Jeg dyrker en hel del asiatiske bladgrønsager i min drivtunnel. De forkultiveres og plantes ud, når sommerafgrøderne er slut i oktober. Det er i år forskellige sorter af sareptasennep og mizuna samt namenia.  Sidste år havde jeg også tatsoi og pak choi. De gik ret hurtigt i blomst – sidste år allerede sidst i februar. Derfor har jeg dem i år kun på friland. Lige nu er resten af mine pak choi stadig begravet under sne – måske er de gået til.

I år har jeg for første gang dyrket mizuna af sorten ‘Red Knight’. Det har været en god oplevelse, da den har store rødlige blade, så dels fylder den i salatskålen, dels giver den farve til vores vintersalater. Den smager som den almindelig grønne mizuna ikke af så meget, men så er det godt at have sareptasennep til at give smag. Sidste år havde jeg også en rød komatsuna, men den spirede meget dårligt i år.

‘Red Knight’ er vokset en del gennem vinteren, selvom der ikke har været ret meget lys, og planter derfor ikke vokser ret meget.

Jeg kan se blomsterstænglerne begynde at vokse op – de skal selvfølgelig nydes, når de bliver lidt mere udviklede. I dag har jeg plukket en masse store blade af planterne. De er lige store nok til at snitte i salat, så derfor besluttede jeg at prøve at komme dem i en karrygryde med kylling, hvor jeg normalt tilsætter savoykål sammen med æbler og kikærter eller ærter.

Det blev udmærket – savoykål er dog bedre, der er mere bid i. Men det smagte godt sammen med tørrede ærter og æbler af egen avl. Ærterne var udblødt i et døgn og kogt i 1 time.