Den 1. december overtog vi nabogrunden på 3800 m2. Så nu har vi lidt over en halv hektar jord at boltre os på, men det er lidt overvældende at stå med så meget jord og så mange muligheder.

Hvad vi skal bruge den store grund til, har vi slet ikke en plan for endnu, men det skal være en praktisk dyrket grund, og kan vi ikke overkomme det hele, må det bliver naturgrund. Men vi vil gerne have plads til plante en hel del nye frugttræer, jeg skal have nogle lange efffektive grønsagsbede, og vi vil gerne have et lille hønsehold.

Vi har købt os råderum, fred og ro, læ mod vest, og vi undgår, at grunden ender som konventionel landbrug helt op til hækkene på de to sider af vores hidtidige ret lille grund.

Vi undgår dog ikke at få et skel op til en konventionel mark, hvor der sprøjtes. Men på vores nye grund er der plads til at plante et bredt bælte med træer og buske, som kan opfange det meste af sprøjtemidlerne derfra.

Jeg er ved at lukke huller i læhegnet mod marken ved at plante syren m.m. ind.

Her og nu er skal vi have styr på grundens yderkanter. Jeg skal have plantet nye planter ind i en lang ligusterhæk ind mod naboen. Hækken er på grund af en vild vækst af arkitektens trøst blevet kvalt, så de planter er jeg i gang med at grave op med rod.

Der skal nogle steder sættes hegn op, så vi kan holde rådyrene ude. Der skal plantes hæk langs vejen. Jeg har heldigvis store buksbomplanter, som jeg kan plante der.

Det store gamle poppeltræ skal skæres helt ned til stammen, så valnøddetræet bagved kan få lys. En stor del af de gamle frugttræer skal fældes og fjernes. De er gamle, nogle delvis gået ud, og andre er smagsmæssigt helt uinteressante.

Vi skal have fjernet et meget tykt lag græs, som ikke er blevet slået siden sidste efterår.

Inden det bliver efterår og plantetid, skal vi have pløjet og klargjort jord til at plante nye frugttræer i. Vi skal have pløjet jord op i den gamle frugthave til 25 m lange grønsagsbede, som gerne skal være klar til april/maj. Jorden skal fremadrettet klargøres i foråret med traktor og med faste kørespor og 1 m brede bede.

Min mand skal bygge et lille flytbart hønsehus og hønsegård, så de kan flyttes til nyt græs med mellemrum. Vi vil gerne undgå en mudret hønsegård. Plads er der nok af.

Jeg nyder , at der er maser af plads at gøre godt med. Jeg har allerede anlagt en ny kompostbunke, og vi skal ikke længere køre grenaffald på genbrugspladsen – det kan lægges mellem træerne mod nord og falde sammen til glæde for kryb, kravl og fugle. Og så giver det masser af bundlæ for nordenvinden.

Det vigtigste er, at vi får styr på det meste af grunden og får slået den nogle gange i løbet af sommeren, så den ikke vokser til i ukrudt. Så må vi se, hvordan det hele udvikler sig – ideer har vi masser af. Tiden er den begrænsende faktor.

Vi håber på en mild vinter, hvor vi kan få lavet en masse på den nye grund. Som jo ikke er så ny for os endda – vi har jo boet nabo til den siden sommeren 1978, så vi kender den og dens histore. For nylig mødte vi en dame, som i 1950’erne havde været ung pige i huset i det bageri og konditori, som det store hus var dengang. De gamle bygninger, som står tilbage har været hønsehus og stald for hestene, som blev brugt til brødvognene, der kørte rundt og solgte brød. Hun kunne også huske frugtplantagen.

Det fortæller lidt om udviklingen – eller det nogle kalder afvikling – af vores lille landsby, som dengang var en driftig landsby med masser af små håndværk, købmand, skole osv. Tilbage har vi stadig et mekanikerværksted med en del ansatte og en gård med en gårdbutik (min nabolandmand). Heldigvis er der et godt sammenhold, og vi indretter os efter forholdene. I løbet af de sidste par år er der fjernet tre huse. De to grunde har naboer købt, den tredje køber landmanden nok, da den ligger helt for sig selv i et hjørne af hans mark.