Timian og basilikum ude i haven

Timian har altid været et problembarn i min have med lerjord. De går ud sidst på vinteren, eller rettere når forårssolen får magt. Og det er dyrt at købe flere potter citrontimian hvert år. Men i år har de alle overlevet – de to var dog lidt tynde i toppen, men de er kommet godt nu.

Jeg har simpelthen fundet det rigtige sted til dem i et forhøjet bed ude på en kant med store sten. Her er der ingen stående væde, og måske endnu vigtigere, så når solen slet ikke ned her før midt på foråret, vores hus skygger effektivt for bedet.

I april klippede jeg dem noget tilbage, da de have bare stængler, men grønne blade længere ude. Jeg lod dog lidt blive og så gravede jeg stænglerne ned i jorden, så kun toppen med de friske blade stak op. Jeg lagde en sten ovenpå stænglerne. De har nu slået rødder, ser det ud til, men jeg venter lige lidt med at kappe forbindelsen mellem moderplanten og de små nye.

Sidst i marts såede jeg almindelig timian i en kasse i drivhuset, og de er siden bleve priklet i hver sin potte.

Timianplanter sået sidst i marts

Timianplanter sået sidst i marts – de er da blevet pænt store.

Jeg har i dag plantet dem ud i bedet bag ved mine citrontimian. Spændende, hvor mange af dem, der vil trives, da det er delvis inde under kronen af et lille træ. Jeg kunne godt bruge et helt bed med timian, da det er en krydderurt, som jeg bruger tit.

Timianbed med citrontimian forrest og de nyplantede timian bagerst.

Timianbed med citrontimian forrest og bagved skal de almindelige timian plantes ud.

Mens timian normalt er en flerårig plante i haven, så er basilikum en sommerfornøjelse – men hvad er en sommer uden basilkum? Vi fik den første friske timian for et par dage fra drivhuset, hvor jeg har tre potter basilikum stående. Og de vokser bedst i drivhuset, det er der ingen tvivl om. Men i mit lille drivhus er der ikke lys nok til basilikum, når tomater og agurker er vokset til.

Derfor har jeg mange basilikum på friland. Det bedste resultat får jeg ved at dyrke dem i potter i min gård, hvor der er læ fra alle sider.Men jeg har også held med at dyrke dem i et krydderurtebed i min lukkede gård. Sidste år fik jeg forærende to pallerammer, som jeg satte oven på jorden og plantede basilikumplanter ud i dem. Det gav de små planter god bundlæ, og det er vigtigt. Det blev til nogle store og fine basilikumplanter, som jeg høstede af hele sommeren. Nu prøver jeg igen i år, og i dag blev de plantet ud.

Citronbasilikum og rød basilikum

Citronbasilikum og rød basilikum i ventepostion.

Buskbasilikum med et veludviklet rodsystem.

Buskbasilikum med et veludviklet rodsystem.

Jeg har for mange år siden i en varm sommer haft held med at så basilikum på friland i et bed i den åbne køkkenhave. De blev sået i en varm periode  i rækker. Jeg kunne godt forestille mig, at det kan lykkes i en palleramme med fiberdug over i starten. I øvrigt sår jeg gerne 2 holde mere hen over sommeren til at have i potter i gården, da de kommer til at se lidt trætte ud efter mange gange høst.

I dag fik jeg også sat snore på bønnestativet til bønner at klatre op ad. Men jeg havde ikke snor nok, og det var lørdag eftermiddag langt ude på landet. Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, og jeg fandt da også en løsning – som sikkert vil blive brugt fremover i stedet for alle de meter snor, jeg har brugt hvert år i mange år. Jeg kan bruge bambus – stikke dem ned i jorden og så binde dem fast til toppen af stativet. Det er faktisk også lettere. Nu må vi så se, hvad bønnerne siger til det.

Bønnestativ

Bønnerne har nu noget at klatre op ad.

Til morgen undersøgte jeg et par af de kål, som hænger med bladene. De er ikke angrebet af kålfluens larver, som de kål, jeg fjernede den anden dag var. Så nu trækker jeg lige vejret og ser tiden an. Det kommer fra i morgen aften nogle dage med regn og lidt mere overskyet vejr, og så må vi se, hvordan de udvikler sig. Jeg har ingen forklaring – det er værst i bedet med Filderkraut spidskål.

 

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 kommentarer

  • SVAR

    Jeg elsker også de to krydderurter. Jeg har aldrig bemærket selvsået timian her, så jeg laver en masse stiklinger hver sommer. Så vil der næsten altid være nogen overvintrende. Basilikum-koden har jeg ikke knækket endnu, da jeg ikke har et gårdmiljø. Men det kommer måske.

    • SVAR

      Jeg har også mange gange lavet stiklinger, men i år gik det nemt at så, og jeg ville afprøve en bestemt sort, som skulle være mere vinterhårdfør. Kan ikke lige huske navnet. Jeg har faktisk et par gange fundet selvsåede timianplanter, men sjældent, og de er så små, så man nok får hakket dem om.

  • SVAR

    Kære Karna

    Jeg vil bare lige sige at det er en stor fornøjelse at læse dine blogindlæg. Meget inspirerende for en byboer der drømmer om sin egen køkkenhave.
    I år har jeg lånt nogle kvadratmeter køkkenhave i en kolonihave på Amager, og det er sjovt at sammenligne mine egne nybegynder-erfaringer med dine indlæg.

    Mvh Maria

    PS: Jeg krydser fingre for dine kålplanter. Bor du ved siden af konventionelt landbrug, og kan du mærke det i andre situationer end kålfluen?

    • SVAR

      Jeg tror det er fint at starte med en lille have og gøre nogle erfaringer her. For en ting er at læse om, hvordan man dyrker, noget helt andet er at gøre det i praksis. Og så skal du nok finde mere jord til en køkkenhave. Prøv at se på deljorden.dk, der er der nogen gange havejere, som tilbyder jord i København. Eller du kan lave et opslag og søge efter jord.

      Jeg tror mine kålplanter klarer det i store træk. Der går altid nogle stykker til efter udplantningen. Jeg har stadig to bede, hvor de ikke vokser som forventet.

      Ja, jeg bor ude i landbrugslandet på Vestlolland, og her er kun konventionelle landmænd, der dyrker meget store marker med roer og korn og sprøjter. Jeg har dog ikke sprøjtning helt op til hækken, da der er en vej imellem på den ene side og nabohaver til de tre andre sider. Jeg har haft sprøjteskade på mine hække – de skærmer haven fra vejsiden. Og så har jeg engang haft det på et lille areal inde midt i haven (stort set alle mine selleri), men det var ikke landmandens skyld, da det skete i stille vejr – det var den berygtede sprøjtetåge, som drev og faldt ned.