The Hungry Gap – det er nu

I dag gravede jeg de sidste gamle pastinakker op – samme dag som jeg såede nye pastinakker. Så der bliver mange måneder uden pastinakker.

Opgravning af pastinak

De sidste pastinakker skal graves op.

Jeg kan fint undvære pastinak indtil efteråret, hvis bare der var andre grønsager at hente derude, men det er det meget småt med lige nu. Det sidste fra sidste års dyrkning er ved at være spist, og det er kun meget langsomt, at der kommer høst af nye afgrøder. Og vi bliver ikke mætte af en håndfuld asparges, rabarber og purløg.

Lige nu befinder vi os i det englænderne kalder The Hungry Gap. Og det var virkelig alvor for ikke så lang tid siden.

Jeg kan huske som barn  sidst i 1950’erne, at vi spiste gamle kartofler, som vi havde pillet spirer af flere gange, og som var så runkne, at de var meget svære at skrælle. Et år levede vi af gulerødder og stuvede kålroer, da der ikke var flere kartofler. Det var inden min mor fik en fryser.

Her på matriklen har vi i dag hentet den sidste rest Jonagoldæbler, så nu er der kun en halv kasse syrlige vinteræbler, hvor kernehuset er brunligt og skal skæres godt væk. Det er ikke råd.

De sidste Jonagold æbler i år.

De sidste Jonagold æbler.

Så har vi en kasse zittauerløg, som på grund at den kølige april stadig er i en god kvalitet. Der er også lidt rødløg og en del skalotteløg. Skalotteløgene er de mest holdbare, så de er reserveret til juni måned. Hvidløg spirer nu, så der var mange fed drysset ud over hvidløgskyllingen i dag. Der er nu én selleri tilbage – den vi fik rå i salat i dag var meget fin, sprød og stadig saftig. Der er lidt gulerødder, små og de er begyndt at gro, så det er stort set slut. Kartoflerne slap op i marts.

Gulerødderne er begyndt at sætte ny rødder.

Gulerødderne er begyndt at sætte ny rødder.

Af ny høst derude er der rabarber, purløg, persille (2.års), løvstikke, kålskud, asparges, hvidløgstop og lidt flere, men små vinterbroccoliskud.

Så nu skal jeg på hovedet i fryseren og se,  hvad der gemmer sig der. Der er i hvert fald porrer, men dem har vi spist mange af den sidste måned. Der er også nogle poser snitbønner, og spinat bør også kunne findes. Og så er der nogle bær. Der er også stadig kirsebærsyltetøj og sykltede rødbeder på hylden.

Heldigvis er der masser af importerede grønsager, så har man penge, sulter man ikke, men for en selvforsyner er kvaliteten af importerede fødevarer ikke altid så god, navnlig er der ikke så meget smag som i danske friskhøstede. Og samvittigheden er ikke så god, når de har været transporteret mange tusinde km. Det er nu, vi spiser auberginer, når vi alligevel skal købe. Jeg plejer ikke at dyrke auberginer, men i år har jeg sået 4. En spirede, og nu vokser den faktisk godt.

Jeg har besluttet, at der næste forår skal der være mange flere grønsager til at høste af på den her tid. Jeg har tilgivet, at de overvintrende spidskål går i stok – de kan spises som kålskud, og afgrøden er en bonusafgrøde. De blev plantet efter løg sidst i juli, og i år regner jeg med at så vintergulerødder efter dem, eller plante selleri. Jeg har også i haveplanen afsat et bed til vinterbroccoli i år.

Kålskud af spidskål

De store kraftige kålskud er toppen af de spidskål, som går i stok.

Som noget sjovt, så har jeg hos Camilla Plum fundet frø af en grønkålssort, der ligefrem hedder Hungry Gap. Den skal først sås i august – det vil sige som en slags efterafgrøde. På grund af den sene såning, skulle den gå senere i blomst og give spiselige blade på det her tidspunkt.

Og så skal jeg have etableret nogle drivbænke til næste forår til at dyrke tidlige bladgrønsager og radiser i. Min mand har lovet at bygge nogle i løbet af vinteren.

I dag fik jeg sået rodfrugter. Bedet med de tidlige gulerødder blev sået efter, der bliver højst 25 stk af den tidlige såning i marts. Det plejer jeg ellers at have held med, men ikke i år. Desuden fik jeg sået et bed mere med sommergulerødder, og der blev sået persillerødder og pastinakker. Jorden var så fin efter regnen, at jeg kunne rille op og så uden at vande først.Jordtemperaturen er 8° C, og der loves regn med jævne mellemrum, så mon ikke det lykkes. Jeg har lagt fiberdug over – mest for at naboens kat ikke skal besørge og skrabe rundt i mine rækker. Sådan er der mange små kampe.

Og så er der selvfølgelig ramsløg - som nu også kan nydes af øjet, de blomstrer.

Og så er der selvfølgelig ramsløg, som nu også kan nydes af øjet – de blomstrer.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Det kommer egentlig altid lidt bag på mig at Hungry Gap kommer så sent. I virkeligheden, som du også viser, er der alligevel en del at spise hvis man kikker godt efter og er lidt opfindsom.
    Utroligt at du stadig har æbler. Jeg stopper ca 1. marts fordi de bliver runkne. Har du særlig gode lagerforhold?
    Her lykkes det aldrig at dyrke løg nok, så de er slut for et stykke tid siden.
    Asparges er virkelig en mirakel-grønsag med sin tidlighed.
    Har du prøvet overvintrende salat? De er til at høste nu. Græskar kan også holde til hen i maj. Tørrede bønner er altid godt at have i skufferne.
    Så – der er en del man kan gøre/spise. Alligevel føles det som om udvalget er begrænset.

    • SVAR

      Det er kun Jonagold og så de syrlige madæbler, som jeg kan have så lang tid. Jonagold er et fantastisk vinteræble efter min mening. De andre æbler har jeg også kun til start marts. Jeg opbevarer mine i et mindre rum i et uisoleret rum i et mindre udhus. Kasserne står på gulvet i to lag, men om vinteren normalt kun i et lag. Jeg isolerer med gamle vattæpper og dyner, når frosten begynder at trænge ind. I år har jeg holdt dem frostfri i rummet under overdækningen. Hvis der er længere perioder, må jeg flytte dem til til 1. sal i vores hus, hvor der er et uopvarmet nordvendt værelse. Men her er for tørt, og så holder alle æbler sig for dårligt.
      Jeg har ikke overvintrende salat i år. Græskar har jeg nogle år, og så holder de sig til i hvert fald marts. Men ikke en vigtig afgrøde, da min mand er allergisk over for græskarfamilien.
      Jeg plejer at rydde ud i mine egne hjemmehøstede bønnefrø ved, at vi spiser dem. Men jeg dyrker ikke specielt tørrebønner.