Selleribladplet, spindemider og andet skidtværk

Når jeg ser ud over haven, ser det hele frodigt og tilforladeligt ud.

Frodig køkkenhave med selleribed forrest-

Frodig køkkenhave med selleribed forrest.

Men efter endnu en periode med regn og fugtige dage og nætter med høj luftfugtighed, så trives alskens svampesygdomme ude i haven. I går fik jeg øje på, at der på både bladselleri og knoldselleri var blade, som var begyndt at visne. Da jeg kiggede efter opdagede jeg, at mange blade havde masser af små pletter. Jeg kender desværre alt for godt svampesygdommen selleribladplet. For nogle år siden tog den livet af alle mine bladselleri og nedsatte knoldstørrelsen på knoldsellerierne.

Derfor var dagens vigtigste job at få fjernet de angrebne blade og få dem ned i en stor affaldssæk. Det er en meget smitsom sygdom, så bladene skal væk fra haven.

Det ser ikke så alvorligt ud, men på få dage kan bladene visne helt.

Det ser ikke så alvorligt ud, men på få dage kan bladene visne helt.

De her bladselleri valgte jeg at fjerne helt fra det ene bed.

De her bladselleri valgte jeg at fjerne helt fra det ene bed. Her er flere af bladene allerede ved at visne.

Jeg fjernede fire meget angrebne planter fra bedene, og desuden nogle af de ældste og yderste blade på både blad- og knoldsellerierne, så der blev mere luft mellem planterne i bedet. Mere luft mellem planterne  samt sol og tørvejr får forhåbentlig sat en stopper for angrebet.

Hvis man ikke kender sygdommen, kan man måske forveksle angrebet på bladene med de skader, som selleriminerfluens larver laver.

I bedet ved siden af står der persille. Bedet har været meget frodigt hele sommeren, og jeg har hentet meget flot persille herfra. Men nu begyndte det at se lidt gammelt ud – jeg plukker jo de nye og mest lækre blade. Der var begyndt at komme gule blade i bunden af bedet. Derfor besluttede jeg at fjerne en meget stor del af planternes ældste blade, så der er plads til nye lækre blade til efterårs- og vinterbrug. Nogle af de fjernede blade kunne jeg godt have frosset ned, men jeg fik sidste vinter næsten ikke brug for den nedfrosne persille, så den er også backup i den kommende vinter.

Jeg besluttede at give persillebedet to spande omsat kompost. Og efter al den megen regn, trængte jorden også til at blive kultiveret. Forhåbentlig får jeg nu masser af fin persille. Lys og luft i mellem planterne kan også være med til at forhindre, at persillen angribes af persillebladplet, som er en pendant til selleribladplet.

Persillebedet er blevet udtyndet, og nu får det et lag kompost.

Persillebedet er blevet udtyndet, og nu får det et lag kompost.

Næste gang rettidig omhu var drivhus og drivtunnel. De skulle gås efter, så blade m.m. med små angreb af kartoffelskimmel og gråskimmel blev fjernet. Også her gælder det om at få mest mulig lys og luft ind mellem planterne.

Fjernede tomatblade fra drivhuset.

Fjernede tomatblade fra drivhuset.

I drivhuset fandt jeg uventet meget, som skulle fjernes. Den ene agurkplante – Styx med store agurker – var pludselig meget angrebet af spindemider. Jeg må have sovet i timen, siden jeg ikke havde set det komme. Stort set alle blade blev fjernet. Nu kan den sætte nye skud og måske nå at give lidt agurker. Lige ved siden af står skoleagurken Passandra, som ikke ser ud til at være særligt angrebet. Men det kan komme pludsligt. De to agurkplanter i drivtunnelen ser ikke ud til at have spindemider.

Det er ikke ret mange år, at spindemiderne først dukker op så sent som i år. Normalt begynder de at vise sig allerede i juli. Når det sker så sent, er det ikke rentabelt at købe nyttedyr og sætte ud.

Agurkeblad angrebat af spindemider.

Agurkeblad angrebat af spindemider.

Heldigvis kan man få styr på mange af de plantesygdomme, som trives ude i afgrøderne, hvia man er  tidsnok ude med at fjerne det angrebne og forebygge.

Det er ikke så sjovt, når der er mange steder i haven, at der er problemer. Men alt besværet glemmes hurtigt, for der er så mange dejlige afgrøder, som lykkes til fulde.

Lige nu er der så mange høstklare afgrøder derude, at jeg næsten ikke kan finde ud af at vælge, hvad vi skal spise her og nu, og hvordan jeg kan gemme resten til senere brug. Mit problem er også lidt, at jeg, når solen skinner, slet ikke har lyst til stå inde i køkkenet og konservere afgrøderne.

Det er ikke kun grønsager og bær, som skal gemmes – nu skal der også høstes frø. I dag høstede jeg bønnefrø af sorten Eva og dildfrø. De er lagt til eftertørring inde på mit kontor, hvor jeg stort set ikke er om sommeren.

Bønner, majs, figner, hindbær og brombær. Desuden frø af dild og bønner.

Bønner, majs, figner, hindbær og brombær. Desuden frø af dild og bønner.

Vores figner er mega i år på det store træ. Den største vejede 200 g. De tre største vejede 475 g.

Vores figner er mega i år på det store træ. Den største vejede 200 g. De tre største vejede 475 g tilsammen.De smager fantastisk.

Til aftensmad fik vi kylling i gul tomatsovs med løg, bladselleri og citronbasilikum.

Til aftensmad fik vi kyllinginderfilet i gul tomatsovs med løg, bladselleri og citronbasilikum.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Kære Karna.
    Hvor er det dog en fornøjelse at have fundet frem til din blog. Som mangeårigt medlem af Praktisk Økologi savner jeg dine nyhedsbreve på Havenyt.dk.
    Jeg er selv grebet af selvforsyning – har været det længe før det var trendy. Og selv med mange år på bagen i den branche, lærer jeg hele tiden nyt af dig. Og så er det bare skønt at høre dine havebetragtninger – jeg forsøger at dele mine med min søde mand, som slet ikke har de samme øjne at opleve haven med, som man har når man kender hver plante når man er den der passer dem.
    Kender du fløjlsplet på tomatplanter? I år har det rasseret mit store drivhus så planterne nu står som afbladede pinde. Har du mon gode råd til hvordan jeg forebygger næste år og skal planterne på lodsepladsen og ikke i komposten? Og til slut: al den regn har gjort at vi i min have i år boltrer os i blåbær som aldrig før. Og så har jeg plantet mit første permakulturbed med flerårige grøntsager og spiselige stauder. Spændende! Varme havehilsner fra Anette Løndal Hemmingsen, Lejre

    • SVAR

      Ja, det er dejligt at læse om andres erfaringer – det nyder jeg også. Min mand lytter også og stiller spørgsmål, men det er mest at spise afgrøderne, han nyder.

      Jeg kender ikke fløjlsplet, så ingen erfaringer, desværre. Måske skal du ikke komme det i komposten, hvis du tager kompost ind i drivhuset. Væk fra haven eller læg det ud i et bed som vinterdække langt væk fra drivhuset.

      Bærrene er meet store og flotte med alt det vand fra oven. Mine hindbær, brombær og figner er meget store i år.

      Spændende at lave nyt – jeg er ikke nået til permakulturbed endnu.