Nye kartofler, dild og salat til pinse

Det blev ikke pinsefrokost i haven eller skoven i år – dertil var regnbygerne for hyppige. Til gengæld var det en fornøjelse i solskin mellem byger med regn og hagl at kunne gå ned i haven og høste nye kartofler, salat og dild. Der blev også hentet purløg og radiser, og allerede i går aftes høstede jeg et hold asparges til i dag.

Nye grønsager fra haven til pinsefrokosten

Nye grønsager fra haven til pinsefrokosten

De ny kartofler er dyrket i kartoffelpotter og sat midt i marts inde og flyttet i drivhuse, da de lige var kommet op, I den kolde april stod de i drivhuset. Det sidste stykke tid har de stået i læ på vestgavlen af drivhuset. Det var ikke så mange, som jeg havde håbet, men det var også sorten Anna Belle, som ikke er helt tidlig, men efter min mening den allerbedste sommerkartoffel. Jeg pillede kun de kartofler i de fem potter, som jeg kunne se, så rødderne ikke blev beskadiget. Resten kan nu vokse en uges tid, inden jeg høster igen. Læggekartoflerne var af egen avl, så helt gratis kartofler.

Kun de synlige kartofler blev høstet i potterne.

Kun de synlige kartofler blev høstet i potterne.

Det er let lige at pille kartoflen ud.

Det er let lige at pille kartoflen ud.

Dild til pinse har været et mål for mig, da jeg elsker rejer og laks med frisk dild, og den er også fin til nye små kartofler. Og jeg blev ikke skuffet. Stor flot dild – og så duften, da jeg plukke et lille bundt.

Dilden er forkultiveret, sået omkring 1. marts, og den har stået og vokset meget langsomt, men da varmen kom sidst i april gik det stærkt. Den er efter udplantningen også blevet passet godt med vand. Det direkte såede dild er først så stort om en halv snes dage. Jeg vil helt sikkert forkultivere dild igen til næste år. Dilden er avlet på egne frø.

dilden er blevet forkultiveret.

Det kan betale sig at forkultivere dild.

Jeg har et helt bed med store salatplanter, men først i dag har jeg høstet et hovede. Det lyder sikkert skørt, men jeg har nydt at se på bedet, og i det øjeblik, jeg skærer et hovede, så mister bedet lidt sin uskyld.

Sorten er Little Gem, og den er sået 28. feberuar i rootrainer inde i et køligt rum, og ret hurtigt flyttet i drivhuset. Hovederne er ved at blive dannet, og de små inderste blade var knasende sprøde og en stor delikatesse. I bedet står også  rød egebladet salat, som er forkultiveret på samme måde, men sået 14 dage senere. Her høstede jeg også nogle blade, og de så smukke ud under laks pyntet med asparges og dild. Begge salatsorter er sået af egne frø, så igen gratis.

Salat Little Gem

Mange flotte salathoveder på vej.

Årets første salathovede.

Jeg har høstet årets første salathovede.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 kommentarer

  • SVAR

    Hei
    Det er ikke noe som kan måle seg med de aller førte tidligpotetene. Jeg har ikke høstet ennå, mine er satt ute på friland. Jeg elsker også dill og den har jeg forkultivert og høstet en stund allerede. Nydelig.
    Asparges er også en favoritt, men mine er nå bare 3 år og jeg har ikke høstet ennå,
    men kanskje til neste år så kan jeg smake litt.
    Fortsatt god pinse og lykke til med dyrkningen. Det ser ut som det går riktig godt med dine grønsaker.

  • SVAR

    Smukt. Hvor tæt sætter du salatplanterne i bedet? Og hvor store skal de være i roottraineren, før du planter dem ud?

    • SVAR

      Først størrelsen – bedst med 3-4 rigtige blade, og så skal rødderne være så udviklede, at de holder rodklumpen, når den tages ud af rootraineren.

      Der er ret stor afstand i salatbedet på nogle af mine billeder, faktisk 30-35 cm i rækkerne. Det er fordi der skal plantes majs ud, og måske er planterne ikke spist endnu på det tidspunkt. I et salatbed vil jeg plante ud med 20-30 cm afstand – det afhænger af, hvor store salatplanterne bliver. Der er stor forskel på en Tom Thumb salatplante og en stor kraftig iceberg.