Spidskål og spinat til overvintring

I dag fik jeg så endelig tid til at plante et bed til med kål og spinat, som skal stå på friland og forhåbentlig overvintre og give tidlige spidskål og spinat til forår.

For at de kan overvintre, skal de være sået på det rigtige tidspunkt, så de er tilpas store, men er de for store, tåler de ikke vinterkulden så godt. Kål til overvintring udenfor sår jeg normalt først i august, enten i potter , rootrainer eller direkte i bedet. I år har jeg sået i rootrainer. Spinat sår jeg sidst i august til først i september. I år spirede første hold på friland ikke, derfor har jeg sået i rootrainer både til at plante ud på friland og i drivtunnel senere.

Planterne såede jeg 6. august i rootrainer, og de har nu fået den her størrelse.

Planterne såede jeg 6. august i rootrainer, og de har nu fået den her størrelse.

Halvdelen af planterne skal plantes på friland og resten i drivhus i starten af november, når der bliver plads. De, der skal i drivhus, bliver jeg nok nødt til at plante om i store potter..

I dag plantede jeg 17 planter på friland fordelt sådan her på sorter: 5 Hispi, 4 Durham Early, 1 Wheelers Imperial, 4 April og 4 Greyhound.

De blev plantet i to rækker og i midterrækken plantede jeg en række spinat af henholdvis Matador og Butterflay. Inden jeg plantede, strøede jeg nogle håndfulde træaske ud over bedet, og jeg kørte en lille trillebør plantekompost på bedet.

Kål og spinat til overvintring er plante ud.

Kål og spinat til overvintring er plantet ud.

Jeg har fulgt de engelske haveejeres praksis med at plante overvintrende kål dybt og trykke jorden godt fast, så planterne står godt fast i blæsten i vinterhalvåret.

Jeg har dækket bedet med Bionet, da jeg stadig ser kålsommerfugle i haven, og jeg er sikker på, at der i flere uger endnu sværmer kålugler rundt om natten. Jeg har før fundet kållarver først i november. Så de her små kålplanter skal beskyttes optimalt i de næste uger. Nu skal jeg bare holde øje med evt. snegleangreb.

Bionet over nyplantet kålbed.

Bionet over nyplantet kålbed.

Bionettet blev flyttet fra nabobedet med gulerødder. Her regner jeg med at faren for kålfluer er passé nu. Gulerødderne er sået som 2. afgrøde efter løg. De vokser godt, men desværre spirede de alt for dårligt. I bunden af bedet står små selvsåede planter af vårsalat. Og der står såede små endivieplanter – måske nogle af dem kan plantes ind i drivtunnelen om en måneds tid, når der bliver plads.

Jeg har flere spinatplanter, som skal plantes ud på friland.

Jeg kan næsten ikke holde op med at så og plante, og håber på masser af tidlige afgrøder næste år.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  • SVAR

    Det er spændende at følge med i hvordan du gør ting..hos mig er sneglene det store problem, mine Filderkraut har stået under net helt fra de var små, men alligevel er der masser af små snegle langt inde i nogle af kålene..er det kun hos mig det er sådan? De ødelægger godt nok meget hos mig de små skiderikker 😉

    • SVAR

      Jeg tror vi alle kender problemet med snegle inde i kålhoveder. Jeg er ikke begyndt at bruge af Filderkraut endnu, så jeg ved ikke, hvor stort problemet er her i år. Jeg vælger sorter af hovedkål efter at hovedere er mest muligt kompakte fra start af, så der ikke bliver plads til så mange snegle, kompostorm, snegle, kålfluens larver, bænkebidere, og hvad der ellers godt kan lide at forsvinde ind i et løst kålhovede.

      Men der er ingen tvivl om, at netoverdækning giver andre problemer, når solsorten ikke kan komme ind og hente sneglene. Jeg har et par år nærmest haft opformering af snegle med hus i mine kålbede, især rosenkål, hvor de åd af bladene. Det var så voldsomt, at jeg et forår måtte kvase en masse af de søde små snegle med hus for at få balance i tingene igen. Og det gør jo ondt.

      • SVAR

        > Ja snegle er et større problem..men jeg undrer mig over hvor de kommer fra, er de i jorden inden overdækningen..eller kommer de på en eller anden måde under nettet udefra? Måske du har gjort dig dine erfaringer..du ved jo mere end de fleste 😉

        • SVAR

          Jeg ved ikke, hvor de kommer fra, men de bevæger sig i hvert fald villigt til de sneglefælder med halve agurker, som jeg lagde ud. Nu bliver de sidste agurker dog spist af os med andægtighed.

  • SVAR

    Det ser godt ud. Bliver en god høst :-)
    God idé med Bionettet for at holde skadedyrene ude.

    • SVAR

      Det håber jeg, og de foregående år har langt de fleste af kålplanterne overlevet vinteren uden overdækning. Så nu håber jeg, at både kål og spinat når at etablere et godt rodsystem. Lige nu har vi jo rimeligt lunt vejr og jord. Når jeg har sået direkte, er jeg mere sikker på, at planterne har velteablerede rødder.