Nye rabarber til rabarberkompot

Nye rabarber til rabarberkompot

Første høst af rabarber i 2016
Vi vil gerne lave rabarberlagkage, så nu må vi se, om vi kan finde stilke nok.

Det lykkedes at få nye rabarber til i dag, takket være det lune vejr og masser af sol. Rabarberstilkene er vokset flere cm de sidste par dage under fiberdugen. Sigismund lærer hurtigt at finde de længste stilke og hive dem op. Og der er rigeligt med stilke, men vi tager kun dem, vi skal bruge til kompot til en rabarberlagkage. Så vi kan snart høste næste hold – med lidt længere stilke.

Rabarberstilke
Der jubles over de flotte røde stilke. Nu kan vi lave lagkage.

Det er nogle meget flotte røde rabarberstilke, og Sigismund jubler  over sin første rabarberhøst. Nu kan vi få lagkage. Ingen ferie hos mormor, uden  at vi skal lave en lækker lagkage sammen.

Rabarbertop skæres af.
Blade og bladstilke skal skæres af, og det er hårdt for en fireårig

Og så skal der laves lagkage. Det er en fest med at skære rabarber, koge rabarberstykker i sukkerlage, lave creme, piske flødeskum. Og ikke mindst lægge lag på lag, slikke cremeskål og smage på chokoladestykkerne til drys.

R.ød rabarberkompot
Det blev en meget flot rød kompot til at komme i lagkagen sammen med creme og bananskiver.

9 thoughts on “Nye rabarber til rabarberkompot

  1. Hvor er det skønt, at du er begyndt at blogge Karna. Jeg har fulgt dig på Havenyt i mange år, så nu er jeg rigtig glad for, at du fortsætter her med dine nyttige tips, gode billeder og skønne måde at gribe (køkken)haven an på. Jeg bliver en fast flittig læser fremover.

    Tænk at din rabarber er så langt fremme. Jeg tror også jeg vil finde fiberdugen frem, så det kan gå lidt hurtigere, for den den kompot for tænderne til at løbe i vand 😉

    1. Det er en meget tidlig sort, og de har været dækket siden først i marts.
      Jeg har læst med på din blog i mange år.

  2. Jeg er meget interesseret i at høre hvilken rabarbersort det er. Jeg har ‘Glaskins perpetual’ men den ser ud til at have noget sygdom. I år her jeg sået ‘Champagne’ og ‘Victoria’. Det har jo lidt lange udsigter med at høste på dem. Desuden har jeg en gammel sort som fulgte med haven. Den ser ud til at tabe terræn år for år. Jeg prøvede uden held at flytte noget af den for år tilbage. Nu tør jeg dårlig røre den.

    1. Jeg ved desværre ikke, hvilken sort det er. Min svigermor kom med den for rigtig mange år siden. Det kan du læse om her:

      http://www.karnamaj.dk/kom-nu-foraar-og-nye-rabarber/

      Jeg har prøvet at høste frø af mine rabarber, men de må have krydset. Jeg har også en gammel sen sort. Planterne står stadig i min have, og de er ret tidlige, men med længere skafter og knap så røde. Jeg driver dem med års mellemrum. Måske skal jeg prøve at tage frø af min tidlige sort og sørge for at det kun er den, der blomstrer.

      1. > Det var da en god idé, det med at tage frø af rabarber. Vi er jo frøsamlere!
        Jeg kunne også prøve at tage frø af min gamle sort. Den er forholdsvis tidlig, men den står også på en sydskrænt. Jeg kan faktisk ikke huske om den plejer at gå i frø. Den sygner nemlig hen efter første høst. Et eller andet rabarberrust eller noget.

          1. Du har ret – jeg skriver jo også ovenfor, at mine frøformerede planter ikke ligner den rabarbersort, jeg har taget planter fra, men dog næsten lige så tidlig.
            Jeg har lige brugt en times tid på at finde noget mere om emnet på nettet og i bøger. Alle steder står der, at de frøformerede planter ikke får plantens karakteristika, men at stænglerne kan være grønne, lyserøde eller endda røde. Et enkelt sted står at plantens smag bevares. Rabarberplanten er jo en klon, så sorten er jo nok en udvalgt frøplante i sin tid, og derfor bliver afkommet ikke stabil. Hvis der oven i kommer krydsbestøvning med andre sorter, bliver afkommet i hvert fald variabel.
            Til gengæld kan jeg se, at frøfirmaer tilbyder frø af forskellige rabarbersorter, og det anbefales flere steder at købe frø, hvis man vil frøformere. Der er måske sorter, som er mere stabile fra frø? Eller har de bare styr på at der ikke sker krydsbestøvning.
            Jeg prøver at skrive til Lila Towle, Frøsamlerne, og spørge om vi i Frøsamlerne her en, der ved mere.

Skriv et svar til Ina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere