hestemøg i komposten?
    Jeg fik nemlig fornyligt en masse store laver, 5-6 cm fra noget gl hestemøg, men det var Næsehornsbiller og de gør ingen skade i køkkenhaven.
    🙂 Henrik

    1. Jeg blev faktisk i tvivl om det er larver af oldenborre for et par dage siden, da jeg så en debat i en Facebook gruppe. Her blev det foreslået, at det var larver af den smukke grønne guldbasse, og den har jeg i hvert fald i haven. Jeg ser også oldenborre hvert år. Og nu foreslår du næsehornsbiller. Jeg må vist have samlet nogle stykker ind, og se om jeg med sikkerhed kan finde ud af, hvad det er for larver.

  4. Hei
    Interessant med spisskål for sådd om høsten og overvintring. Det har jeg ikke prøvd.
    Jeg kan ha temperatur ned til minus 15 – 20 grader og barfrost her.
    Vil spisskål tåle min norske vinter?
    Ellers er det en imponerende høst du har fått av valnøtter. Blir treet veldig stort og omfangsrikt?

    Mvh Benni

    1. Jeg ved ikke, om spidskålene kan tåle så megen frost og barfrost. Her har jeg kun sjældent mere end 10 graders frost, men det kan de overleve, også med barfrost. Du kan jo afprøve det. Går de til, så planter du bare forårssåede kålplanter ud i stedet for.

      Mit valnøddetræ er næsten 40 år og ca. 7 m højt og lige så bredt. Lolland er et af de steder i Danmark, hvor valnødder trives bedst.

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere