Sommer med jordbær og et stort blomkål

Lige nu handler næsten alt i haven om, at planterne skal have vand. Især jordbærrene, hvor bærrene skal vokse. Og der er mange bær ansat. I dag kunne jeg høste de første på friland, og det var endda på vores nye grund, at de først blev modne. Det var et ret tilgroet bed, at jeg overtog, og jeg har brugt timer på at fjerne brombær, brændenælder og bynke fra bedet. I dag fik jeg så belønningen.

Lige til dagens dessert. Jeg kunne plukke lidt flere i drivtunnelen-

Lige til dagens dessert. Jeg kunne plukke lidt flere i drivtunnelen, men her er det næsten slut nu.

En anden afgrøde, som også bliver passet nogenlunde med vand er blomkål. Indtil i går var jeg noget utilfreds med størrelsen på mine blomkål. Men endelig kunne jeg høste et stort flot blomkål. Det er sorten Nuage, og det har været længe undervejs. Det blev sået 12. juli og skulle have givet blomkål sent efterår. Det har stået vinteren over i drivhuset, hvor jeg plantede det ud sidste sommer. Den sidste måned har planten nærmest eksploderet i vækst. Og så viste det sig endda, at der i to bladhjørner også var et par miniblomkål.

Kæmpe plante med et stort og et lille blomkål

Kæmpe plante med et stort og et lille blomkål. Det andet lille blomkål er gemt under bladene.

Et stort flot blomkål på 600 g - og det smagte fantastisk.

Et stort flot blomkål på 600 g – og det smagte fantastisk. Der er en anelse mosset overflade, men det betyder ikke noget.

I dag var vi så tilbage med et par små blomkål. Varmen får dem til at udvikles så hurtigt, at der er blomkål på menuen hver dag lige nu. Men nu er der kun 3 stk tilbage. Vi skal have flere næste forår.

Jeg er i gang med at komme jorddække på bedene i køkkenhaven – det er vist bedste løsning med den vejrudsigt, der er med tørke. Jeg grundvander bedene først og jorddækker derefter, og så håber jeg det rækker et stykke tid.

Der er kommet jorddække under knoldfennikel og vinterkålene.

Der er kommet jorddække under knoldfennikel og vinterkålene.

Der er mange små og gode overraskelser på vores nye jord. En af dem er et stykke græs med pomeranshøgeurt. Så her er leslåning indstillet, og den skal kaste frø, så der kan komme flere.

Pomeranshøgeurt er utrolig smuk i græs.

Pomeranshøgeurt er utrolig smuk i græs.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *