Overvintret salat kontra nysået salat

Jeg tror aldrig, at jeg har haft så frodig salatvækst som lige nu i drivtunnelen. Fra april af, vil vi igen være selvforsynende med salat. Vi spiser allerede nu salatblade, som plukkes af de enkelte planter. Ikke mindst grøn egebladet salat har været en god sort til det. Det var meget små planter, jeg fandt ude i haven og plantede ind i november.

Det samme gjorde jeg med nogle små salatplanter af May King. De ser nu sådan her ud. Enkelte blade er på størrelse med en underkop. De overvintrede ude i haven uden dække er knapt begyndt at vokse.

Planterne står ret tæt, så jeg skal til at høste de største blade eller hele planter. Der er ikke dannet hoveder endnu.

Planterne står ret tæt, så jeg skal til at høste de største blade eller hele planter. Der er ikke dannet hoveder endnu.

Men der er et par salathoveder på vej. Jeg plantede i november to lidt større Little Gem planter ind, og de danner hoveder nu.

Et salathovede er på vej.

Et salathovede er på vej.

Desværre er er noget, der angriber mine Little Gem salatplanter. De nederste blade bliver delvis gule. Jeg har plukket flere blade af, men ny blade kommer til at se ligesådan ud. Der er ingen af de andre salatsorter, der får tilsvarende angreb. Jeg tror det er salatskimmel, men er ikke helt sikker. Jeg fjerner løbende bladene.

Er det angreb af salatskimmel?

Er det angreb af salatskimmel?

I vinter havde jeg en rootrainer stående fyldt med en masse små salatplanter. De overlevede fint vinteren, voksede lidt og blev plantet ud i februar. Nu vokser de virkelig meget, og det er helt tydeligt, hvor meget det betyder at have overvintrende salat i forhold til salat sået i februar.

Til venstr salat sået i februar, til højre radiser sået i februar. I midten overvintrede salatplanter udplantet samtidig med at jeg såede.

Til venstre salat sået i februar, til højre radiser sået i februar. I midten overvintrede salatplanter udplantet samtidig med at jeg såede.

Little Gem salatplanter, som er overvintrede og udplantet i februar.

Little Gem salatplanter, som er overvintrede og udplantet i februar. Også her er der gule pletter på de allernederste blade.

Ude i haven er der stadig mange afgrøder at hente af. I dag har vi spist ostegratinerede blomsterkål og bagte gulerødder med bl.a. de her gule gulerødder af sorten Yellowstone. De giver et godt udbytte på min lerjord, og så er de mindre søde, hvilket er en fordel til bagte rodfrugter.

Dækket med ålegræs har beskyttet rækkerne med vintergulerødder. Her der sorten Yellowstone.

Dækket med ålegræs har beskyttet rækkerne med vintergulerødder. Her sorten Yellowstone.

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Vi har været selvforsynende med salat i et par uger nu, men også kun fordi jeg har overvintret i det ikke så tætte drivhus, og så gør det nok også en forskel, at jeg bor ca. 1200 km længere sydpå, end du gør.

    • SVAR

      Uanset hvor man bor, så er det vigtigt at overvintre salatplanter, hvis man vil have tidlig salat. 1200 km – hvor er det?