Teenage-agurken og løgskimmel

Det er en ny oplevelse igen at have en teenagepige i huset. Emilie vil gerne sove længe om morgenen, gå sent i seng og elsker at ligge og læse på den store dobbeltseng, hun har rådighed over, mens hun er på ferie hos os. Det har vi drillet hende lidt med den sidste uge.

I dag høstede vi agurker – det er dagens vigtigste høst. I dag var der kun to skoleagurker – en til Emilie og en til Magnus. Og så var der en enkelt stor agurk. Ikke en helt almindelig agurk – den havde nemlig anbragt sig mageligt liggende på en vandret afstivning i drivtunnelen. Det grinede vi lidt af og blev enige om, at der var lidt teenager over den. Den var faktisk helt gul på undersiden, så meget havde den ligget ned. Så den blev døbt teenage-agurken. Vi tog et billede af den, og så blev den høstet, delt i 4 stykker og spist til frokost.

Teenageagurken var faktisk helt gul på undersiden, så meget som den havde ligget ned.

Teenageagurken på sin »hylde«.

Teenagehumor og en rigtig dejlig tur til stranden i eftermiddag var også nødvendig, efter at jeg havde måttet se i øjenene, at mine løg er angrebet af løgskimmel. Jeg troede en overgang, at de gik ram forbi i år. De så virkelig flotte ud. Men de to døgn i silende regn og den meget fugtige jord sidenhen, har fået det til at eksplodere.

I dag tog jeg resten af de gule kepaløg op og måtte fjerne de yderste lag på næsten alle løg, for at de kan tørres og gemmes. Jeg har prøvet det før, og det plejer at lykkes. Jeg har dog ikke før høstet løg, som ikke helt havde lagt toppen ned, men jeg turde ikke vente. Nu må jeg se, hvordan det går med tørring og holdbarhed på de lidt for tidligt høstede løg. Næsten alle havde dog rødder, som var begyndt at blive brunlige og let gav slip. Desværre bliver det regn igen i morgen, så de ikke kan komme ud i sol og vind og tørre. De står nu i kasser og sat ind i udhuset.

Løgskimmel, når det er rigtig slemt, og løget ikke kan reddes.

Løgskimmel, når det er rigtig slemt, og løget ikke kan reddes.

Løgene var næsten alle mere eller mindre angrebne. af løgskimmel

Løgene var næsten alle mere eller mindre angrebne.

Løg lagt til tørring. Magnus syntes at det så enormt flot ud - Har du taget et billede, spurgte han.

Løg lagt til tørring på et rundt havebord. Magnus syntes, at det så enormt flot ud – Har du taget et billede? spurgte han.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

  • SVAR

    Hvilken slags løg sår du til vinterløg, og hbor dybt skal de plantes, mår de plantes i beddet?

    • SVAR

      Jeg har ingen erfaring. Første år. Jeg sår ud fra bla. Peter Norris erfaringer med at så Senshyu Yellow den 18. august og plante ud først i oktober.

      Du kan læse mere om sorten her: http://www.seedaholic.com/onion-senshyu-yellow-collection.html

      Om plantdybde står der, at løgets basis skal være 1 cm under jordoverfladen.