Tidlige kartofler i kartoffelpotter

I går kom fire kartoffelpotter plus to almindelige store potter ind i køkkenet, så jorden kan varme op. Jeg har ikke fyldt dem helt op, da de så er tungere at bære rundt på. Jeg fylder mere kompost i, når de er tilbage i drivtunnelen.

Kartoffelpottern har fået plads midt på køkkengulvet, som ikke er for stort i forvejen.

Kartoffelpottern har fået plads midt på køkkengulvet, som ikke er for stort i forvejen.

De skal stå i køkkenet, indtil kartoffelplanterne kommer op – en god uge? På det tidspunkt skal vejret helst arte sig, så de kan flyttes i drivtunnel. Det gjorde jeg sidste år, og da var jeg 14 dage før med at sætte kartoflerne. Men jeg turde ikke sætte dem, før jeg kunne se at vinteren var på vej væk.

I dag kom kartoflerne så i jorden. 3 stk i hver kartoffelpotte og 2 stk i de mindre almindelige potter. Jeg har lagt to sorter: Hamlet og Solist. Hamlet er en velsmagende og dejlig tidlig kartoffel. Solist har jeg ikke prøvet, men alle siger, at det er den tidligste kartoffel. Det må vi nu se, for Hamlet har meget flottere spirer.

Det er Solist øverst og Hamlet nederst.

Det er Solist øverst og Hamlet nederst.

Mine middeltidlige læggekartofler var jeg nødt til at flytte ned i mit køkken, da frosten var hårdest. Så de er begyndt at spire lidt. Egentlig skulle de først sættes til spiring midt i marts. Men i går måtte jeg sætte Annabelle til spiring. De andre er sat op i kulden igen, menskal nok også ud i lyset nu. Men jeg mangler nogle skobakker til formålet – ser om de er til at købe.

Annabelle sat til spiring. Jeg har et hold Annabelle, som allerede er sat til spiring til første hold på friland.

Annabelle sat til spiring. Jeg har et hold Annabelle, som allerede er sat til spiring til første hold på friland under plast.

I år ryddede jeg op i drivtunnelen og fjernede noget af al afdækningen over kulen med kål. De havde det fint. Jeg fjernede lidt yderblade og bunkede dem sammen, så de optager mindst mulig plads. Desværre kun få rødkål til bage. Nu skal der dækkes mod varmen fra solen den næste måned.

Beholdningen af kål 5. marts.

Beholdningen af kål 5. marts.

Det sidste store rødkål - til at lave rødkål af.

Det sidste store rødkål – til at lave rødkål af.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

5 kommentarer

  • SVAR

    Jeg er simpelthen så imponeret over din succes med opbevaring! :)

    Her er der også ved at blive gjort klar til kartofler i potter, det er første gang det afprøves. Spændende hvornår vi kan spise de første :)

    • SVAR

      Jeg er også selv stadig overrasket over, hvor godt det går med at opbevare kålene. Jeg tror det er vigtigt at tænke på dem som noget levende, der skal dækkes efter behov.
      Hvis foråret bliver nogenlunde normalt fra nu af, så har jeg kartofler engang mellem 10. og 20. maj – er mit gæt.

  • SVAR

    Jeg er også i gang med at lægge kartofler i spande – det er sjovt at “udfordre” sæsonen lidt. Jeg prøver i år at lægge spandene i kasser foret med rockwool og et par lag fiberdug over. Måske det giver lidt inspiration.
    God dag

    • SVAR

      God ide. Sidste år satte jeg høje rosenpotter ned i en styroporkasse i drivtunnelen og dækkede over i kolde nætter. Det er ca. samme model, som du har udtænkt. Jeg gør det igen i år. Men sneen skal lige smelte, så jeg kan hente noget kompost til potterne.

  • SVAR

    Min mand, der er født på Lolland og har boet her hele sit liv, taler meget om “røde amerikanere”, altså ikke indianere 😉 – men kartofler. Har du nogen anelse om, hvor man evt. stadig kan få sådanne læggekartofler?