Store efterårsporrer

I dag høstede jeg tre porrer til aftensmaden. Det er efterårsporrer og en ny sort: Philomene. Om det er sorten eller den regnrige sommer, det ved jeg ikke, men de er i hvert fald store.

Tre store porter af sorten Philomene.

Tre store porter af sorten Philomene.

Philomene er en porresort fra det tyske biodynamiske frøfirma Bingenheimer Saatgut. I deres sortsbeskrivelse står der, at det er en langskaftet efterårsporre. Den har en meget stor og kraftig top, som er opretvoksende.  De er faktisk så høje, at nogle af dem lagde sig ned, da vi havde stormvejr her.

Bladene er flotte, og der er stort set ikke porrerust i dem. De har været dækket med bionet, og ser ud til at være fri for larver af porremøl. De smagte rigtig godt, men var lidt grovere i strukturen end de sommerporrer, som jeg tidligere har dyrket. Men det kan skyldes hurtigere vækst i år end i et år med mere sommerligt vejr og tør jord. De er næsten lige så tykke som vinterporrer, men med et meget længere skaft.

Vi kan vist bare spise løs, for så vidt jeg husker er der plantet 100 stk. Og efterårsporrer kan ikke tåle andet end let frost.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *