Succes med knoldfennikel

Succes med knoldfennikel

November – nu bliver det andre afgrøder, der skal med ind om eftermiddagen til aftensmaden end de foregående måneder. Her er høsten fra i går.

Salat, knoldfennikel, Filderkraut kål, pærer Comtesse de Paris.

Der er stadig grøn salat, som kan kombineres med de sidste tomater og småbitte agurker fra drivtunnelen.

Filderkraut kål er der masser af, men hovederne er noget påvirkede af al den nedbør, vi har fået. En del er spækkede, og det her hovede havde lidt rådangreb i yderbladene i spidsen, så det måtte lige amputeres lidt.

De store Comtesse de Paris pærer falder ned fra 10 meters højde uden at blive smadrede – utroligt. Men vi har heller ikke slået græsset under træet de sidste par måneder, så de lander blødt. Og de smager fantastisk.

Nu er der et helt bed med spiseklare knoldfennikel, og i år er der kun en stokløber, og næsten alle har udviklet en stor flot knold. Jeg tror der er ca. 20 store knoldfennikel. De har haft gavn af regnen. Heldigvis har jeg erfaring for, at de kan graves op inden frost og slås ind i drivtunnelen til senere brug. Desværre er der nogle små snegle, som gnaver små huller i dem, men det må vi leve med.

Denne gang var det en Di Firenze knoldfennikel, som kom med ind. Det er den sort, der laver den mest runde knold – det afhænger af sorten.

I dag lavede jeg salat af Filderkraut, knoldfennikel og pære – det smagte fortræffeligt.

2 thoughts on “Succes med knoldfennikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere