Samler dræbersnegle og sætter sneglehegn op

Samler dræbersnegle og sætter sneglehegn op

De er derude – sneglene. I dag ville jeg bruge et stykke fiberdug, som jeg havde brugt til at dække over et salatbed i efteråret. Og hvad sad der på fiberdugen – en fed lille dræbersnegl. Faktisk var den ikke helt lille, men overraskende stor i forhold til, at det kun er februar.

Dræbersnegl fundet i dag under et stykke fibernet.
Dræbersnegl fundet i dag under et stykke fibernet. Den var ca. 2 cm stor.

Desværre var den ikke alene. Jeg fandt flere snegle på det stykke fiberdug. Der var både store fede agersnegle og lidt mindre dræbersnegle. Det fik mig til at gå på sneglejagt. Og jeg fandt mindst 100. De fleste fandt jeg under de presseninger og fiberdug, som lå tilbage på jorden, efter at de i efteråret har været brugt til at dække mod nattefrost.

Jeg havde ellers i efteråret samlet mange dræbersnegle æg, men åbenbart slet ikke fundet alle.

Dagens høst- af de ulækre.
Dagens høst- af de ulækre.

Dagens fangst får det til at give god mening til, at jeg er i gang med at sætte sneglehegn op omkring hele køkkenhaven.  Sneglehegnet skulle gerne sikre, at jeg i den kommende sæson kun skal koncentrere mig om at udrydde de dræbersnegle, som allerede er der, og ikke nye indvandrende dræbersnegle.

Jeg har ca. 120 m sneglehegn, som skal sættes op omkring køkkenhaven. Jeg begyndte allerede i efteråret, hvor jeg ryddede det areal, hvor sneglehegnet skal stå for planter.

Allerede i det sene efterår satte jeg den første del af sneglehegnet op ud mod nordøst.
Allerede i det sene efterår satte jeg den første del af sneglehegnet op ud mod nordøst.

Sneglehegnet virker ved, at sneglene ikke kan forcere en ombukket kant på ydersiden af sneglehegnet. Men det virker selvfølgelig kun, hvis arealet op til sneglehegnet holdes hakket og fri for planter, da sneglene ellers kan bruge dem som stige til at komme over hegnet.

Bukningen vender udad, og den kan snegle ikke forcere. Næste modul sættes ned over den forrige med et overlap.
Bukningen vender udad, og den kan snegle ikke forcere. Næste modul sættes ned over den forrige med et overlap.
Modulerne er 2 m lange, så det går ret hurtigt med at sætte dem op.
Modulerne er 2 m lange, så det går ret hurtigt med at sætte dem op.

Det er let at sætte et sneglehegn op, når jorden er så fugtig, som den er lige nu. I efteråret stak jeg for med spaden der, hvor hegnet skulle sættes ned. Det går bare ikke i så våd en jord, som der er i øjeblikket. Jorden klister til spaden. Jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge gravegreben i stedet for og så vrikke den fra side til side, så der laves en rille. Pladen slår jeg ned med en klaphammer, men jeg slår ikke direkte på pladen, men bruger en kraftig træklods. Den første klods, jeg brugte, var af fyrretræ, men den flækkede ret hurtigt på langs. Nu bruger jeg en af egetræ, og den kan holde til det.

Træklods og en tung hammer.
Træklods og en tung hammer.

I går eftermiddags satte jeg ca. 25 m op langs vestsiden af køkkenhaven. Men desværre blev jeg ikke færdig med det sidste stykke, for jorden er frossen der, hvor solen ikke når ned på den her årstid. Så jeg bliver ikke færdig nu, inden det bliver frostvejr igen.

Sneglehegnet sat op på vestsiden af køkkenhaven. Der skal reguleres lidt på størrelsen af bedene.
Sneglehegnet sat op på vestsiden af køkkenhaven. Der skal reguleres lidt på størrelsen af bedene.

Jeg mangler nok ca. 20 m nu. Og en del af vejen skal jeg først rydde for plantevækst.

Det passer rigtig dårligt i min planlægning, at vi får frost i en længere periode her sidst i februar og først i marts. Men så længe det er frostvejr, forholder sneglene sig vel i ro. Jeg tror ikke på, at de dør af kulde.

Sponsoreret link:

Sneglehegnet har jeg købt hos Lyngeshop

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere