Når jeg ser ud over haven, ser det hele frodigt og tilforladeligt ud.

Men efter endnu en periode med regn og fugtige dage og nætter med høj luftfugtighed, så trives alskens svampesygdomme ude i haven. I går fik jeg øje på, at der på både bladselleri og knoldselleri var blade, som var begyndt at visne. Da jeg kiggede efter opdagede jeg, at mange blade havde masser af små pletter. Jeg kender desværre alt for godt svampesygdommen selleribladplet. For nogle år siden tog den livet af alle mine bladselleri og nedsatte knoldstørrelsen på knoldsellerierne.

Derfor var dagens vigtigste job at få fjernet de angrebne blade og få dem ned i en stor affaldssæk. Det er en meget smitsom sygdom, så bladene skal væk fra haven.

Jeg fjernede fire meget angrebne planter fra bedene, og desuden nogle af de ældste og yderste blade på både blad- og knoldsellerierne, så der blev mere luft mellem planterne i bedet. Mere luft mellem planterne  samt sol og tørvejr får forhåbentlig sat en stopper for angrebet.

Hvis man ikke kender sygdommen, kan man måske forveksle angrebet på bladene med de skader, som selleriminerfluens larver laver.

I bedet ved siden af står der persille. Bedet har været meget frodigt hele sommeren, og jeg har hentet meget flot persille herfra. Men nu begyndte det at se lidt gammelt ud – jeg plukker jo de nye og mest lækre blade. Der var begyndt at komme gule blade i bunden af bedet. Derfor besluttede jeg at fjerne en meget stor del af planternes ældste blade, så der er plads til nye lækre blade til efterårs- og vinterbrug. Nogle af de fjernede blade kunne jeg godt have frosset ned, men jeg fik sidste vinter næsten ikke brug for den nedfrosne persille, så den er også backup i den kommende vinter.

Jeg besluttede at give persillebedet to spande omsat kompost. Og efter al den megen regn, trængte jorden også til at blive kultiveret. Forhåbentlig får jeg nu masser af fin persille. Lys og luft i mellem planterne kan også være med til at forhindre, at persillen angribes af persillebladplet, som er en pendant til selleribladplet.

Næste gang rettidig omhu var drivhus og drivtunnel. De skulle gås efter, så blade m.m. med små angreb af kartoffelskimmel og gråskimmel blev fjernet. Også her gælder det om at få mest mulig lys og luft ind mellem planterne.

I drivhuset fandt jeg uventet meget, som skulle fjernes. Den ene agurkplante – Styx med store agurker – var pludselig meget angrebet af spindemider. Jeg må have sovet i timen, siden jeg ikke havde set det komme. Stort set alle blade blev fjernet. Nu kan den sætte nye skud og måske nå at give lidt agurker. Lige ved siden af står skoleagurken Passandra, som ikke ser ud til at være særligt angrebet. Men det kan komme pludsligt. De to agurkplanter i drivtunnelen ser ikke ud til at have spindemider.

Det er ikke ret mange år, at spindemiderne først dukker op så sent som i år. Normalt begynder de at vise sig allerede i juli. Når det sker så sent, er det ikke rentabelt at købe nyttedyr og sætte ud.

Heldigvis kan man få styr på mange af de plantesygdomme, som trives ude i afgrøderne, hvia man er  tidsnok ude med at fjerne det angrebne og forebygge.

Det er ikke så sjovt, når der er mange steder i haven, at der er problemer. Men alt besværet glemmes hurtigt, for der er så mange dejlige afgrøder, som lykkes til fulde.

Lige nu er der så mange høstklare afgrøder derude, at jeg næsten ikke kan finde ud af at vælge, hvad vi skal spise her og nu, og hvordan jeg kan gemme resten til senere brug. Mit problem er også lidt, at jeg, når solen skinner, slet ikke har lyst til stå inde i køkkenet og konservere afgrøderne.

Det er ikke kun grønsager og bær, som skal gemmes – nu skal der også høstes frø. I dag høstede jeg bønnefrø af sorten Eva og dildfrø. De er lagt til eftertørring inde på mit kontor, hvor jeg stort set ikke er om sommeren.