Køkkenhaven er sået til igen

Køkkenhaven er sået til igen

Her i eftemiddags begyndte det igen at regne massivt. Heldigvis kunne jeg med god samvittighed, for jeg havde næsten nået det, som jeg havde planlagt skulle laves i den sidste uges tid.

De sidste kartofler er blevet taget op. De er tørrede og kommer i kasser og sættes mørk og mest muligt køligt på cementgulvet i udhuset. Udbyttet har ikke været så stort, som jeg havde forventet. Her på Vestlolland havde vi en tør periode i forsommeren, og det var måske på det mest kritiske tidspunkt for kartoflernes vækst. Derefter har vi haft det meget vådt, og min lerjord var meget våd og tung efter den megen regn. Men jeg fik da gravet dem op og tørret. Jeg har nu omkring 60 kg til det næste halve år plus en sent sat række, som jeg graver op af. De kan endnu skrabes uden problemer.

De sidste kartofler er gravet op, og de står til tørre.
De sidste kartofler er gravet op, og de står til tørre.

De såede løg var endelig afmodnede  og taget op. De hænger nu til tørre under tagudhænget. Forhåbentlig får vi nogle uger med masser af sol og tørre dage, så de kan nå at tørre godt. Løgene fra stikløg er helt tørre nu og kan snart lægges i kasser.

De såede løg hænger nu til tørring.
De såede løg hænger nu til tørring.

Jeg har på et tidligere kartoffelbed plantet et nye jordbærbed til med nye jordbærplanter. De er hentet i dette års 1. års jordbærbed. Jeg har derefter fjernet alle udløberne og klippet de ældste og ikke så pæne blade af både i det bed, som bliver 2.års  næste og år, og det, der bliver 3. års. I 3. ård bedet har jeg fjernet nogle af planterne, så der bliver mere luft mellem planterne. I år var der for lidt luftcirkulation i 3. års bedet, og det resulterede i en del bær med gråskimmel. De to bede er blevet gødsket med tørret kyllingegødning.

Det nye jordbærbed.
Det nye jordbærbed – den våde sommer har giver småplanter med et godt rodsystem..

I dag har jeg eftergødsket knoldselleri og en del bladselleri med tørret kyllingegødning. Den megen regn har muligvis udvasket nogle af næringsstofferne, og de er helt nødvendige for at få store selleri.

Jeg såede knoldfennikel direkte på et par bede i juli. Jeg såede dels Di Firenze og dels Zefa Fino. Det er kun Di Firenze, som er spiret. Jeg havdet sået 3 frø hvert sted, så i dag kunne jeg flytte småplanter til de steder, hvor Zefa Fino ikke var spiret. Kommer alle, så bliver der 15 stk sidst på efteråret. Samtidig med udplantningen gav jeg jorden noget gødning.

I går såede jeg efterafgrøde på tre tidligere kartoffelbede. De to med stauderug og vintervikke, som vil overvintre grønne, og suppleret med honningurt, boghvede og gul lupin. Jeg er usikker på, om frøeene af gul lupin vil spire, da de er nogle år gamle.

Det tredje bed skal der sættes hvidløg i omkring 1. november, så her kan der godt nå at vokse en gang efterafgrøde op. Her har jeg valgt kun at så hurtigudviklende grøngødningsplanter og igen honningurt og vintervikke. Det skal hakkes om, inden hvidløgene skal i jorden.

Bar jord er der normalt ikke i min have ret lang tid ad gangen, så idag var det planen på det bed, hvor der havde været såede løg, at så 3 rækker spinat og 2 mellemrækker med dild. Jeg har sået 3 sorter af spinat: Banjo F1, Wienterriesen og Butterflay. Dildfrøene var egne høstet i 2016. Jeg gentog modellen med såriller med kompost i, som gav god fremspiring med de asiatiske bladgrønsager. Måske det kan få spinatfrøene til at spire tilfredsstillende – det synes jeg, at jeg tit har problemer med.

Inden regnen kom, nåede jeg også at få plantet nogle forkultiverede salat- og endivieplanter ud. Så lige nu har jeg kun ca. 1 kvadratmeter ledig jord i køkkenhaven. Der bliver dog snart lidt plads efter ærter, men her skal der plantes kepaløg ud til overvintring.

Og netop i dag var der sådag for kepaløg til overvintring – Peter Norris har mange års erfaring med at så på det her tidspunkt. Det forsøgte jeg sidste år, men frøene, jeg fik fat på i august, spirede stort set ikke. I år har jeg spiredygtige frø – afprøvede dem for en måned siden, for at være sikker. Det er sorten Senshyu Yellow, som anbefales til overvintring. Jeg såede også sået lidt af sorten Rijnsburger og forårsløg af de to sorter Ramrod og White Lisbon – bare for at se, hvordan de arter sig til overvintring.

Jeg har sået et hold i min pluggbox, som Peter Norris anbefaler. Men jeg har et anstrengt forhold til at så og passe planter i så lidt jord, så jeg såede også i et par rootrainere. Så må det vise sig, hvad der fungerer bedst for mig. Jeg håber, at det lykkes, for det er ulige meget billigere end at købe sætteløg. Hvis man hellere vil bruge sætteløg, så husk at de skal bestilles senest 15. september, hvis man vil være sikker på at kunne få dem hos Solsikken.

Forårsløg og kepaløg sået for en måned siden i rootrainer. De står til afhærdning lige nu.
Forårsløg og lidt kepaløg sået for en måned siden i rootrainer. De står til afhærdning lige nu. Jeg har ikke prøvet at så på det tidspunkt før.

I går høstede jeg en enom stor kålplante – har ikke styr på hvilken sort. Det ville ellers have været godt at vide, for jeg synes at nogle af min sommerkål er alt for omfangsrige. Jeg tror at næste år skal jeg forsøge at finde nogle slankere modeller.

Kæmpekål - i hvert fald bladmæssigt, men også et pænt hovede.
Kæmpekål – i hvert fald bladmæssigt, men også et pænt hovede.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere