Når jeg går en hel dag og arbejder i haven, får jeg mange tossede ideer og indfald.

Da jeg skulle så persillerødder i et bed, som jeg lige havde løsnet og gjort klar, kom jeg i tanke om, at jeg skulle huske at trykke bunden af rillen lidt fast, så hovedparten af de små frø ikke forsvandt ned mellem jordknoldene. De kommer let alt for dybt ned til at spire. Jeg ville gøre, ligesom når man sår i potter, man trykker lige jorden let sammen. Jeg har engang i fjernsynet set en gammel gartner køre med sit jernhjul på trillebøren i sårillen. Men jeg har bredt gummihjul på min.

Så derfor tog jeg cyklen – og cyklede en tur i sårillen. Ok, jeg nøjedes med at låne et af de mange cykelhjul, som min mand har stående og kørte det hen i gennem sårillerne.

Egentlig skulle jeg videre til at gøre et bed klar til at plante forkultiverede løg ud i, når nattefrosten er ovre. Men så fik jeg øje på bedet med salat – der var ikke langt fra bedet og til en ret frodig grøn vegetation med skvalderkål. Det ville ikke vare længe, inden den havde sendt udløber ind i bedet. Måske skulle jeg lige fjerne et bælte på en meters penge og så sætte de sidste læggekartofler der. Det gjorde jeg  – helt uden for planlægningen. Det tog en time og gav halvanden trillebørfuld skvalderkålsrødder til kompost.

Fiberdugen havde jeg taget af bedet med salatplanter, så de kunne blive vandet. Det havde ikke regnet, siden de blev plantet ud. Men de havde  det fint og fik hver en god sjat vand, inden fiberdugen kom over igen. Den må nok blive over, til nattefrosten er slut, og vi får stille og lunt vejr.

Det er dejligt, at det igen er muligt at tørre tøj ude i blæsten – og den er der rigeligt af.