Frost og salat i drivtunnel

Frost og salat i drivtunnel

Det ser ud til, at salaten i drivtunnelen klarer selv mange frostnætter. Der har været flere nætter med 5° frost inde i drivtunnelen, men under vinterfiberdugen har der næsten ikke været frost. En enkelt morgen har planterne været lige ved at begynde at fryse. Jeg kunne se enkelte stive blade ude i kanten. Men jorden var ikke frosset. Og en time senere, var der plusgrader derinde.

Salaten står stadig helt upåvirket af kulden udenfor. Jorden er lun efter dagens solskin og varmer op om natten.
Salaten står stadig helt upåvirket af kulden udenfor. Jorden er lun efter dagens solskin og varmer op om natten.

Det betyder meget, at solen skinner i de her dage, så drivtunnelen og især jorden kan nå at blive varmet op i løbet af dagen. Jeg har endda en times udluftning midt på dagen for at holde både luftfugtigheden og temperaturen lidt i nede.

Fiberdugen får lov til at være over om dagen også. Her udluftning midt på dagen.
Fiberdugen får lov til at være over om dagen også. Her udluftning midt på dagen.

Det er heldigt, at den her frostperiode først kommer nu, hvor dagene er blevet længere, og solen er ved at få magt. Nu glæder jeg mig til tøvejret kommer i weekenden, så fiberdugen kan komme af igen. Salatplanterne er begyndt at vokse nu – foråret er på vej.

Vintersalaten Valdor står rigtig fin og selv knoldfennikel ser ok ud.
Vintersalaten Valdor står rigtig fin og selv knoldfennikel ser ok ud, men vokser ikke.

Ude i haven er jorden frossen, men der hvor solen skinner er sneen nu smeltet, mens den andre steder ligger som et beskyttende hvidt lag.

Vintergækkerne står i solen, som har smeltet sneen. Der er stadig enkelte rådne æbler til fuglene.
Vintergækkerne står i solen, som har smeltet sneen. Der er stadig enkelte rådne æbler til fuglene.
Hvidløgene står et sted, hvor solen har mindre magt, så de har snedække.
Hvidløgene står et sted, hvor solen har mindre magt, så de har snedække. Det ser koldt ud, men de klarer det.

 

4 thoughts on “Frost og salat i drivtunnel

  1. Tak for inspiration !
    Hvor køber du frø af salaten VALDOR ?
    De bedste hilsner
    Bøger

    1. Jeg fik frøene sammen med mit engelske køkkenhaveblad Kitchengarden. De var fra Mr. Fothergill. Jeg kan se, at de her også har en interssant pakke med flere slags vintersalater med både Valdor og Little Gem Winter. Den sidste ved jeg bruges med succes til overvintring i drivhus i DK, men jeg har ikke prøvet den – endnu. Så vidt jeg kan søge mig til, er der ikke nogle danske firmaer, der har Valdor, selv om de sælger Mr. Fothergills frø. Der er en række sorter, som kan bruges til vinterdyrkning, men der er ikke et stort marked for de frø i DK.
      http://www.mr-fothergills.co.uk/s.nl?search=valdor

  2. Det var da imponerende, så flot din salat står. Jeg vil prøve at så salat til vinteren næste år. Jeg har aldrig dyrket noget om vinteren – og jeg kom for sent i gang med mit rucola-forsøg i år. De kom ikke nok igang før temperaturen blev for lav. Jeg må være lidt skarpere næste år. Jeg overvejer at lave et højbed med isolering og varmekabler i mit drivhus. Tænker, at jeg så kan få tomaterne hurtigere ud i drivhuset (isoleret med plast og tilskudsvarme til 5-7 grader) – og få salat til vinteren.

    1. Ja, prøv at så sallat, det kan fint lykkes uden varme, hvis man dækker med vinterfleece (30g) – i hvert fald de seneste to vintre. Jeg forkultiverer i september og planter ud i oktober, så planterne når en vis størrelse inden væksten standser midt i november.

      Jeg har ikke eksperimenteret med varmekabler. Jeg sår ikke tomater førend først i marts, og så går det uden.

      Jeg har plantet nogle små selvspirede rucola planter ind i drivhuset. De er ikke begyndt at vokse endnu. Der er mere vækst i de asiatiske bladgrønsager. Men glæder mig til rucola.

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere