Øko gødning til køkkenhaven

Når jeg vil være selvforsynende med alt fra haven, så frafører jeg haven store mængder af afgrøder og dermed plantemateriale, som ikke kommer tilbage til haven. Og det er meget mere, end jeg kan erstatte med det grønne affald, som kommer tilbage til komposten.

Jeg forsøger at dyrke grøngødning som undersåning og efterafgrøde, men slet ikke nok til at erstatte tabet. Jeg har brug for at dyrke grønsager i hele køkkenhaven. Var haven større kunne jeg lægge en del af jorden ud med grøngødning hvert år, og på den måde blive mere selvforsynende med kvælstof.

Derfor er jeg nødt til at importere gødning til haven. Planter kan ikke vokse, hvis ikke de får de nødvendige plantenæringsstoffer. De sidste knap 10 år har jeg købt mig til gødningen i poser, da det let tilgængelige hestemøg forsvandt med hestene på den anden side af hækken.

I dag kom så det bestilte gødning – heldigvis, for jeg er ved at være i bund med det, jeg bestilte for to år siden, og der skal bruges meget den næste måneds tid. Gødningen køber jeg direkte hos Farmergødning, og fragtmanden koster 250 kr, så her sparer jeg ved at købe for to år ad gangen.

Gødning leveret til fortovskant.

Heldigvis holdt regnen op, så gødningen kunne trilles ind på plads.

Men nu har jeg nok et problem, for det var godt nok de samme poser med kyllingegødning – udenpå, men nu er det ikke tørt, men mere fugtigt og kompostagtigt. Og så ved jeg ikke, om det kan gemmes til næste forår. Jeg tror også det bliver sværere at fordele det jævnt og blande det i pottejord. Så nu er jeg lidt – om ikke på Herrens mark, så i hvert fald på en ny mark, hvor jeg skal gøre nye erfaringer.

Øko kylligegødning

Den leverede kyllingegødning. Den er sikkert fin at bruge, men nok sværere at fordele.

kyllingegødning_økologisk_tør_1083

Resten af den tørre kyllingegødning, som jeg købte for to år siden i en af de store hvide plastbøtter med tætsluttende låg.

Som om det ikke var nok, så var lupingødningen (Økogødning) også mere pulveriseret og en anden farve. Måske med større andel hestebønner? Der kunne også være 4 x 10 kg i de store plastbøtter, som jeg opbevarer det i mod normalt kun 3 x 10 kg. Så også her skal jeg til at veje af hver gang. Ellers havde jeg lidt på fornemmelsen, hvor meget der skulle drysses ud på jorden.

Økologisk lupingødning

Den leverede Økogødning har en finere struktur.

Nå, det finder jeg nok ud af. Det vigtigste er, at jeg ved, at det virker, når jeg beregner forbruget ud fra gødningsnormen for grønsagerne. Jeg regner mig frem til, hvor meget kvælstof, der er i en dl, og så måler jeg det op i en stor gennemsigtig kande, hvor jeg laver en skala og skriver antal gram kvælstof for hver gødningstype op ad kanden. Nu er det så uheldigt/heldigt at den gamle kande gik itu sidste efterår. Så nu skal jeg lige finde en ny – lige?

I dag har jeg for første gang i år høstet kålskud. Kålskud er de blomsterskud, som de overvintrede kål danner for at sætte frø i deres andet og sidste leveår. Ligesom broccoli laver i deres første sommer. Kålskuddene blev dels høstet på grønkålen, dels på mine overvintrende spidskål, som gerne skal give spidskål først i maj.

En af de overvintrede spidskål, som er løbet i stok.

En af de overvintrede spidskål, som er løbet i stok.

Spidskålsplanterne har alle overlevet vinteren rigtig fint. Men som sidste år har nogle af dem valgt at gå i stok, mens andre danner kålhovede. Heldigvis har jeg ikke tyndet dem ret meget i efteråret, så der bliver forhåbentlig en del kålhoveder. Nu er jeg i hvert fald begyndt at høste topskuddene til at spise. Så må jeg se, hvor hurtigt de sætte sideskud, eller om planterne bare skal på komposten. Måske de nye blade kan spises inden?

Spidskål ved at danne hoved i april.

Disse to overvintrende spidskål er ved at danne hoveder.

Selvforsyning i dag: En stor selleri fra kulen, kålskud, purløg, zittauerløg, hvidløg, citrontimian, karse og syrlige vinteræbler. Vi er begyndt at spise de syrlige vinteræbler på yoghurt om morgenen – de er dejligt sprøde og fine på yoghurt, men ikke som spiseæbler. Et tip: selleri kan også bruges til at rive i kødfars i ret stor mængde – det giver en god konsistens uden at smage af selleri.

Dagens høst med selleri, kålskud og et bundt purløg

Dagens høst med selleri, kålskud og et bundt purløg

Når jeg ser på den store selleri og sammenligner den med de små spinkle småplanter, der står inde i vindueskarmen, så forstår jeg godt, hvorfor jeg skal bruges så mange poser gødning ude i haven. Det er da en imponerende tilvækst.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

7 kommentarer

  • SVAR

    Jeg høstede i lang tid skud på russisk rød grønkål. De var helt vilde. Da jeg ikke gad mere klippede jeg dem ned —- og sørme om ikke de skød fra grunden og gave blade endnu en sæson.

    Så hvis hoved kål ligner vil du få en masse dejlige skud.

  • SVAR

    Et år kørte vi til København og købte kogødning hos Farmergødning. Det varede godt nok længe før bilen lugtede normalt igen. Men egentlig synes jeg ikke at vi kunne se forskel på hvilke bede der havde fået og hvilke der ikke havde. Jeg går slet ikke så systematisk til værks som du. Jeg henter hestegødning hos genboen og lægger det hvor der nu er plads, især om efteråret. Men kun halvdelen af haven kan få. Ærte/bønne-skiftet behøver ikke og salat/løg-skiftet kan ikke tåle frisk gødning. Men faktisk synes jeg at nogle af salat/løg-skifterne trænger og gødningen kommer ikke direkte fra stalden men har ligget ude. Hvor længe ved jeg ikke, det er for det meste temmelig porøst og omsat og uden halm. Har du nogen kommentarer til det?
    Jeg kommer lige i tanker om at vi også købte et lille brev “hokus-pokus” med urtestarter til komposten. Det kunne jeg godt tænke mig igen.

    • SVAR

      Jeg har et princip om ikke at bruge dyregødning i mine bede med salat m.m., som skal spises rå. Her bruger jeg kompost eller lidt lupingødning.
      I øvrigt så er kyllingegødningen lettere at fordele i praksis, end jeg troede, så i dag er kartoffelbedene blevet gødet med det.

      • SVAR

        Det giver selvfølgelig god mening ikke at bruge dyregødning i salatbede hvor de sarte blade måske kommer i berøring med jorden. Men ellers kan jeg kun komme i tanker om aubergine som ikke kan (og bliver) spist rå, i hvert fald en gang imellem.

        • SVAR

          Du har ret. Der er selvfølgelig mange grønsager, vi spiser rå, som jeg også gøder med husdyrgødning. Men jeg bruger det ikke til salat, dild, persille, måske flere krydderurter, da de er tæt på jorden og svære at skylle effektivt. Gulerødder og radiser gøder jeg f.eks.uden betænkeligheder med dyregødning.

  • SVAR

    Ihh en spændende blog du skriver. Jeg drømmer selv om at blive (næsten) selvforsynende med grøntsager og frugt, men kommer fra en familie som ikke rigtig har tradition for at dyrke haven, så jeg har meget at lære og glæder mig til at følge med her.

    • SVAR

      Du skal bare gå i gang, men det kan være en god ide at starte med en ikke alt for stor køkkenhave som start. Min første køkkenhave var meget mindre de første to år. I starten har man nemlig brug for at læse en hel del om at dyrke de enkelte grønsager, inden man går i gang. Du kan finde mange gode vejledninger på Havenyt.dk, hvor jeg har været redaktør og har skrevet mange artikler. Allerede året efter har du en hel masse erfaringer.